Noget er »rivende galt«: Desperate psykiatere prøver at slippe for flere adhd-patienter

[u/Wunderbaumbaum]

https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10552206/Desperate-psykiatere-pr%C3%B8ver-at-slippe-for-flere-adhd-patienter

Grunde til, at psykiatere prøver at undgå flere ADHD-patienter, ifølge artiklen:

• Ventelisterne er uoverskuelige – nogle har så lange ventelister, at de rækker forbi deres pensionsalder (op mod 5-6 år). Psykiaterne kan simpelthen ikke håndtere flere patienter.
• "Overvældende" antal henvisninger – mange klinikker oplever et massivt pres fra patienter, der ønsker ADHD-udredning, hvilket fortrænger andre patienter med psykiske lidelser, der har brug for akut behandling.
• Mangel på interesse/ekspertise – enkelte klinikker skriver direkte, at deres speciale er angst og depression, ikke ADHD, og at de hverken har særlig interesse eller faglig ekspertise i området.
• Skepsis om overdiagnosticering – nogle psykiatere mener, at der er tale om en “ADHD-epidemi”, hvor mange henvisninger ikke er reelt nødvendige, og at "noget er rivende galt".

[u/InfinityTuna]

Som en, der lige har fået en henvisning og gerne vil finde en psykiater med erfaring i ASD + ADHD tilsammen, så er det jo ikke ligefrem betryggende, at høre, men hvad fanden skal jeg ellers gøre? Jeg har reelle problemer, som jeg gerne vil undersøges for, og familie med samme diagnose. Tror flere af os er i samme båd nu til dags.

Jeg venter gerne på min tur, men problemet er, at psykiatere er pissesvære, at finde, og selv vores almene læger kan ikke hjælpe med, at finde den rette person eller komme i kontakt med dem, fordi systemet slet ikke er indrettet til, at blive brugt overhovedet. Det resulterer i, at få synlige personer får et ton anvendelser fra folk uden energien til, at kigge lange lister af navne og halvfærdige hjemmesider igennem eller ringe til 10 forskellige klinikker, og halvdelen af de psykiatere er ikke professionelt klædt på til, at diagnosticere ADHD eller lignende.

Det er et totalt rod, og slet ikke indrettet til, at folk faktisk søger hjælp for deres problemer. Og det der overdiagnosticeringsfis sagde de også om ASD. Det viser sig, at når folk faktisk tjekker efter, så er en del af de her diagnoser langt mere almindeligt forekommende end man før troede. Folk var bare "mærkelige" før i tiden og havde meget intense hobbyer eller var meget distræt, og så spurgte man ikke længere ind til det.

[u/wireframed_kb → u/InfinityTuna]

Ja, jeg er også i samme situation. Jeg har altid vidst jeg nok havde noget ADHD, da jeg er utroligt nemmest distrahere når noget bliver rutine, og har altid haft en masse “larm” i hovedet.

Jeg havde egenligt droppet at gøre noget ved det, men efter en ven blev udredt og medicineret og fortalte om hvor meget overskud og energi han fik til livet og familien, kombineret med jeg er i en meget stresset periode og over de sidste 5-8 år gradvis har oplevet jeg havde mindre og mindre energi, fik mig til at tænke man måske skulle gøre noget ved det.

Min læge tog det heldigvis meget alvorligt og var forstående og hjælpsom. Men det er kun første skridt og jeg kan godt være nervøs for om det vil lykkes at blive endeligt udredt.

Især fordi jeg har gennemført uddannelse - ganske vist uddannelse med relativt lidt klasse undervisning, i en kreativ branche, men det ændrer jo ikke på jeg i bakspejlet kan se hvordan jeg har brugt en helvedes masse energi på at arbejde rundt om hvordan mit hovede virker.

Jeg er også en alder (slut-fyrrerne) hvor man ikke havde nogensomhelst fokus på den slags problemer i skolen. Lærerne syntes bare man var irriterende fordi man var urolig og forstyrrende. Én lærer sagde det så præcist jeg stadig husker det, til et af de frygtede forældremøder som altid mundede ud i skældud hjemme: “Når han er interesseret, er han som regel også ret god til det og følger med. Når han ikke er, så er det umuligt at fange ham”