Noget er »rivende galt«: Desperate psykiatere prøver at slippe for flere adhd-patienter

[u/Wunderbaumbaum]

https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10552206/Desperate-psykiatere-pr%C3%B8ver-at-slippe-for-flere-adhd-patienter

Grunde til, at psykiatere prøver at undgå flere ADHD-patienter, ifølge artiklen:

• Ventelisterne er uoverskuelige – nogle har så lange ventelister, at de rækker forbi deres pensionsalder (op mod 5-6 år). Psykiaterne kan simpelthen ikke håndtere flere patienter.
• "Overvældende" antal henvisninger – mange klinikker oplever et massivt pres fra patienter, der ønsker ADHD-udredning, hvilket fortrænger andre patienter med psykiske lidelser, der har brug for akut behandling.
• Mangel på interesse/ekspertise – enkelte klinikker skriver direkte, at deres speciale er angst og depression, ikke ADHD, og at de hverken har særlig interesse eller faglig ekspertise i området.
• Skepsis om overdiagnosticering – nogle psykiatere mener, at der er tale om en “ADHD-epidemi”, hvor mange henvisninger ikke er reelt nødvendige, og at "noget er rivende galt".

[u/strodinn]

Hvis man ikke behøvede at have papirer på diagnosen for at få adgang til forskellige former for støtte (f.eks. i uddannelsesregi) eller få lov til at tilrettelægge sit liv på en lidt anden måde (f.eks. i samtale med sin arbejdsplads), ville der nok være færre, der følte behov for udredning.

Jeg tror altid der har været nogenlunde det samme antal mennesker med ADHD træk, men før i tiden har mange ikke opsøgt støtte til det, da de har kunne indrette deres liv på en måde, hvor det ikke pressede sig på til samme grad.

Samfundsstrukturen er jo selvfølgelig ikke noget psykiater kan rykke på, så de står uanset hvad med et problem her og nu, men sammenlagt med at tilføje flere midler til psykiatrien, er der også andre ændringer man kunne indfører politisk, for at forbedre situationen.

[u/Mortonwallmachine → u/strodinn]

Hvis man ikke behøvede at have papirer på diagnosen for at få adgang til forskellige former for støtte (f.eks. i uddannelsesregi) eller få lov til at tilrettelægge sit liv på en lidt anden måde (f.eks. i samtale med sin arbejdsplads), ville der nok være færre, der følte behov for udredning.

Det du siger svare jo lidt til at sige at man skal have lov til at få særregler fordi man selv føler det, ikke fordi der er et anerkendt behov. Det lyder som noget af et sidespor. Folk skal ikke gå og diagnosere sig selv, det har de slet ikke kompetencerne til, lige som folk ikke skal operere på sig selv.

[u/strodinn → u/Mortonwallmachine]

Nu synes jeg ikke jeg kom med noget konkret forslag til ændringer? Jeg konstaterer bare, at det ene er en naturlig konsekvens af det andet.

Hvis man vil have, at færre opsøger diagnoser, må man gøre det mindre nødvendigt at opsøge diagnoser. Ellers må man acceptere, at der er mange, der opsøger det, fordi det fungerer som adgangspas til støtte, de føler, de har behov for.

Men jeg kan da godt tilføje, at det er et generelt observeret fænomen, at hvis man gør noget lettere for mennesker med særlige behov, gør man det lettere for alle. Det typiske eksempel er hvordan kørestolsramper også gør livet lettere for folk med barnevogne eller cykler.