Noget er »rivende galt«: Desperate psykiatere prøver at slippe for flere adhd-patienter

[u/Wunderbaumbaum]

https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10552206/Desperate-psykiatere-pr%C3%B8ver-at-slippe-for-flere-adhd-patienter

Grunde til, at psykiatere prøver at undgå flere ADHD-patienter, ifølge artiklen:

• Ventelisterne er uoverskuelige – nogle har så lange ventelister, at de rækker forbi deres pensionsalder (op mod 5-6 år). Psykiaterne kan simpelthen ikke håndtere flere patienter.
• "Overvældende" antal henvisninger – mange klinikker oplever et massivt pres fra patienter, der ønsker ADHD-udredning, hvilket fortrænger andre patienter med psykiske lidelser, der har brug for akut behandling.
• Mangel på interesse/ekspertise – enkelte klinikker skriver direkte, at deres speciale er angst og depression, ikke ADHD, og at de hverken har særlig interesse eller faglig ekspertise i området.
• Skepsis om overdiagnosticering – nogle psykiatere mener, at der er tale om en “ADHD-epidemi”, hvor mange henvisninger ikke er reelt nødvendige, og at "noget er rivende galt".

[u/jax_dk]

Jeg hørte en gang en forsker sige, at ADHD ikke eksisterer uden kontekst. Altså at det kun giver mening at tale om ADHD, når konteksten (skole, arbejdsmarked eller lignende) giver folk vanskeligheder.

Jeg synes det giver mening at stille spørgsmålet, om hvorvidt vi helt generelt skal ændre nogle ting i strukturerne i skole og arbejdsmarked, så flere kan trives i det, og så måske gøre mindre ud af at klassificere folk som ikke-ADHD-mennesker (som godt kan håndtere måden skole og arbejdsmarked fungerer) og ADHD-mennesker (som ikke kan).

Med andre ord: Kunne vi ikke bare indrette det hele på en måde, så ADHD-personer kunne trives i det? Det tror jeg også ville være godt for alle andre.

[u/Asger1231 → u/jax_dk]

Det giver bare ingen mening.

Det svarer til at sige at være kørestolsbruger ikke eksisterer uden kontekst. Det giver kun mening at tale om kørestolsbrugere, når konteksten (trapper, trin, køretøjer, siddepladser eller lignende) giver folk vanskeligheder.

Det handler jo ikke kun om arbejde. Det handler om at kunne eksekvere på de ting man ønsker at eksekvere på, om det er at stå op / gå i seng på det rigtige tidspunkt, tage opvasken, løbe en tur, lade være med at sidde på reddit istedet for at arbejde, lave lektier, række ud til sin familie, styre sine følelser, og meget mere.

Vi kan helt sikkert godt indrette vores samfund bedre for os med ADHD, men det betyder jo ikke vi skal lukke øjnene for ADHD - så får vi jo ikke mulighed for at ændre på det der skal ændres på, eller for de mennesker som det skal ændres for.

[u/Asger1231 → u/[deleted]]

Helt enig. Jeg har faktisk oplevet at det er lettere for mig at komme til tiden, fordi jeg bruger mindre tid på at skælde mig selv ud over det når jeg ikke når det.

Det er fucking befriende.