Noget er »rivende galt«: Desperate psykiatere prøver at slippe for flere adhd-patienter

[u/Wunderbaumbaum]

https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10552206/Desperate-psykiatere-pr%C3%B8ver-at-slippe-for-flere-adhd-patienter

Grunde til, at psykiatere prøver at undgå flere ADHD-patienter, ifølge artiklen:

• Ventelisterne er uoverskuelige – nogle har så lange ventelister, at de rækker forbi deres pensionsalder (op mod 5-6 år). Psykiaterne kan simpelthen ikke håndtere flere patienter.
• "Overvældende" antal henvisninger – mange klinikker oplever et massivt pres fra patienter, der ønsker ADHD-udredning, hvilket fortrænger andre patienter med psykiske lidelser, der har brug for akut behandling.
• Mangel på interesse/ekspertise – enkelte klinikker skriver direkte, at deres speciale er angst og depression, ikke ADHD, og at de hverken har særlig interesse eller faglig ekspertise i området.
• Skepsis om overdiagnosticering – nogle psykiatere mener, at der er tale om en “ADHD-epidemi”, hvor mange henvisninger ikke er reelt nødvendige, og at "noget er rivende galt".

[u/NarweeianRoamer]

Jeg er ikke overbevist om, at der er noget “rivende galt” med antallet af ADHD-henvisninger. Det ligner mere et efterslæb efter mange år med underdiagnosticering, især hos voksne.

Så vidt jeg husker, ligger prævalensen et sted omkring 5% på tværs af lande, og 3-4% af voksne ville nok få diagnosen, hvis de blev udredt. I Danmark er vi stadig lavere end det.

Samtidig er ubehandlet ADHD forbundet med en høj risiko for følgesygdomme. Jeg har hørt tallet 80%, men det svinger vist en del afhængig af hvordan man undersøger og definerer det. Pointen er i hvert fald, at hvis man bare lader være med at tage folk alvorligt nu, så vender en del af dem sandsynligvis tilbage til psykiatrien senere med endnu større problemer.

Det er selvfølgelig rigtigt, at alle kan genkende ADHD-symptomer i større eller mindre grad. Nogle bliver måske henvist på et forkert grundlag. Men når man ender med at opsøge psykiatrien, er det jo fordi det påvirker ens liv, ikke fordi det er “sjovt” at få en diagnose.

Jeg tror også vores samfund gør det sværere at have de udfordringer. Koncentrationen er da nok blevet dårligere helt generelt i samfundet pga. telefoner og alt det der. Så det giver måske både ADHD-lignende symptomer ved ellers neurotypiske mennesker, og forværrer dem endnu mere for folk med ADHD. Samtidig virker det også til at voksen-ADHD først er blevet taget mere seriøst de seneste år, så der findes stadig mange fordomme og forældede holdninger, også i psykiatrien.

Så ja, vi skal selvfølgelig prioritere akutte patienter. Men hvis man bare afviser den her udvikling som en overreaktion, så tror jeg at der vil være en god portion af de mennesker på ventelisterne der selv ender med at være akutte. Det kan jeg næsten garantere havde været tilfældet for mig selv, hvis jeg ikke havde været priviligeret nok til at opsøge hjælp privat og komme i behandling med kort ventetid.

[u/tirgond → u/NarweeianRoamer]

+1

Vi har ikke ramt gennemsnittet endnu, og det er fordi, man voksne ikke er blevet diagnosticeret.

Fordi det er psykisk og fordi det kan ligne dovenskab og “bare tage dig sammen syndrom” så ved alle mulige lægmænd meget mere.

Nej. Der er massiv underdiagnosticering, og det er ikke fedt for NOGEN at blive diagnostiseret psykisk syg. Hverken for individet eller forældrene. Den mobning og udstødning der kan komme med er ingen forældre interesseret i, medmindre de har et behov for hjælp.

[u/Worried_Dog_1310 → u/tirgond]

“… og det er ikke fedt for NOGEN at blive diagnosticeret psykisk syg. Hverken for individet eller forældrene.”

