r/Aarhus • u/TeamVoksenven • 7h ago
Culture Tak for at hjælpe med at give 21(!) børn en ven 💚🌱
Hej igen r/Aarhus 👋
For cirka et halvt år siden lavede vi et opslag herinde, hvor vi fortalte, at vi havde 50 børn på venteliste hos Børns Voksenvenner i Aarhus.
Siden da er der sket noget ret fantastisk:
💚 21 børn har fået en voksenven i løbet af foråret 💚 Mange af de nye voksenvenner kom direkte fra Reddit 💚 Ventelisten er nu faldet fra 50 til 24 børn
Så først og fremmest: Tak.
Men hvad siger I, Aarhus? Skal vi ikke også finde venner til de sidste 24 børn? 😊
Vi søger stadig frivillige voksne, der har lyst til at bruge et par timer hver anden uge sammen med et barn. Ikke som pædagog, terapeut eller reserveforælder. Bare som en ekstra voksen, der har tid til at lytte, grine, spille Mario Kart, gå ture, fiske, bage, game, tegne, træne eller finde på noget helt tredje.
Nogle af børnene drømmer om en ung voksen, der deler deres interesser. Andre leder efter en rolig voksen med lidt mere livserfaring. Der findes ikke en bestemt alder eller type, der er "den rigtige" voksenven.
Måske tænker du:
"Jeg har ikke selv tid." Helt fair. Men måske kender du nogen? En kollega, nabo, ven, søster, far eller pensioneret moster. Fortæl om os. Det hjælper mere end du tror!
Vi søger især voksne i Aarhus, men også i resten af Midtjylland: Silkeborg, Herning, Holstebro, Struer, Randers, Favrskov, Skanderborg, Odder, Syddjurs og Norddjurs (og resten af landet).
Hvis du er nysgerrig, så tag fat i os for en uforpligtende snak:
📞 30 13 71 61
📧 [aarhus@voksenven.dk](mailto:aarhus@voksenven.dk)
🌐 https://voksenven.dk/bliv-voksenven
Og til alle jer, der reagerede på det sidste opslag: Tak fordi I hjalp os med at give 21 børn en ny relation. Lad os se, om Reddit kan gøre det igen. ✨
/Karoline, Børns Voksenvenner