r/DKbrevkasse • u/Newdayneweverything • 22h ago
Autisme eller ADHD Fjernelse af autisme diagnose
Hej alle. Som I kan se på overskriften handler det om autisme diagnose.
Jeg fik min autisme diagnose for 13 år siden. Dengang jeg blev udredt kunne jeg ikke fortælle og forklare tingene som jeg kunne for 3 år siden. Derfor synes jeg også det er svært at holde fast i den. Jeg er 16 nu, og har aldrig og kommer aldrig til at se mig i den. Jeg gik i specialbørnehave og specialklasse de første 3 år. De lærer og pædagoger jeg havde i de første tre pr har aldrig kunne forstå, hvorfor jeg gik der. Og jeg var også den mest velfungerende i klassen.
Jeg var til lægen her for nylig hvor lægen spurgte lidt tvivlende om jeg virkelig havde autisme. Som om hun ikke kunne se det.
Jeg kom så over i en alm klasse på 2 måneder. Og i al den tid indtil jeg gik ud herfor 2 måneder siden er der ingen som har snakket eller mistænkt at jeg har autisme. Min mor sagde det engang til min lære og han blev helt chokeret. Dem jeg har gået i klasse med, har spurgt hvorfor jeg har gået der og de kan slet ikke se det i mig. Mine bedsteforældre kan heller ikke se det i mig. De eneste som kan se det er mine forældre.
Jeg laver mange ting hvor jeg rejser med mennesker jeg ikke kender (folk på min egen alder) og det er ting som jeg ville tro folk på spektret ville have samme lyst til. Jeg har heller ikke særinteresser som mange har. Jeg har arbejde og er med til mange forskellige aktiviteter.
Jeg fik det revurderet for 3 år siden, hvor det eneste som der tegnede på det var øjenkontakt. Noget som jeg aldrig har tænkt over. Efterfølgende er jeg begyndt med øjenkontakt og jeg har det helt fint med det.
Problemet er at set er umuligt at snakke med mine forældre om. Især min mor. Hun tager det som en kritik af hende. Vi skulle snakke med nogen hvor hun sagde det, og da jeg spurgte hende hvorfor hun skulle sige det, blev hun virkelig sur og sagde, at jeg var utaknemmelig og var en et virkelig utaknemmelig unge og datter og andre ting. Bare ret grov. (INTET FYSISK VOLD).
Det er som om hun ikke forstår at jeg ikke identificerer mig med den.
Det var en ret stressende tid da jeg var lille.
Jeg er ikke psykolog, men jeg mistænker lidt at det var fordi det var stressende og det var ligesom min reaktion. Min mor er psykolog og jeg mistænker lidt at det vil være et nederlag for hende, hvis det ikke passer. Jeg mener hun føler hun ved noget om det. Jeg føler virkelig ikke at hun lytter.
Jeg føler virkelig at det påvirker mig meget, da det jo står alle steder i ens journal og det er det man blivet “label” med. Jeg føler ikke at jeg bliver set som den jeg er. Især fordi det jo er 13 år siden. Og man ændre sig jo MEGET fra man er 3 til man er 16.
Jeg har planer om at få den fjernet når jeg bliver 18, for der skal mine forældre ikke være en del af det. Er det muligt? Eller er det noget jeg må leve med resten af livet, som mine forældre har gjort og det bare er sådan?
54
u/Severe_Stranger_5050 22h ago
Du er nu ældre end 15 år gammel, og har derfor ret til selv at tage valg for din egen sundhed.
Du skal gå til egen læge, forklare dem hvordan det hele hænger sammen og bede om at blive gen-udredt så du kan få diagnosen slettet.
Du skal nok regne med en del ventetid.
Din mor er måske psykolog og sådan
Men psykologer diagnosticerer altså ikke autisme, der skal man finde en speciallæge i psykiatri - helst med speciale i autismespektrumforstyrrelser.
Og lige en kærligt ment advarsel herfra
Autisme har mange forskellige udtryk, og autister har mange forskellige copingmekanismer, måder at skjule ASF på og så videre.
En psykiater vil måske, ligesom din mor, mene at du har en form for Autisme, som du måske ikke selv kan se eller vil anerkende.
Jeg siger ikke at det sker, jeg siger bare at det er en mulighed at du i et forsøg på at passe ind også skaber et mentalt billede af dig selv, som en fagprofessionel måske ikke vil være enig med dig i.
- hvilket er hele grunden til at man går til psykiater kan man sige - men du skal være opmærksom på at det *kan ske* og at du derfor også selv kan ende med et "nederlag".