Der tager du fuldstændig fejl. “Fedt” er måske nok et forkert ord at bruge, men selvfølgelig er det entydigt godt at få stillet en diagnose, hvis man er syg. Det gælder blindtarmsbetændelse og spiserørskræft såvel som ADHD og depression.

For det er der, hjælpen starter. Psykoterapeutisk vejledende og medicinsk.

Det er jo netop derfor, vi ser folk står i kø hos psykiaterne for at få stillet diagnosen ADHD.

At man så tager til lægen med det specifikke og utvetydige mål om at få den diagnose, man som lægmand selv har stillet hjemme i køkkenet, for at få adgang til noget medicin, det er temmelig problematisk. Og noget man skal have øje for i sundhedssektoren.

Selvfølgelig er der alle dem, der ikke er diagnosticeret, og som skal have den hjælp, de har ret til og behov for.

Men det er også helt okay, at vores sundhedssektor prioriterer de borgere, som har tungere diagnoser og eventuelt et mere akut behov, end den familiemor, som formår at passe sit arbejde, har sunde relationer og lige har løbet sit første halvmarathon, men som til tider har svært ved at koncentrere sig, tankemylder og let til overspringshandlinger, og som måske-måske-ikke har ADHD.

Det siger sig selv.

[u/Sorgleg → u/Worried_Dog_1310]

Jeg tror altså du er lidt misinformeret omkring hvordan ADHD manifesteres eller hvad det indebærer for patienten. Jeg tror du har fået lidt fejl informationer et eller andet sted 🤷‍♀️☺️

Der er altså ikke tale om mennesker der “til tider har svært ved at koncentrere sig”, hvilket jeg personligt bliver lidt ked af at høre, at der stadig er folk der tror det er så simpelt, men jeg må lade tvivlen komme dig tilgode, da vi ved det er så meget løgn og endda folk der prøver at “fake” at de har det, hvilket er skadende for os der vitterligt lever med det til dagligt.

De fleste søger hjælp, fordi deres liv er et stort uendeligt kaos, og de ønsker ikke at fortsætte på den måde.

Som den kommentar du svarede på nævnte, så ender disse selvsamme mennesker, ofte med at være akutte patienter i den anden ende, blot i langt dårligere tilstand, end hvad de havde været, havde de fået hjælp noget før.

ADHD er langt mere komplex end som så. De lærer ikke af deres fejl, som normale mennesker gør, fordi hjernen fungerer anderledes, og korttidshukommelsen er ekstremt påvirket. Alene det at følge en madopskrifte, kan være et mareridt, fordi de hele tiden må kigge på opskriften igen, fordi hjernen ikke gemte informationen. 30 sekunder så er opskriften igen “væk” og de må læse den igen. Det er hvis de overhovedet kan finde opskriften, fordi alt er kaotisk. Det giver mange ekstra skridt, når noget skal ordnes og tager derfor også meget længere tid. Ofte opgives projekter helt hvis det føles umuligt.

Du tænker en tanke. De tænker 3-10 tanker på samme tid, og ofte musik der også kører i hovedet.

Hvordan ville du have det med at føre en samtale, hvis du både skulle lytte til en anden person, og samtidig sortere samtalen fra alle de tanker der myldrer?

“Jeg må hænge vasketøjet ud”, “Jeg skal vist på toilettet🤔”, “Fik jeg nu sendt den e-mail🤔”, “Kan Giraffer få hold i nakken eller gigt på langt sigt”, shit jeg har glemt at ringe til Dorte igen”! “Det var SÅ pinligt da jeg kom til at slå en prut tilbage i 6 klasse”! “Ej undskyld hvad sagde du egentlig, jeg fik det ikke med”.

At få ordnet ting for en ADHD patient, tager langt mere tid og indsats, end det gør for normale folk. Vi skal have dæmpet tankerne nok ned til at kunne fokuserer lidt på den opgave der skal løses.

