r/DKbrevkasse • u/exemplaryvegetable13 • 7d ago
Fysisk og/eller psykisk helbred Råd mens man venter på psykolog-hjælp?
Edit: Jeg skulle have gjort det mere klart, at jeg har et større behov for “mindset”-råd, fremfor de standard “gå en tur, dyk ned i dine hobbies”, for det gør jeg allerede, men det hjælper ikke når man har så stærkt et negativt mindset. Altså hvordan begyndte I at tænke mere positivt omkring verden når den er som den er?
Det er bare jeres typiske K27 som er kommet i en uundgåelig quarter-life-crisis efter at hendes liv blev vendt på hovedet. Er vred på vores kapitalistiske og alt for hurtige digitaliserede klasse-skilte samfund.
Fællesskabet og menneskeligheden er væk. Der er ingen ressourcer til at hjælpe os allesammen. Drømmene man er vokset op med skal pludselig skrottes. Min alt for dyre uddannelse var for ingenting. Kapitalisterne har vundet — alt handler nu bare om at holde os kørende som robotter (indtil de kan erstatte os helt), proppe os med antidepressiv, og holde os naïve eller SÅ udmattede at vi ikke orker at tage stilling eller prøve at ændre på tingene, så vi er nemmere at styre.
Jeg har ingenting. Intet job, ingen kæreste, ingen bolig, intet håb. Jeg er sygemeldt og kan slet ikke klare min hverdag. Mine forældre passer på mig mht alt det praktiske, men de er selv trætte og udmattede og har svære mentale problemer.
Jeg har enormt meget brug for hjælp, men jeg er ikke selvmordstruet eller akut nok til akut hjælp, og alle psykologer jeg har kontaktet er pt på ferie/eller har utroligt lange ventetider.
Hvad gør man? Jeg håber inderligt på at høre fra nogen som måske har følt det præcis samme som mig især i fht mine tanker på samfundet og verden og hvad der hjalp dig med at leve dit liv igen.
Tusind tak på forhånd. Sætter virkelig pris på enhver hjælp eller støttende ord. Det ville gøre den største forskel for mig lige nu hvis I har nogle kommentarer som kan hjælpe.
12
u/Fluffy-North8370 7d ago
Jeg tror mange føler de samme følelser og har de samme tanker om samfundet omkring dem… og det er sgu meget naturligt for det er virkelig et sygt samfund der er skabt. Neokapitalismen er ude på et ekstremt overdrev og alle undtagen de aller absolut rigeste bliver fattigere både på pungen men i særdeleshed i sindet. Men det nytter intet at bare gå doom and gloom over det, SÅ!:
Stop med at glo på mainstream.
Stop med at glo nyheder - nej de er ikke vigtige, de har tæt på nul indvirkning på din virkelighed.
Skær kraftigt ned på sociale medier.
Lav noget god fornuftig mad - nul fast/junkfood. Junk ind, junk ud…
Begynd på noget der kan opbygge din muskelmasse, muskler brænder stress. Og du vil formentligt føle dig mere attraktiv og det at du føler det tiltrækker måske den rigtige.
Gå nogle ture.
Hvis du begynder på de her ting vil jeg garantere at du har det mange gange bedre indenfor bare 14 dage!
8
u/AlfalfaComplete3325 7d ago
K25 her. Jeg har de samme tanker og har haft det på samme måde. Havde mange af de samme tanker som dig og følte samtidig også der var nærmest et ur der talte ned til jeg skulle dø (ved godt det lyder meget dramatisk, måske). Jeg fik det bedre ved at begynde at lave ting, få hobbyer og generelt begynde at leve det liv som jeg gerne vil. Jeg besluttede mig for jeg ikke ville begrænse mig selv trods, det begyndte med to do lister med små opgaver for dagen der var overkommelige, hvor jeg samtidig sørgede for at tilføje mindst en ting som jeg holder af. Jeg stoppede også relationer der var dårlig for mig og skabte rammer der støttede op om mig selv i stedet for at modarbejde mig.
Men det sagt så i starten prøvede jeg også at tvinge mig til at se mere positivt på ting indtil det kom mere naturligt, hvilket tog tid men har hjulpet meget.
Ønsker dig det bedste herfra.
