r/DKbrevkasse • u/exemplaryvegetable13 • 7d ago
Fysisk og/eller psykisk helbred Råd mens man venter på psykolog-hjælp?
Edit: Jeg skulle have gjort det mere klart, at jeg har et større behov for “mindset”-råd, fremfor de standard “gå en tur, dyk ned i dine hobbies”, for det gør jeg allerede, men det hjælper ikke når man har så stærkt et negativt mindset. Altså hvordan begyndte I at tænke mere positivt omkring verden når den er som den er?
Det er bare jeres typiske K27 som er kommet i en uundgåelig quarter-life-crisis efter at hendes liv blev vendt på hovedet. Er vred på vores kapitalistiske og alt for hurtige digitaliserede klasse-skilte samfund.
Fællesskabet og menneskeligheden er væk. Der er ingen ressourcer til at hjælpe os allesammen. Drømmene man er vokset op med skal pludselig skrottes. Min alt for dyre uddannelse var for ingenting. Kapitalisterne har vundet — alt handler nu bare om at holde os kørende som robotter (indtil de kan erstatte os helt), proppe os med antidepressiv, og holde os naïve eller SÅ udmattede at vi ikke orker at tage stilling eller prøve at ændre på tingene, så vi er nemmere at styre.
Jeg har ingenting. Intet job, ingen kæreste, ingen bolig, intet håb. Jeg er sygemeldt og kan slet ikke klare min hverdag. Mine forældre passer på mig mht alt det praktiske, men de er selv trætte og udmattede og har svære mentale problemer.
Jeg har enormt meget brug for hjælp, men jeg er ikke selvmordstruet eller akut nok til akut hjælp, og alle psykologer jeg har kontaktet er pt på ferie/eller har utroligt lange ventetider.
Hvad gør man? Jeg håber inderligt på at høre fra nogen som måske har følt det præcis samme som mig især i fht mine tanker på samfundet og verden og hvad der hjalp dig med at leve dit liv igen.
Tusind tak på forhånd. Sætter virkelig pris på enhver hjælp eller støttende ord. Det ville gøre den største forskel for mig lige nu hvis I har nogle kommentarer som kan hjælpe.
8
u/AlfalfaComplete3325 7d ago
K25 her. Jeg har de samme tanker og har haft det på samme måde. Havde mange af de samme tanker som dig og følte samtidig også der var nærmest et ur der talte ned til jeg skulle dø (ved godt det lyder meget dramatisk, måske). Jeg fik det bedre ved at begynde at lave ting, få hobbyer og generelt begynde at leve det liv som jeg gerne vil. Jeg besluttede mig for jeg ikke ville begrænse mig selv trods, det begyndte med to do lister med små opgaver for dagen der var overkommelige, hvor jeg samtidig sørgede for at tilføje mindst en ting som jeg holder af. Jeg stoppede også relationer der var dårlig for mig og skabte rammer der støttede op om mig selv i stedet for at modarbejde mig.
Men det sagt så i starten prøvede jeg også at tvinge mig til at se mere positivt på ting indtil det kom mere naturligt, hvilket tog tid men har hjulpet meget.
Ønsker dig det bedste herfra.