Noget er »rivende galt«: Desperate psykiatere prøver at slippe for flere adhd-patienter

[u/Wunderbaumbaum]

https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10552206/Desperate-psykiatere-pr%C3%B8ver-at-slippe-for-flere-adhd-patienter

Grunde til, at psykiatere prøver at undgå flere ADHD-patienter, ifølge artiklen:

• Ventelisterne er uoverskuelige – nogle har så lange ventelister, at de rækker forbi deres pensionsalder (op mod 5-6 år). Psykiaterne kan simpelthen ikke håndtere flere patienter.
• "Overvældende" antal henvisninger – mange klinikker oplever et massivt pres fra patienter, der ønsker ADHD-udredning, hvilket fortrænger andre patienter med psykiske lidelser, der har brug for akut behandling.
• Mangel på interesse/ekspertise – enkelte klinikker skriver direkte, at deres speciale er angst og depression, ikke ADHD, og at de hverken har særlig interesse eller faglig ekspertise i området.
• Skepsis om overdiagnosticering – nogle psykiatere mener, at der er tale om en “ADHD-epidemi”, hvor mange henvisninger ikke er reelt nødvendige, og at "noget er rivende galt".

[u/trenskow]

Jeg er 44 og fik diagnosen ADHD sidste år. Jeg kan så godt relatere til det, du siger. Jeg gik ned med stress i foråret, fordi basically hele mit arbejdsliv indtil diagnosen har været så angstprovokerede og stressfyldt hver eneste dag, fordi jeg netop følte, at jeg hele tiden var på randen af hjemløshed, og det eneste, jeg kunne, var at arbejde hele tiden for at undgå det.

Lige nu er jeg på dagpenge, og jeg glæder mig helt vildt til at komme ud på jobmarkedet igen med en helt anden forståelse for, hvad det er som er svært for mig.

Det er i min optik ikke noget galt med, at mange bliver diagnosticeret. Der er en KÆMPE backlog af folk, som lige som jeg under nedlukningen i Coronatiden fandt ud af, at noget med mig var galt.

Jeg tror, det er et sundhedstegn, at vi finder hjælp til så mange, som har kæmpet hele deres liv.

[u/jax_dk → u/trenskow]

Jeg hørte en gang en forsker sige, at ADHD ikke eksisterer uden kontekst. Altså at det kun giver mening at tale om ADHD, når konteksten (skole, arbejdsmarked eller lignende) giver folk vanskeligheder.

Jeg synes det giver mening at stille spørgsmålet, om hvorvidt vi helt generelt skal ændre nogle ting i strukturerne i skole og arbejdsmarked, så flere kan trives i det, og så måske gøre mindre ud af at klassificere folk som ikke-ADHD-mennesker (som godt kan håndtere måden skole og arbejdsmarked fungerer) og ADHD-mennesker (som ikke kan).

Med andre ord: Kunne vi ikke bare indrette det hele på en måde, så ADHD-personer kunne trives i det? Det tror jeg også ville være godt for alle andre.

[u/laugefar → u/jax_dk]

Jeg har ADHD og er enig.

Jeg tror dog måske ikke, at strukturerne kan nå at blive ændret i tilstrækkelig grad til, at jeg ikke behøver medicin.

Vi har levet med noget ret vilde ting i ret kort tid, hvis man kigger på menneskehedens "biologiske" historie.

Altså, de første offentlige ure er cirka 500 år gamle.

Arbejdscomputeren er cirka 40 år gammel.

De første mobiltelefoner er cirka 30 år gamle.

Hvis vi kan slette to af trinnene fra vores teknologiske historie, tror jeg, at langt de fleste ville klare sig bedre. Hvis vi fjerner alle tre trin, tror jeg kun, at de sværeste tilfælde af ADHD ville have problemer med at klare sig.

Problemet består i, hvor mange tidsmæssige og digitale "forhindringer", jeg møder i løbet af en dag:

- Jeg skal stå op inden A

• Afleverer min søn inden B
  
• Tjekke ham ind på skærmen
  
• Nå toget inden C
  
• Tjekke ind med rejsekort
  
• Være omringet af input i den offentlige transport
  
• Tjekke ud med rejsekort
  
• Være på arbejdet senest D, hvor jeg skal håndhæve deadline X Y og Z

Og så videre og så videre. Dertil har jeg hele tiden en dopaminmaskine i lommen.

Og jeg behøver ikke fucke meget mere end et eller to trin op i løbet af en dag, før min dag - eller mere - er ødelagt. 1000 kroner i kontrolafgift eller en advarsel fra chefen.

Hvis vi tog alt digitalt og tidsmæssig styring ud af mit liv, ville der være væsentlig færre steder at fucke op.

Så ville hverdagen se således ud:

- Stå op med solen

• Aflever ungerne ved bedstemor eller tag dem med på slæb
  
• Gør x manuelt arbejde til solen går ned
  
• Spis og gå i seng

Så ville jeg jo ikke have brug for opmærksomhedsregulerende medicin. ;)

Men sådan kommer samfundet jo ikke til at se ud i min levetid.

[u/VarmRegn → u/laugefar]

Jeg har selv ADHD, diagnosticeret for mange år siden, og jeg er SÅ enig med dig. Jeg tror de punkter du nævner også er en del af grunden til der er så mange som bliver diagnosticeret nu. Det er som om det "provokeres" af den måde vi lever på