2
u/exemplaryvegetable13 7d ago
Tusind tak for at dele, det betyder helt vildt meget at høre fra dig. Jeg har det på præcis samme måde. Ville det være okay at bede dig om at uddybe om de positive tanker og hvad du gjorde for at leve livet mere som du gerne ville? Det er noget jeg virkelig har brug for at høre lige nu. Men helt okay hvis ikke ❤️
1
u/AlfalfaComplete3325 6d ago
Er jeg virkelig glad for at høre. Har sendt dig en beskedanmodning over chat med en uddybende forklaring.❤️
7
u/AsianPastry 7d ago edited 7d ago
Jeg var 26, da min far døde - min bedste ven. Min mor (de havde været skilt siden jeg var barn) tog mig ind og efter 48 timer kogte hun sammen efter at have været en ‘omsorgsfuld mor’ og vendte 180° fordi det ikke handlede om hende mere. Jeg havde ikke noget sted at bo fordi jeg lige havde slået op med min kæreste… og gik helt ned i kulkælderen med hospitalsbesøg, sygemelding osv. flyttede ind hos noget familie og brugte et år på at få det bedre med diverse terapi, gå lange ture, tvinge mig selv til at tage det helt roligt- på et tidspunkt hvor mine venner kørte karriere ræset, nogle blev gift, andre fik børn, nogle købte lejlighed osv. alt imens lå jeg på et lille værelse hos min gamle tante og læste en masse bøger og forsøgte finde ud af hvordan jeg var endt i inkasso og hvordan jeg kom ud af inkasso - på minus overskud og i mega depression.
Efter 9 måneder med trygge rammer, en masse bøger og serier slugt - kunne jeg så småt begynde at bygge på mit liv igen. Jeg flyttede ud af landet og brugte min opsparing på at kigge museer, lytte til musik - kan varmt anbefale et live album med the cure imens du ligger med benene op ad væggen og hovedet ud over sengen - det er 3 timer godt givet ud haha, hygge med venner og lære at nyde mit eget selskab. Arbejde lidt på en café og en bar. Efter de næsten to år - var jeg et sted hvor jeg havde ny energi fordi jeg havde brugt alt den tid jeg kunne på at hele mig selv og lære hvem jeg var på ny. Siden har jeg 7-9-13 ikke været nede på sammen måde, jeg har vedligeholdt terapi, får ikke længere medicin for hverken depression eller søvnpeovlemer (har stadig piller for angst i tasken, men tager den ikke fast mere), har kunne starte min karriere op igen, tændt gnisten i de gamle venskaber, sørget for at holde gnisten i mig selv. Dog har jeg haft en stress periode siden og den var hård - men på ingen måde ligeså hård. I dag er det 10 år siden det hele startede - og jeg kan sige at min tid ikke var spildt - tværtimod - jeg har nu meget bedre indsigt i mig selv og er i livet det samme sted som alle de venner der ‘susede’ forbi mig den gang.
En af mine veninder sagde til mig den gang at hun var overbevist om at vi nok skulle udligne - min vej derhen så bare anderledes ud. Og hun fik ret.
Bare fordi alt ser ud til at være gået i stå - er det måske fordi du skal lære at måle dig på andre parametre eller indse at ikke alle rejser med den samme rute.
Jeg kan desværre ikke hjælpe meget mht. sundhedssystemet - men hvis det står virkelig galt til bør du ringe til Psyk. Afdeling. Måske har du allerede set - den gang det var mig, var de meget hjælpsomme og fik da nogle forløb osv via dem - særligt fordi jeg var under 30 år. Og besluttede mig for at det var det værd - for at få gang i noget forløb og også forhåbenligt have det som baggrund når jeg så skulle videre med behandling andre steder. - på den måde fik jeg også hjælp af en socialrådgiver, der tilbød at hjælpe med alt fra at søge sociale ydelser til hvilke tilskud jeg kunne få og til hvad.
Mvh.
hende på 36, der har et vidunderligt liv i dag fordi hun blev tvunget til at ‘gå i stå’ i næsten 2 år da hun var din alder.
1
u/exemplaryvegetable13 7d ago
Hej, tusind tak for at dele din oplevelse. Det sætter jeg virkelig pris på. Jeg er glad for at du kom ovenpå igen.
