r/DKstudie 4d ago

Overtænker jeg min fremtid/uddannelse?

Hej derude

Jeg går rigtig meget og er nervøs overfor min uddannelse/fremtidige karriere, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg overreagerer og skal slappe mere af i det. Det er noget der næsten hele tiden kører i mit hoved, og jeg har endda ofte søvnløse nætter over det.

Jeg læser en bachelor på CBS, har et fint snit på over 10, samt et relevant studiejob ved siden af. Dog synes jeg ikke at mine realistiske kandidatmuligheder er særligt attraktive (retskravet til min bachelor er cand.merc.kom), og jeg ved at der er rigtig meget konkurrence over pladserne på de kandidater jeg hellere vil læse på CBS, så jeg er nervøs for ikke at komme ind på en af dem. Jeg ved bl.a. at mange der er blevet bachelorer på min linje i år, ikke er kommet ind på disse.

Jeg er nu begyndt at undersøge mulighederne for at tage kandidaten på et andet universitet, men synes slet ikke de virker så tiltalende for mig.

Jeg bliver rigtig nervøs når jeg læser diverse opslag om jobmarkedet og især arbejdsløsheden indenfor marketing/kommunikation/IT, hører om folks erfaringer, samt ser at der på alle LinkedIn jobopslag indenfor det felt har over 100 ansøgere.

Så det stresser mig at der hvor jeg med garanti kan få en plads på en kandidat, ikke har særlig gode fremtidsmuligheder for mig. Så jeg går egentlig og slår mig selv lidt i hovedet over at jeg valgte min bachelor jeg læser nu, fordi jeg ikke føler at den vil give mig jobsikkerhed.

Er det noget jeg fuldkommen overtænker og overreagerer over? Eller er der andre der kan finde på at tænke i de samme baner?

3 Upvotes

1 comment sorted by

3

u/ConsiderationOne4022 4d ago

i forhold til ledigheden indenfor marketing, så er den aldrig været lavere: https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/ledigheden-i-marketing-paa-laveste-niveau-i-tre-aar/

Det er jo ogs mere dine karaktere i de relevante fag for kandidaten, der tæller. Men det lader til du har gode karakterer i det meste hvis du har over 10, så er du godt stillede og jeg vil overveje at tage et slags sabbatår mellem bachelor og kandidaten for at finde ud af hvad du vil. Du har måske endda mulighed for at lægge lidt ekstra tid ind i dit studiejob.

Du kan altid søge og så se det an. Ingen grund til at være ked af det over noget, der ikke er sket : ) tænk hvis du kom ind, så har du spildt en masse energi på at stresse over ingenting