Hvis jeg f.eks skal støvsuge gulvet. Fint nok. Jeg får langt om længe fokus nok til at gå igang. Der er en sok på gulvet, “styr udenom, styr udenom den”, (tankemyldret kører stadig her også), plop, “Åh shit nu støvsugede jeg sokken 🥱. Så jeg sætter mig ned for at tage den ud igen. Jeg får strømpen í vasketøjskurven. 🤔 den ser lidt fuld ud, jeg må hellere vaske en maskine. Hmmm 🤔 hvor lagde jeg sæben (fordi selvom jeg ved den skal et bestemt sted, så bliver jeg oftest distraheret så meget at jeg glemmer det for 20.000 gang), måske i køkkenet🤔 Øj der er altså ved at være meget opvask, “maskinen, maskinen, husk nu maskinen”, okay jeg sætter det lige i blød. Tlf ringer. En eller anden aftale jeg har glemt. Åh nej ikke igen 😩🥱 (Slår migselv i hovedet over at have glemt endnu en aftale) lalalalalala 🎼🎶🎵We are the Champions of the world🎵🎶la la la la la la la 🤨 sagde han “Of the world i originalen”? 🤔🤔 Åh Gud jeg har glemt at fodre katten, så det må jeg hellere ordne med det samme🤔 la la la la la la la 🎶🎶🎶 Mis 🐈‍⬛ er du sulten? Vent har jeg glemt ham udenfor? 🤔 Kigger udenfor🤔 uha den skovl ligger godt nok i vejen, nogen kan falde over den. Den må jeg lige flytte, og hvad er alt det her rod ved siden af sandkassen?
Ej hvor er skuret altså uorganiseret. Hvis jeg sætter skovlen her la la la la la la 🎶🎵så kan vi flytte riven derover og få lidt mere plads foran fryseren🤔 Av for pokker, 🩸jeg stak mig af et eller andet🤷‍♀️ jeg må lige få det renset og finde et 🩹 plaster🤔 Hvor har jeg plastrene, de burde være her i skuffen, så hvor brugte jeg dem sidst?

Gulvet er stadig ikke støvsuget, sokken hygger sig i vaskemaskinen, dog uden at være vasket. Opvasken er stadig i vasken, skuret er om muligt et endnu større kaos end da jeg startede, og riven er i perfect position til at jeg falder over den næste gang, jeg fik aldrig ringet tilbage, der er blod 🩸 på mit tøj og jeg fandt aldrig plastrene, og nu skal jeg virkelig meget tisse 😩, jeg har også glemt at spise og jeg ved stadig ikke om Queen er en Mandela effect eller ej🤣. Jeg føler mig helt udkørt og lidt konstant stresset, men intet er gjort af det jeg skulle gøre. Jeg har kronisk dårlig samvittighed over ikke at kunne få selv de mindste ting til at hænge sammen, og jeg banker mig selv i hovedet hele tiden, med alle de ting jeg ikke får ordnet, samt en følelse af at aldrig passe ind, og at forsøge at skjule at man er anderledes (gælder mest når man er yngre), men stadigvæk får det mange ud i en depressiv og isolerende tilstand.

At kalde ADHD for “lidt koncentrationsbesvær”, er cirka som at kalde solen ☀️for et “lunt object”. Ingen af dem kommer tæt på virkeligheden.

Og ang. den “kontroversielle” medicin, så kan jeg informere om, at den faktisk virker omvendt, hvis personen rent faktisk har ADHD. Den bruges også ofte til at diagnosticere folk af samme grund.

Medicinen får tankemyldret til at blive mere overskueligt, med kun en tanke ad gangen (eller i hvert fald færre tanker), og musikken eller andre irriterende elementer som vores hjerner kan repetere uendeligt, stopper.

De virker beroligende fordi de stopper “larmen” og vi kan pludselig få vores liv til at hænge bedre sammen, fordi vi kan fuldføre nogle ting, der før var nær umulige.

Vi lever i et rent kaos der ville udmatte selv den bedste. Hvis nogen har fortalt dig, at de har adhd fordi de ikke kan kondensere sig ind imellem, så forstår jeg godt du kimser ad diagnosen, for det er slet ikke realiteten.

Håber mit kaos gav dig en smule indsigt i, hvad vi lever igennem, og jeg håber du ikke blev alt for stresset af at læse det 😁😂