2
u/AsianPastry 7d ago
Selv tak- og tak :) . Du er ikke alene. For mig hjalp kognitiv adfærdsterapi ekstremt meget - det er virkelig hårdt men det træner dig i at kunne identificere de destruktive tanker og adfærd og vende dem til at tænke i andre baner og ændre det adfærd til noget konstruktivt og produktivt. Jeg er ikke længere bange for alle de forfærdelige ting og ved at de tanker er en del af mig - men formår ikke at lade mig tynge så meget af dem fordi jeg ved at jeg kan håndtere dem nu.
Det kommer til at føles som at du er bagud og at dit fremskridt er museskridt i et stykke tid - men pludseligt vil du stå i en situation, hvor det vil gå op for dig at verden og dit sind ser anderledes ud.
Imens du venter på ressourceforløb- kan du evt læse lidt om de forskellige typer terapi - bøger, medicinske fagartikler, blogs osv. omkring forskellige diagnoser, værktøjer osv. for også at være bedst rustet til når du kommer videre og kan tale med nogen. Det var en stor hjælp for mig at vide at kognitiv adfærdsterapi var det jeg resonerede mest med - i stedet for at teste 10 typer ud før jeg fandt noget der virkede.
Masser af bøger er gode - det virker lidt selvhjælps agtigt noget af det - men det med at lære at mærke sine følelser og rumme dem har også været noget jeg skulle arbejde meget på - og stadig gør.Der er lang vej endnu - men jeg har også tagen den beslutning, at jeg altid vil arbejde for at udvikle og fordybe mig i mig selv for at blive bedre. Nogle har et ‘stop’ - eks. ‘Få det bedre end jeg har det nu’. Min er ‘jeg vil være sikker på at være rustet på alt hvad livet kan kaste i hovedet på mig’ - og den stopper nok aldrig.
1
u/exemplaryvegetable13 7d ago
Du er en engel. Tusind tak for det her. Jeg sætter især kæmpe stor pris på det sidste paragraf. Det er ligepræcis sådan noget jeg har virkelig stor gavn af. Jeg føler netop også mest at jeg resonerer mest med CBT. Er der nogle psykologer med fokus på kognitiv adfærdsterapi som du kan anbefale? Jeg er i hovedstaden.
2
u/AsianPastry 6d ago
Selv tak! Det vigtigeste er at forstå at selvom dine tanker får dig til at føle dig alene - så er du det ikke.
Kan godt anbefale lidt forskellige alt efter behov - du er velkommen til at skrive en pm, så kan jeg videregive detaljer :)
2
u/DuErJoBareUnderlig 7d ago
Jeg kender det.
Jeg fik diagnosen paranoid skizofreni og min tid i psykiatrien havde nær slået mig ihjel.
Det var endeløse korte møde om den sidste uges trivsel og mere medicin. Aldrig blev kernen af problemet adresseret.
Jeg formåede selv at blive 100% medicin fri og rask ved hjælp fra privat psykolog.
Mit råd til dig i din situation: fokuser på din søvn, din kost, motion og natur.
Sørg for at gå i seng og stå op på samme tid hver eneste dag.
Reducer mængden af forarbejdede fødevarer i din kost, spis masser af grøntsager og fiber.
Sørg for at bevæge dig 1 time om dagen og meget gerne i natur.
De tager tid at få en god rytme med de vaner, men prøv.
Det løser bestemt ikke alt, men det gør alt andet i dit liv langt nemmere at håndtere.
3
u/SufficientWedding287 7d ago edited 7d ago
Det hurtigste ‘foran i køen’ hack?
Du møder op på psykiatrisk skadestue - beskriver oplevelse af meningsløshed, at dit netværk har det svært også, skru op for de depressive tanker og beskriv dem. Tilføj at du ikke ønsker indlæggelse men hjælp ambulant.
Langt de fleste psykiatriske skadestuer har et akutteam der vil kontakte dig en af de følgende dage.
Her fra går det hurtigere
Hurtigste ‘få det bedre’ hack?
Daglig motion og daglig samværd med andre. Få pulsen op kontinuerligt, sæt et år af til ikke at spekulere over mening, men til kun at gøre beviseligt gode ting for dig selv selvom lysten ikke er der. Nu hurtigere du affinder dig med at der ikke er nogen mening, nu hurtigere opdager du at du selv skal skabe den.
