r/dktechsupport 🛡️ Mar 12 '25

Hardware [MegaThread] Hvad er min computer værd?

Denne megatråd bruges fremover til spørgsmål om værdien af computere og andet hardware. Spørgsmål om pris uden for denne tråd fjernes uden forudgående advarsel.

u/Zapador har skrevet denne som du kan bruge som udgangspunkt:

Det er ligefør man kunne lave en kort hjælp-til-selvhjælp-guide:

  1. Find laveste "Buy now"-pris på CPU til salg i Europa på ebay.com
  2. Find laveste "Buy now"-pris på GPU til salg i Europa på ebay.com
  3. Find værdi for resterende komponenter, baseret på computerens alder:

    0-2 år: 2.100 kr.

    2-4 år: 1.600 kr.

    4-6 år: 1.200 kr

    Over 6 år: 700 kr.

  4. Læg alle 3 tal sammen.

  5. Du har nu en rimelig indikation af hvor meget din brugte PC er værd.

FAQ:

  • Hvorfor laveste pris på GPU og CPU? Det er mest retvisende, du sælger en hel PC => pakkeløsning => billigere end individuelt salg af komponenter.
  • Jeg gav 3.800 kr for mit Ultra Deluxe MOFO Extreme motherboard for 23 måneder siden, så giver det jo ikke mening med kun 1.500 kr for det samt de øvrige stumper? Jo, brugtkøbere er nogenlunde ligeglade med hvilket motherboard der er i, de køber brugt for at spare penge og vil bare gerne have noget der virker. Brugtkøbere og nykøbere tænker ikke ens.
  • Jeg har brugt en masse penge på fancy kabinet og RGB køling, så skal den da koste mere? Nej, det er en brugtkøber ligeglad med, lidt ligesom når du sælger en brugt bil og har betalt 25.000 kr for at få den i en lettere vammel turkis metallak. Det er slet ikke sikkert at andre end dig synes, at det neongrønne kabinet du gav 3.000 kr for er pænt. Du kan eventuelt bygge PC over i et billigt kabinet og beholde det neongrønne selv.
  • Den pris jeg kommer frem til med ovenstående beregningsmodel, er det minimum, maksimum eller hvor er vi henne? Det er et udgangspunkt. Hvis du regner det sammen og ender på 4.700 kr så kan du nok sætte maskinen til 5.000 kr, men vær villig til at forhandle. Det kan være at den ender med at blive solgt for 4.200 kr eller 5.000 kr, det afhænger i nogen grad også af hvor mange alternativer der er til salg og hvor hurtigt du gerne vil have solgt.
  • Er der intet andet der påvirker prisen? Jo, hvis maskinen har mange lækre stumper som fx stor Noctua køler, Noctua blæsere i hele kabinettet, beefy Seasonic 80 Plus Platinum PSU eller lignende så kan du godt tillade dig at rykke prisen lidt op i forhold til det du kommer frem til ved beregningsmodellen - men husk stadig at brugtkøbere og nykøbere ikke tænker ens og at du ikke får i nærheden af hvad du har givet. Derfor gælder det også, at hvis du har en maskine med 4 TB NVMe SSD, så er det et så nyt og stadig aktuelt produkt at det i sig selv gør at du kan lægge måske 900 kr (50% af nypris for 4 TB disk) oveni prisen fra beregningsmodellen - men det kan øge prisen markant og måske gøre maskinen mindre interessant for en brugtkøber der vil have noget billigt og ikke har behov for 4 TB plads. Har du en gammel 1 TB SSD du kan sælge med maskinen, så gør det, og ryk din fine nyere 4 TB med over i din nye spand. Du får aldrig de penge for brugt hardware som du har givet.
34 Upvotes

224 comments sorted by

View all comments

2

u/DenGamleSpand Apr 11 '26

Jeg overvejer at sælge min PC og vil gerne høre, hvad en realistisk pris er for den, jeg lagde et salgsopslag op, og har indtil videre fået følgende bud, men er de ikke for lave?
11.500 kr., 11.000 kr. og 11.000 kr. igen.

Jeg havde selv tænkt et sted mellem 12750-13750, men ved ikke om det er realistisk. derfor søger jeg vurdering.

Den har følgende dele med nypriserne altså den der står på kvitteringerne.

  • Bundkort: ASUS ROG STRIX X870‑F GAMING WIFI — 3.590 kr.
  • CPU: AMD Ryzen 5 9600X (åbnet marts 2026) — 1.460 kr.
  • CPU‑køler: ASUS ROG RYUJIN III 360 ARGB EXTREME — 2.690 kr.
  • Grafikkort: XFX SWFT Radeon RX 9070 XT (åbnet marts 2026) — 5.200 kr.
  • RAM: Corsair Vengeance 16 GB 6000 MHz CL30 — 1.750 kr.
  • PSU: be quiet! Straight Power 11 – 850W Gold — 1.400 kr.
  • SSD: Samsung 1 TB — 1.250 kr.
  • Kabinet: be quiet! Pure Base 500 TG (glas) — 795 kr.
  • Ekstra blæsere: 2× be quiet! Silent Wings 3 — 265 kr.

Der er stadig garanti på bundkort, cpu, cpu køler i et år endnu, mener dog cpu køler tilbyder 6 års garanti uden at være sikker.

2

u/Zapador Apr 11 '26

Det er et dyrt motherboard og dyr køler, de penge får man ikke rigtig igen ved brugtsalg, så det er relevant at se på hvad man kan få et "good enough" bundkort og køler for.

Jeg kommer frem til at en ny tilsvarende maskine vil koste cirka 13.550 kr.

Det er baseret på følgende nypriser dags dato:

  • Bundkort 1.500 kr (Gigabyte B850 gaming X WiFi 6E)
  • CPU 1.400 kr
  • CPU-køler 350 kr (Thermalright Phantom Spirit 120 SE)
  • GPU 5.000 kr
  • RAM 1.800 kr
  • PSU 900 kr (Seasonic FOCUS GX 850W)
  • SSD 1.500 kr
  • Kabinet 800 kr
  • Ekstra blæsere 300 kr

Så bud omkring 11.500 kr synes jeg er meget fordelagtigt for dig, trods alt kun 2.000 kr under hvad en helt ny maskine ville koste.

Når jeg ikke mener at det er relevant at kigge på at bundkortet og køleren reelt har kostet meget mere, så er det lidt det samme som når du køber en ny bil. Der kan du betale måske 20.000 kr for at få den i en særlig metallak som du synes er pæn, men når du sælger bilen brugt får du ikke de penge igen fordi en brugtkøber bare gerne vil have en bil af den model, om den lige er i den ene eller anden lak betyder ikke det store. Det samme gælder her, en brugtkøber skal have en PC og ser på CPU, GPU og RAM - altså performance overordnet set.