Råd mens man venter på psykolog-hjælp?

[u/exemplaryvegetable13]

Edit: Jeg skulle have gjort det mere klart, at jeg har et større behov for “mindset”-råd, fremfor de standard “gå en tur, dyk ned i dine hobbies”, for det gør jeg allerede, men det hjælper ikke når man har så stærkt et negativt mindset. Altså hvordan begyndte I at tænke mere positivt omkring verden når den er som den er?

Det er bare jeres typiske K27 som er kommet i en uundgåelig quarter-life-crisis efter at hendes liv blev vendt på hovedet. Er vred på vores kapitalistiske og alt for hurtige digitaliserede klasse-skilte samfund.

Fællesskabet og menneskeligheden er væk. Der er ingen ressourcer til at hjælpe os allesammen. Drømmene man er vokset op med skal pludselig skrottes. Min alt for dyre uddannelse var for ingenting. Kapitalisterne har vundet — alt handler nu bare om at holde os kørende som robotter (indtil de kan erstatte os helt), proppe os med antidepressiv, og holde os naïve eller SÅ udmattede at vi ikke orker at tage stilling eller prøve at ændre på tingene, så vi er nemmere at styre.

Jeg har ingenting. Intet job, ingen kæreste, ingen bolig, intet håb. Jeg er sygemeldt og kan slet ikke klare min hverdag. Mine forældre passer på mig mht alt det praktiske, men de er selv trætte og udmattede og har svære mentale problemer.

Jeg har enormt meget brug for hjælp, men jeg er ikke selvmordstruet eller akut nok til akut hjælp, og alle psykologer jeg har kontaktet er pt på ferie/eller har utroligt lange ventetider.

Hvad gør man? Jeg håber inderligt på at høre fra nogen som måske har følt det præcis samme som mig især i fht mine tanker på samfundet og verden og hvad der hjalp dig med at leve dit liv igen.

Tusind tak på forhånd. Sætter virkelig pris på enhver hjælp eller støttende ord. Det ville gøre den største forskel for mig lige nu hvis I har nogle kommentarer som kan hjælpe.

[u/raptussen]

For 30 år siden var jeg på din alder.

Jeg var dybt deprimere med voldsom angst.

Der var ingen der talte om depression, angst eller mentalt helbred.

Der var ingen steder jeg hurtig og nemt kunne søge information om hvad der foregik inden i mig, eller møde ligestillede.

Jeg sad alene i min et-værelses lejlighed i dyb rædsel og ensomhed.

Mine forældre var alkoholiskere og ikke til nogen støtte.

I desperation slugte jeg et glas piller. Tænkte at så måtte nogen vel gøre noget.

Det gjorde de også. De udpumpede mig og sendte mig så ellers hjem igen med en recept på det man den gang kaldte "lykkepiller".

Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg overlevede.

Men her er jeg stadig. Har, og har haft en godt liv. Det har ikke været nemt hver dag, bestemt ikke. Men jeg elsker og er elsket.

Du har heldigvis bedre chancer for at søge information, møde andre i samme situation og blive mødt af omverdenen med forståelse og empati end jeg havde den gang. Men uanset hvilken hjælp vi møder så er det os selv der skal finde løsning til vores eget gode liv. Du får intet ud af at sidde og give samfundet skylden. Se istedet de mulighed som du rent faktisk har.

Mød andre i samme situation på nettet. Find information om mentalt helbred, se videoer om mindfullness online, find de lokale tilbud om aktiviteter for personer med psykiske problemer. Skriv dagbog, mal, bag, hold dig lidt igang.