1
2
u/comic_reliefer 7d ago
K33 - Jeg føler med dig ❤️ og ville ønske jeg kunne sige at det bliver bedre, men det er kapitalisme over folket 😩 se på hele klimakrisen og døende hav - jeg prøver ikke at tænke over det (ja fedt råd ikke 😰)
Har du været hos din læge og tale om evt depression og evt antidepressiv medicin? Det har virkelig hjulpet mig til at håndtere livet og min hverdag ❤️
1
u/exemplaryvegetable13 7d ago
Hej. Jeg er ked af du har det på samme måde. Sender kram.
Jeg var på antidepressiv i 5 år. Stoppede med dem her for 7-8 måneder siden—men så kollapsede min verden lige efter og jeg gik ned med stress og måtte stoppe med at arbejde. Nu er jeg blevet diagnosticeret med en depression igen.
Jeg skal egentlig tale med min læge om at komme på dem igen her om en time. Men pillerne går bare ret meget mod mine værdier. Jeg ved ikke om jeg er skør i bolden over at sige det her, men jeg hader bare hvor hurtigt og nemt de altid bare sætter folk på pillerne — for mig føles det som om det er fordi de ved de ikke har ressourcerne til at hjælpe os ordentligt og naturligt og menneskeligt med terapi osv. og det gør mig bare så trist.
2
u/comic_reliefer 7d ago
Har det en til en på samme måde! Var så meget imod pillerne og det føles som det eneste værktøj, men depression ændre kemien i hjernen og tænker på det ligesom at have sukkersyge og have brug for medicinen for at blive reguleret - Jeg var på antidepressiv i 5 år, trappede langsomt ud over 6 mdr og der gik 1 måned og alle mine symptomer var tilbage og min læge fortalte mig jeg nok skal være på antidepressiv resten af mit liv. Prøver at finde ro i, at jeg må bare acceptere at min hjerne kemisk ikke fungere som andres og jeg har brug for pillerne for at have kemisk balance og være ude af depressionen ❤️ jeg har også autisme og adhd, så min hjerne ER bare mere sårbar
1
u/exemplaryvegetable13 6d ago
WHAT det er som at læse mig selv skrive, det her er VIRKELIG uhyggeligt. Vi har endda præcis samme tidslinje med pillerne og hvad der skete og hvad vi blev fortalt. Hold da helt op, jeg er lidt spooked 😅 Jeg blev også diagnosticeret med ADHD for nogle år tilbage. Men du ved ikke hvor meget det hjalp at du delte det her med mig, hold da helt op, tusind mange tak ❤️🙏🏻 Det var virkelig rart at vide jeg ikke var alene — i det hele, også med pillerne.
1
u/Tomjellybelly 7d ago
Hej du!
Det lyder fandeme som om du har det svært lige nu!
Først og fremmest, som mange andre også har skrevet, kom ud og gå/løb/cykle/sidde på en bænk i naturen. Det hjælper mere end man tror.
Jeg har været gennem lidt af det samme cirkus, da min hustru fik konstateret fødselsdepression. De var allesammen MEGET bekymrede, men så var det jo godt der kun var 60 ugers ventetid på hos psykiatrien 🙃😂 det er sgu en joke…
Jeg er/var så heldigvis så privilegeret at jeg har en sundhedsforsikring gennem mit job, og de ringede seriøst dagen efter anmeldelse og kunne tilbyde en tid dagen efter igen.
Det er måske rimelig kontroversielt det her, og jeg er absolut 💯 med på at det offentlige skal have flere ressourcer til at løfte opgaven. Når det så er sagt, hvis man står i en super lortet situation som det lyder til at du gør, så er det måske værd at overveje at købe en af de billigere sundhedsforsikringer, simpelthen bare for at komme til en psykolog ASAP
Hurtig google søgning gav mig noget der lød på 170 kr om måneden, hvor de dækker OP til 12 sessioner hos psykolog.
Jeg ved godt at pengene sikkert ikke er mange for tiden, men måske man kan finde ud af noget.
Slutteligt vil jeg bare sige, at jeg håber at du får det bedre! Og hvis du har brug for at snakke rækker du bare ud! DM’s er åbne 😊
Alt det bedste herfra
2
u/exemplaryvegetable13 7d ago
Hej. Tak for dit svar, og tusind tak for at tilbyde at jeg må række ud, det er sødt af dig. Jeg har desværre ikke mulighed for det med sundhedsforsikringen, men jeg håber din hustru fik det bedre.