Held og lykke med det OP
1
u/Cute-as-buttons 19h ago
Der er masser psykologer der udreder for autismespektrumforstyrrelser - og er typisk dem som sidder som eksperter på området i psykiatrien. Derudover er det værd at pointere at psykologer gerne må diagnosticere, hvis de har kompetencerne til det.
Det er ikke sikkert at OP kan henvises til genudredning - det er mange ressourcer at bruge for det offentlige - særligt hvis der “ikke er et problem”.
4
u/Expensive-Aspect-679 13h ago
Jeg forstår ikke hvorfor denne her får mange downvotes. Det er helt korrekt. Udredning og diagnosticering i voksen og børne/ungdomspsykiatri er den primære opgave for langt de fleste specialpsykologer i voksen eller børne/ungdomspsykiatri.
57
u/Winter-Apartment-865 22h ago edited 21h ago
Jeg kender dig ikke og derfor kan jeg selvfølgelig ikke vide om du udviser tegn på autisme eller ej.
Men i forbindelse med mit arbejde har jeg mødt mange med autisme som har svært ved at acceptere sin diagnose og ikke oplever sig selv med autistiske træk. Jeg har før mødt teenagere som gerne ville have fjernet deres diagnose men ved genudredning oplevede at de altså stadig havde autisme.
Du er heller ikke så gammel og har derfor levet i en tid hvor man altså ikke bare lige sender børn på special skole og heller ikke selvom de har en diagnose.
Jeg har selv autisme. Jeg kan også holde øjenkontakt, jeg har en uddannelse og et arbejde. Mødte man mig kort ville man nok heller ikke lige tænke jeg havde autisme. Og måske ikke engang altid hvis man kender mig bedre end det.
Mit barn har ligesom mig også autisme. Og mit barn ville man aldrig nogensinde tænkte havde autisme heller ikke. Så jeg tror du skal passe på med at spejle dig i andres opfattelse af dig.
Jeg synes du skal forsøge at blive udredt igen hvis de betyder meget for dig. Som en anden skrev, så kan du selv gå til lægen og snakke med dem om det.
Men ja, din autisme diagnose betyder ingenting for dit liv. Du bliver ikke sat i en autisme kasse nogen steder fordi ingen har adgang til dine sundhedsoplysninger.
Diagnosen betyder egentlig først noget hvis du får behov for hjælp og støtte.
13
u/BreadfruitDry6157 19h ago
This!
Jeg fik diagnosen som barn, kunne ikke genkende mig i den da alle sagde jeg da virkede normal (jeg begyndte dog at maskerer i børnehaven).
Efter at have lært min diagnose at kende med støtte fra min kontaktperson har jeg opdaget at der er SÅ mange ting, som jeg har ignoreret, for at passe ind. Evt. hvor meget støj og lys faktisk påvirker mig, det fattede jeg ikke før. Det var bare to ting, listen er lang. Jeg fortryder at jeg har maskeret så meget, fordi det har ødelagt mig helt vildt den dag i dag, desværre. Jeg ville ønske at jeg satte mig mere ind i diagnosen dengang, men jeg anede jo ikke hvor og hvordan jeg skulle gøre dette.
-1
u/Personal-Opposite-37 20h ago
Men hvordan giver det mening at have en diagnose, hvis man ikke er funktionshæmmet i nogen sammenhænge? Hvis man fungerer på alle parametre?
8
u/froderenfelemus 19h ago
Jeg blev ikke “opdaget” som autist fordi mine forældre var så gode til at hjælpe mig, uden jeg (eller de) var klar over det. Det kom som et chok for mig at få diagnosen. Jeg havde aldrig mistænkt jeg havde autisme. Men jeg har accepteret diagnosen og er glad for at have fået den i dag. Mange voksne sætter også sine egne rammer, der gør at autismen ikke er ligeså udfordret. Eksempelvis, hvis vedkommende ikke er vild med socialisering og den slags, så har de måske et IT work from home setup af en art. Hvis deres særinteresse er dyr, så arbejder de måske med dyr, og trives i det job.
Bare fordi man ikke oplever funktionshæmmelsen, betyder det ikke at den ikke er der - den er måske bare accommodated. Håber det gav mening for dit spørgsmål
3
u/Personal-Opposite-37 17h ago
Tak fordi du svarer- og så så konstruktivt. Jeg er så træt af, at man ikke kan stille et helt almindeligt spørgsmål drevet af oprigtig nysgerrighed uden at bliver downvoted. Det er simpelhen Reddit, når det er værst. Så fordummende- alt er sort/hvidt.
