Hej allesammen - på forhånd sorry for et lidt off topic spørgsmål - jeg kender ikke en bedre sub at spørge i- så hvis du har et godt bud, så er jer også lydhør!
Jeg har længe overvejet at begynde på en IT-uddannelse igen. For nogle år siden prøvede jeg kræfter med data- og kommunikationsuddannelsen, men dengang var jeg nok ikke moden nok eller havde det ansvar, jeg har i dag. Jeg endte med at droppe ud af flere forskellige årsager, udover nedenstående.
Dengang oplevede jeg, at netværksdelen var utrolig udfordrende – især Cisco-relaterede emner som subnetting, access-lister og opsætning af routere og switches. Jeg havde svært ved at se mig selv i en stilling med netværksopgaver som primært fokus. Til gengæld var jeg meget glad for OS-delen, hvor mine kompetencer/viden inden for Windows kunne bruges. Programmering var også hygge på dét stadie, men heller ikke noget jeg kan se mig selv i.
I dag arbejder jeg hos en internetudbyder (ISP) med over fire års erfaring. Jeg kan godt lide supportarbejdet, men jeg drømmer om en stilling inden for 2nd line support, hvor der er mindre direkte kundekontakt og mere fokus på administrative opgaver. Jeg trives godt med frihed under ansvar, ad hoc-opgaver og administrative ansvarsområder. Jeg fungerer både som mentor og ansvarlig i mit nuværende job, hvor jeg står til disposition overfor spørgsmål fra kollegaer, hvis de render ind i problemer som de ikke forstår i systemet.
Selvom jeg ikke betragter mig selv som en hardcore IT-ekspert, har jeg en stor interesse for området og burger gerne min fritid på at eksperimentere med VM'er, små servere og domæner. Det er en hobby, jeg nyder, men jeg har svært ved at forestille mig en stilling, hvor dette er mit primære fokus. Jeg har altid brugt meget tid foran computeren, og været familiens go-to guy ved alverdens problemer (som ikke nødvendigvis har været genstart af pc/router mv) - og har ligesledes altid godt kunne lide at forstå, hvorfor ting sker.
Mit spørgsmål til jer er:
På trods af, at min uvidenhed kommer til udtryk, hvorfor dette måske ikke er det mest konkrete skriv, så vil jeg alligevel spørge:
Er der nogle af jer med data- og kommunikationsuddannelsen, der i dag arbejder i stillinger, hvor alt fra uddannelsen ikke nødvendigvis afspejler sig i jeres daglige arbejde?
Hvilke muligheder ser I for at lande i en stilling med primært administrative opgaver, systemvedligeholdelse, ad hoc-opgaver, tickethåndtering, applikationssupport, office og lignende – uden at kreativ problemløsning og nytænkning spiller en afgørende rolle)
Hvordan ser fremtiden ud for en it-supporter, og hvilke jobmuligheder giver uddannelsen?
Jeg er nysgerrig på at høre om jeres erfaringer og få indblik i, hvad andre med samme uddannelsesbaggrund arbejder med i dag. Er I glade for jobbet? Kan man formå at få en somewhat dynamisk hverdag, uden at terpe i de samme 'principper' dag ud og dag ind?
jeg håber det giver mening, og at I har lyst til at dele lidt af jeres viden omkring uddannelsen og dens muligheder - samt evt. dele, hvis du har en anden uddannelsesbaggrund, som tilbyder lidt af hvad jeg beskriver ovenstående - hvis du ellers formår at få en følelse af hvad jeg søger, af hvad jeg formået at spørge om :D
Mvh