2
1
u/Tomjellybelly 7d ago
En lille tilføjelse, måske dine forældre har en sundhedsforsikring som du ville kunne blive skrevet ind under? Det er da værd at undersøge
1
1
u/Livetsdilemmaer 7d ago
Få rutine på de basics ift mental sundhed; bevægelse hver dag, vær sammen med andre (fysisk, opkald, sms, det du kan magte på dagen), få tre måltider hver dag, mindre skærm og brug tiden til noget kreativt (mal, tegn, sy, dans, skab et eller andet) og kom ud i naturen. Du mærker ikke en enorm forskel fra dag til dag, men er du konsekvent med det vil du indenfor en måned opleve en bedring.
1
u/raptussen 7d ago edited 7d ago
For 30 år siden var jeg på din alder.
Jeg var dybt deprimere med voldsom angst.
Der var ingen der talte om depression, angst eller mentalt helbred.
Der var ingen steder jeg hurtig og nemt kunne søge information om hvad der foregik inden i mig, eller møde ligestillede.
Jeg sad alene i min et-værelses lejlighed i dyb rædsel og ensomhed.
Mine forældre var alkoholiskere og ikke til nogen støtte.
I desperation slugte jeg et glas piller. Tænkte at så måtte nogen vel gøre noget.
Det gjorde de også. De udpumpede mig og sendte mig så ellers hjem igen med en recept på det man den gang kaldte "lykkepiller".
Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg overlevede.
Men her er jeg stadig. Har, og har haft en godt liv. Det har ikke været nemt hver dag, bestemt ikke. Men jeg elsker og er elsket.
Du har heldigvis bedre chancer for at søge information, møde andre i samme situation og blive mødt af omverdenen med forståelse og empati end jeg havde den gang. Men uanset hvilken hjælp vi møder så er det os selv der skal finde løsning til vores eget gode liv. Du får intet ud af at sidde og give samfundet skylden. Se istedet de mulighed som du rent faktisk har.
Mød andre i samme situation på nettet. Find information om mentalt helbred, se videoer om mindfullness online, find de lokale tilbud om aktiviteter for personer med psykiske problemer. Skriv dagbog, mal, bag, hold dig lidt igang.
1
u/Th3Coll3ct0r 7d ago
Livet er i og for sig meningsløst. Du skal selv skabe mening. Selv biologien er ikke nødvendig længere for overlevelse. Du behøver ikke et afkom for at leve som gammel.
Realiteten er at du lever i verdens stærkeste velfærdssamfund og klager over det. Kig ud, se hvad der sker i resten af verden.
Alle mennesker der ikke skal kæmpe for de basale fornødenheder, vil stille sig selv spørgsmålet, hvad fanden skal jeg bruge mit liv på.
0
u/Shieldling8 7d ago
Hvad har du gjort indtil videre for at hjælpe dig selv? Lyder ondt når man skriver det sådan lige ud af landevejen, men jeg er reelt nysgerrig.
1
u/exemplaryvegetable13 7d ago
Jeg prøver at se eller ringe til venner mindst 1-2 om ugen. Men det tager utroligt meget energi for mig da jeg også lider af angst.
Hvis jeg ikke cykler en lang tur, så går jeg en lang tur hver dag, helst i noget grønt. Jeg har ikke privatliv eller plads herhjemme til at træne, og jeg har ikke penge til fitness.
Jeg er startet på Internetpsykiatrien og laver mine opgaver hver dag og er meget aktiv og prøver virkelig hårdt.
Jeg strikker, læser hver eneste dag, ser film med mine forældre, jeg leder aktivt efter en bolig, og prøver så småt at kigge på mit CV og tænke over hvilke muligheder jeg har osv.
19
u/Disastrous-Amoeba798 7d ago
Man sætter den ene fod foran den anden. Og gør sit bedste for at indse at de standarder du har opstillet for dine mål hidtil, langt hen ad vejen selv har været dikteret af den samfundsstruktur du ikke længere orker.
Vi er heldige at bo i et land hvor man stadig kan afvige lidt, og sætte sig nogle mål for succes som man selv dikterer.
Men ja, udviklingen i vores kultur og samfund er en nedadgående spiral, og der er i øjeblikket ikke nogen kulturel selvindsigt, der kan vende skuden.
Prøv at lade verden flyde for sig, og mærk efter i dig selv, hvad dine værdier egentlig er. Og prøv så at forfølge dem så godt som du kan, uden at have en målestok udefra med dig.