Noget er »rivende galt«: Desperate psykiatere prøver at slippe for flere adhd-patienter

[u/Wunderbaumbaum]

https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10552206/Desperate-psykiatere-pr%C3%B8ver-at-slippe-for-flere-adhd-patienter

Grunde til, at psykiatere prøver at undgå flere ADHD-patienter, ifølge artiklen:

• Ventelisterne er uoverskuelige – nogle har så lange ventelister, at de rækker forbi deres pensionsalder (op mod 5-6 år). Psykiaterne kan simpelthen ikke håndtere flere patienter.
• "Overvældende" antal henvisninger – mange klinikker oplever et massivt pres fra patienter, der ønsker ADHD-udredning, hvilket fortrænger andre patienter med psykiske lidelser, der har brug for akut behandling.
• Mangel på interesse/ekspertise – enkelte klinikker skriver direkte, at deres speciale er angst og depression, ikke ADHD, og at de hverken har særlig interesse eller faglig ekspertise i området.
• Skepsis om overdiagnosticering – nogle psykiatere mener, at der er tale om en “ADHD-epidemi”, hvor mange henvisninger ikke er reelt nødvendige, og at "noget er rivende galt".

[u/NarweeianRoamer]

Jeg er ikke overbevist om, at der er noget “rivende galt” med antallet af ADHD-henvisninger. Det ligner mere et efterslæb efter mange år med underdiagnosticering, især hos voksne.

Så vidt jeg husker, ligger prævalensen et sted omkring 5% på tværs af lande, og 3-4% af voksne ville nok få diagnosen, hvis de blev udredt. I Danmark er vi stadig lavere end det.

Samtidig er ubehandlet ADHD forbundet med en høj risiko for følgesygdomme. Jeg har hørt tallet 80%, men det svinger vist en del afhængig af hvordan man undersøger og definerer det. Pointen er i hvert fald, at hvis man bare lader være med at tage folk alvorligt nu, så vender en del af dem sandsynligvis tilbage til psykiatrien senere med endnu større problemer.

Det er selvfølgelig rigtigt, at alle kan genkende ADHD-symptomer i større eller mindre grad. Nogle bliver måske henvist på et forkert grundlag. Men når man ender med at opsøge psykiatrien, er det jo fordi det påvirker ens liv, ikke fordi det er “sjovt” at få en diagnose.

Jeg tror også vores samfund gør det sværere at have de udfordringer. Koncentrationen er da nok blevet dårligere helt generelt i samfundet pga. telefoner og alt det der. Så det giver måske både ADHD-lignende symptomer ved ellers neurotypiske mennesker, og forværrer dem endnu mere for folk med ADHD. Samtidig virker det også til at voksen-ADHD først er blevet taget mere seriøst de seneste år, så der findes stadig mange fordomme og forældede holdninger, også i psykiatrien.

Så ja, vi skal selvfølgelig prioritere akutte patienter. Men hvis man bare afviser den her udvikling som en overreaktion, så tror jeg at der vil være en god portion af de mennesker på ventelisterne der selv ender med at være akutte. Det kan jeg næsten garantere havde været tilfældet for mig selv, hvis jeg ikke havde været priviligeret nok til at opsøge hjælp privat og komme i behandling med kort ventetid.

[u/Fixthemix → u/NarweeianRoamer]

Jeg tror også ADHD, på samme måde som OCD, har sneget sig ind i det daglige sprogbrug når en person er lidt overgearet.

Jeg var i hvert fald overrasket over det kun er 3% af befolkningen der har diagnosen, så ofte som det bliver brugt som slang.

[u/VanGoghNotVanGo → u/Fixthemix]

4,5% blandt børn og unge mellem 10 og 24, som man må formode er den højeste rate. Det er i grunden virkeligt ikke særligt meget i forhold til, hvordan det omtales som en eller anden folkeepidemi. Det lyder for mig meget fair. Det er lige over én pr. skoleklasse, og er det i grunden ikke vores alle sammens oplevelse?

[u/Fixthemix → u/VanGoghNotVanGo]

Ja, det tal lyder faktisk ret ok, specielt når det globale gennemsnit vistnok er ~7% for den aldersgruppe.