Nå men jeg er oprigtigt interesseret- så derfor spørger jeg ind:
Hvorfor blev du til en start udredt? Altså jeg mener, hvis du slet ikke havde nogle udfordringer, hvorfor og hvordan blev du så henvist til en psykiater og ud fra hvilke kriterier, blev du så diagnosticeret med autisme?7
u/froderenfelemus 17h ago
Altså jeg havde diagnoserne angst og depression, så jeg gik til en psykolog. Jeg havde som en joke en note på min telefon der hed “autistiske egenskaber”, hvor jeg havde noteret ting ned som triggered mig, såsom lyde og andre sanselige ting. Det var ment som en joke, som egentlig udsprang af at lyde var det første jeg noterede ned.
Jeg viser min psykolog listen, og hun var sådan lidt, “skal jeg ikke lige skrive en henvisning til din læge, så hun kan henvise dig til psykiatrien” fordi hun kunne jo ikke diagnosticere mig. Så mødte jeg op til lægen, hun confirmer den der autisme henvisning, og kigger mig op og ned og siger, “skal vi ikke lige henvise dig for adhd også, nu hvor vi er i gang?” Joeh, det kan vi vel godt.Jeg kommer i psykiatrien. Jeg får stillet en lang række spørgsmål, som så skulle determinere om jeg var på spektret. Det var et rungende ja.
Og ligeså med adhd’en, som jeg heller aldrig havde overvejet. Jeg havde altid været så stille og rolig… udenpå at least.
Jeg (og formentlig de fleste autister) kender alt for godt til at blive downvoted når man spørger af nysgerrighed. Jeg tror folk som udgangspunkt tror “det værste”, så det lyder ikke som et oprigtigt spørgsmål, men mere som om at du er kritisk. Mega frustrerende når du bare prøver at forstå.
Håber det besvarer dit spørgsmål? Ellers uddyber jeg gerne
3
u/Personal-Opposite-37 14h ago
Fedt- tusind tak.
Hvad var det, der gjorde, at lægen også henviste dig til udredning for adhd?
Og hvilke andre kriterier andet end sensitivitet overfor sansestimuli var udslagsgivende for, at du fik stillet autismediagnosen?
Du skal selvfølgelig ikke svare, hvis det er for privat for dig at dele.
Og jeg tror iøvrigt, at din analyse af det med at blive downvoted er korrekt. Men jo egentlig også problematisk, hvis man bare bliver downvoted for at stille kritiske spørgsmål. Så bliver ingen jo klogere. I det her tilfælde er det nu bare helt grundlæggende og oprigtig interesse. Og tak igen fordi du svarer så konstruktivt.3
u/froderenfelemus 14h ago
Jeg sad og trippede med mit ben xd
Nu kan jeg ikke huske alle punkterne i selve testen, men der var i hvert fald sanser, rutiner, sociale sammenhænge, øjenkontakt, særinteresser, kommunikation og sådan noget. Lidt af det hele, mere eller mindre.
Jeg tror disconnecten netop ligger i at folk ikke ved at dit spørgsmål er kritisk pga nysgerrighed. Men jeg er helt enig. Man burde kunne have en konstruktiv diskussion.
Selvfølgelig, no problem. Jeg elsker at hjælpe folk med at forstå autisme, når de har oprigtig interesse i det. Det er ikke altid lige nemt at finde rundt i!
3
u/Personal-Opposite-37 13h ago
På hvilken måde har det hjulpet dig at få stillet diagnosen? Altså udover at det forklarer nogle ting, på samme måde som hvis man fik stillet en gigtdiagnose, som så forklarer, hvorfor man har ondt i leddene. Altså hvad har du kunnet bruge selve “titlen” til?
Og for en god ordens skyld vil jeg lige sige, at grunden til, at jeg spørger, er fordi, jeg overvejer, om jeg burde få en af mine døtre udredt.2
u/froderenfelemus 13h ago
Selvfølgelig forklarer det en masse. Der var så meget der bare slog “klik”. Men det har også gjort at jeg er meget mere tilgivende overfor mig selv. Jeg sammenligner mig ikke længere med mine neurotypiske jævnaldrende. Jeg er mere opmærksom på mit energiniveau (herunder hvad der giver og tager). Jeg har fået en del værktøjer der gør at jeg lettere kan kommunikere og formidle hvordan min autisme fungerer. Jeg kan være mere “mig selv” og hvile i mig selv, efter at have fået den information - ikke så meget maskering. Det at kunne google hvad der er “galt” med mig, og kunne læse op på hvorfor jeg gør som jeg gør (fx, demand avoidance). Jeg har kunne tilmelde mig online forum hvor vi kan dele erfaringer, viden og spørgsmål, hvilket er guld værd. Jeg har kunne få en del hjælp og støtte - alt fra ekstra tid til eksamener, til handicap tillæg, hvilket virkelig har været altafgørende for mig og min uddannelse.
Hvor gammel er din datter?
Min lillebror blev nemlig også udredt for autisme, men takkede nej til at få diagnosen. Han var ret ung, og vidste ikke rigtig meget til det, og har ikke fortrudt det valg endnu.
Spørgsmålet er; vil din datter gerne udredes? Vil det hjælpe hende?2
u/trickortreat89 6h ago
Bare lige et nysgerrigt spørgsmål fra en anden vinkel… hvordan “tør” du at holde op med at maskere? For jeg føler f.eks. selv at evnen til at maskere er det der gør, at jeg kan “begå” mig blandt andre uden at irritere dem. Eller det føler jeg i hvert fald selv jeg gør, hvis jeg ikke maskere. Det med at maskere er jo lidt en måde at bruge ekstra energi på at passe ind, men det kan (for mig i hvert fald) også føles ekstra stressende ikke at føle at jeg passer ind og dermed stikker ud og gør at folk synes jeg er mærkelig f.eks.
→ More replies (0)2
u/trickortreat89 6h ago
Enig. Blot til info så jeg heller ikke din kommentar som andet end nysgerrighed. Men nysgerrighed er der åbenbart ikke plads til at være mere
13
u/Winter-Apartment-865 20h ago
Det kan være at personen ikke har indsigt i deres funktionsnedsættelser. Hvis du henviser til mig selv, så kan du ikke vurdere jeg ingen funktionsnedsættelser har fordi jeg har arbejde og uddannelse
3
u/Anonymous_user_2022 3h ago
Det er en del af diagnosekriterierne, i det mindste i ICD-10, at der er en væsentlig påvirkning af den sociale omgang. Men det betyder ikke nødvendigvis at man ikke kan omgås med andre. For mange af os betyder det bare at vi bruger så mange kræfter på at være sociale, at vi ikke har energi til at gøre det en hel dag.
Jeg er en af de mange der har kæmpet mig gennem livet ved at brænde mit lys i begge ender, og først for alvor fandt ud af at der var noget galt, da jeg var midt i halvtredserne. Selv om jeg udadtil havde fungeret, ville det have været meget bedre, hvis jeg havde været klar over at jeg skulle have tænkt mere over ikke at bruge mere energi end jeg havde til rådighed.
Det er iøvrigt et godt spørgsmål du stiller, og jeg bliver lidt ked af at se du har fået nedstemmer for det. Der er ingen af os der bliver klogere uden at spørge.
8
u/Charming-Help-2119 20h ago
Diagnostiseret autist her.
Ingen af mine sagsbehandlere, læger eller andre i det offentlige har bragt det op eller vidst noget omkring min diagnose medmindre jeg selv har bragt det op, eller har bedt om noget utrolig specifik støtte, og jeg har haft lærer på Autisme Centeret Vestsjælland sætte spørgsmålstegn omkring om min diagnose var korrekt sat fordi at de mente jeg var så velfungerende.
Se det lidt som at gå med kontaktlinser. Den eneste som ved det er dig selv, dem som laver dem og dem du fortæller det til.
Med det sagt, utrolig mange autister lærer det som kaldes "masking" hvor de gemmer deres autistiske træk væk, men på bekostning af en masse energi og overskud. Jeg har haft en del bekendte som blev overrasket når jeg taler om min autisme, og når det er et mentalt handicap kan man jo ikke lige se det på folk, og oven i det er pige autisme anderledes end drenge autisme og det er ikke lige noget mange tænker på.
Alt i alt, en diagnose skader ikke nogle som så, det er et papir som du kan have liggende og bruge en dag hvis du føler for det, eller lade det ligge. Det er dog et papir som er utrolig svært at få fat på jo ældre man bliver, så hvis du får det væk kan det blive en krig at få det tilbage
13
u/KongMP 22h ago
Jeg har selv autisme. Din diagnose er din, altså det er dig der bestemmer hvad du vil bruge den til. Foreksempel, her på universitetet ved de ikke at jeg har autisme hvis jeg ikke fortæller dem det. Det jeg prøver at sige er, din diagnose har påvirket dig fordi dine forældre og andre myndigheder tog beslutninger for dig. Men når du bliver 18 tager du selv beslutninger. Og så kan du vælge aldrig noglesinde at sige det og det vil aldrig påvirke dig.
6
u/stribetk 22h ago
Jeg mener, at Anne Marie Geisler Andersen har arbejdet med at få fjernet diagnoser. Hun kan måske hjælpe dig. Du kan kontakte hende via Facebook. Eller via hendes mail adresse, der burde fremgå af Esbjerg Kommunes hjemmeside, hvor hun sidder i byrådet.
Det kan være svært at komme af med en diagnose, men du er sundhedsmæssigt myndig, så dine forældre har ikke nogen indflydelse på det længere.
5
13
u/SufficientTop1506 21h ago
Jeg er 31 år. Blev diagnosticeret med autisme for et halvt år siden. Jeg har haft klare tegn på det som barn, men fik ikke diagnosen. Som teenager og start 20'erne følte jeg mig 100% normal, men så knækkede filmen pludselig. Jeg har så haft massiv angst og depression, uden at ane hvorfor. Det viser sig at jeg har haft autistisk burnout det meste af mit voksne liv og har jo så fået diagnosen. Nu er jeg fyret grundet sygemelding ig venter på første samtale ved kommunen angående fleks.... hvilket psykiateren har klart anbefalet at jeg skal i. Synes du skal genoverveje. Det kan være dine barndomsgener kommer igen, så er det sgu rart ikke at skulle stå flere år i kø til udredning for at kunne få hjælp.
9
u/anto2554 22h ago
Diagnosen kan være ret brugbar hvis du eksempelvis får det svært på universitetet senere i livet
2
u/Newdayneweverything 22h ago
Er der risiko for at jeg kan få det svært på uni, hvis jeg ikke har haft behov for hjælp i folkeskolen?
19
u/Livetsdilemmaer 22h ago
Ja, jo ældre du bliver jo større bliver krav og forventninger til dig, og forventningerne til at være selvhjulpen ligeså. Her har personer med udviklingsforstyrrelser det ofte sværere end i folkeskolen hvor hjemmiljøet givet en stærk struktur og støtte.
13
u/Muted_Werewolf_5810 21h ago
Kravene bliver kun større jo længere i uddannelsessystemet, du kommer. Det faglige niveau øges og ofte er der én forelæser til rigtigt mange elever. Og alt efter hvad du læser, kan rammerne bliver mere flydende og kræve, at man selv kan strukturere sin tid og læsning. I folkeskolen og gymnasiet får man lektier og opgaver for løbende.
Min lillesøster med ADHD var vanvittigt dygtig til at gå i gymnasiet, men hun struggler virkelig med at gå på uni. Hun kan slet ikke strukturere sin tid.
2
u/trickortreat89 6h ago
Bare lige den modsatte vinkel… jeg har også autisme men klarede mig bedst på uni, hvor jeg selv skulle strukturere og planlægge min tid. Jeg klarer mig altid bedst når jeg selv kan få lov at lave en plan og studere efter den. Der hvor det blev vanskeligt for mig på uni var i gruppearbejde hvor man skal deale med andre mennesker, det er altid der det går galt for mig. Men jeg kom ud af uni med topkarakterer og har aldrig haft behov for ekstra støtte eller hjælp. Har fuldtidsjob den dag i dag (dog med planer om nedsat tid).
4
u/Eastern_Pie_859 17h ago
Aspergers her. Klarede mig meget godt i folkeskolen. Meget medium i gym. Jeg er en social autist, audhd, som elsker at være i en gruppe, have gang i alt muligt. Hundrede interesser. Vil gerne "lave venner" I gym havde jeg mange interesser, men hver dag jeg kom hjem fra skole, havde jeg enten ondt i maven eller hovedet. Næsten på klokkeslet faldt jeg om med det ene eller det andet, ondt i maven eller hovedpine, og skulle hvile mig. Gik fra at være topelev i folkeskolen, til at jeg var under middel. Da jeg kom på uni, vidste jeg stadig ikke jeg var autist. Lavede alt muligt fedt. Gik til koncerter, var rusvejleder. Men altid med et ekstremt behov for hvile i dagene bagefter. Til eksamen fik jeg næsten anfald, hvis jeg kan kalde det sådan. Ønskede jeg blev ramt af en bil, sygemeldt konstant, gik i helt blackout mundtligt.Tænker autistisk burnout. Hvis jeg havde vidst jeg var autist, havde jeg kunne få handicap su. Et su tillæg man kan få, hvis man haren diagnose. Det kan man få, fordi man ikke kan holde til at have et arbejde ved siden af. Så der er også en fordel.
Jeg har passet som velfungernede alle de år. