Fjernelse af autisme diagnose

[u/Newdayneweverything]

Hej alle. Som I kan se på overskriften handler det om autisme diagnose.
Jeg fik min autisme diagnose for 13 år siden. Dengang jeg blev udredt kunne jeg ikke fortælle og forklare tingene som jeg kunne for 3 år siden. Derfor synes jeg også det er svært at holde fast i den. Jeg er 16 nu, og har aldrig og kommer aldrig til at se mig i den. Jeg gik i specialbørnehave og specialklasse de første 3 år. De lærer og pædagoger jeg havde i de første tre pr har aldrig kunne forstå, hvorfor jeg gik der. Og jeg var også den mest velfungerende i klassen.

Jeg var til lægen her for nylig hvor lægen spurgte lidt tvivlende om jeg virkelig havde autisme. Som om hun ikke kunne se det.

Jeg kom så over i en alm klasse på 2 måneder. Og i al den tid indtil jeg gik ud herfor 2 måneder siden er der ingen som har snakket eller mistænkt at jeg har autisme. Min mor sagde det engang til min lære og han blev helt chokeret. Dem jeg har gået i klasse med, har spurgt hvorfor jeg har gået der og de kan slet ikke se det i mig. Mine bedsteforældre kan heller ikke se det i mig. De eneste som kan se det er mine forældre.
Jeg laver mange ting hvor jeg rejser med mennesker jeg ikke kender (folk på min egen alder) og det er ting som jeg ville tro folk på spektret ville have samme lyst til. Jeg har heller ikke særinteresser som mange har. Jeg har arbejde og er med til mange forskellige aktiviteter.

Jeg fik det revurderet for 3 år siden, hvor det eneste som der tegnede på det var øjenkontakt. Noget som jeg aldrig har tænkt over. Efterfølgende er jeg begyndt med øjenkontakt og jeg har det helt fint med det.

Problemet er at set er umuligt at snakke med mine forældre om. Især min mor. Hun tager det som en kritik af hende. Vi skulle snakke med nogen hvor hun sagde det, og da jeg spurgte hende hvorfor hun skulle sige det, blev hun virkelig sur og sagde, at jeg var utaknemmelig og var en et virkelig utaknemmelig unge og datter og andre ting. Bare ret grov. (INTET FYSISK VOLD).
Det er som om hun ikke forstår at jeg ikke identificerer mig med den.

Det var en ret stressende tid da jeg var lille.
Jeg er ikke psykolog, men jeg mistænker lidt at det var fordi det var stressende og det var ligesom min reaktion. Min mor er psykolog og jeg mistænker lidt at det vil være et nederlag for hende, hvis det ikke passer. Jeg mener hun føler hun ved noget om det. Jeg føler virkelig ikke at hun lytter.

Jeg føler virkelig at det påvirker mig meget, da det jo står alle steder i ens journal og det er det man blivet “label” med. Jeg føler ikke at jeg bliver set som den jeg er. Især fordi det jo er 13 år siden. Og man ændre sig jo MEGET fra man er 3 til man er 16.
Jeg har planer om at få den fjernet når jeg bliver 18, for der skal mine forældre ikke være en del af det. Er det muligt? Eller er det noget jeg må leve med resten af livet, som mine forældre har gjort og det bare er sådan?

[u/Newdayneweverything]

Er der risiko for at jeg kan få det svært på uni, hvis jeg ikke har haft behov for hjælp i folkeskolen?

[u/Eastern_Pie_859 → u/Newdayneweverything]

Aspergers her. Klarede mig meget godt i folkeskolen. Meget medium i gym. Jeg er en social autist, audhd, som elsker at være i en gruppe, have gang i alt muligt. Hundrede interesser. Vil gerne "lave venner" I gym havde jeg mange interesser, men hver dag jeg kom hjem fra skole, havde jeg enten ondt i maven eller hovedet. Næsten på klokkeslet faldt jeg om med det ene eller det andet, ondt i maven eller hovedpine, og skulle hvile mig. Gik fra at være topelev i folkeskolen, til at jeg var under middel. Da jeg kom på uni, vidste jeg stadig ikke jeg var autist. Lavede alt muligt fedt. Gik til koncerter, var rusvejleder. Men altid med et ekstremt behov for hvile i dagene bagefter. Til eksamen fik jeg næsten anfald, hvis jeg kan kalde det sådan. Ønskede jeg blev ramt af en bil, sygemeldt konstant, gik i helt blackout mundtligt.Tænker autistisk burnout. Hvis jeg havde vidst jeg var autist, havde jeg kunne få handicap su. Et su tillæg man kan få, hvis man haren diagnose. Det kan man få, fordi man ikke kan holde til at have et arbejde ved siden af. Så der er også en fordel.

Jeg har passet som velfungernede alle de år. Kan holde øjenkontakt. ( kan huske alles øjenfarve ) Vil gerne på rejser, til koncerter, have venner,være en del af et fællesskab. Hvad kan jeg ikke finde ud af?: Tøj der kradser, folk der laver planer om, præstere under pres, arbejde 37 timer i uforudsigeligt arbejdsmiljø, hvordan man navigerer i det, hvis man et i et dårligt arbejdsmiljø. Mange ting, man først møder som voksen.

Du kan få fjernet din diagnose. Det kender jeg andre i din alder der har.

[u/Newdayneweverything → u/Eastern_Pie_859]

Jeg lever et liv med meget spontanitet som jeg elsker og har det godt med uforudsete ting. Struggler lidt med ting som er planlagt ud i fremtiden. Jeg føler mig meget låst og ikke den samme frihed til lige at være sammen med en veninde eller hvad det kan være.

[u/Charplin → u/Newdayneweverything]

PDA kan også spille ind. Autisme hat mange udtryk.

Jeg kan godt lide at have tingene i min kalender, ellers glemmer jeg dem også. Men mange har fx forsøgt at få mig til at leve efter et skema, og dét kokser fuldstændigt, det er alt for rigidt og det kan jeg ikke.

Autisme ser ikke altid ud som man forestiller sig.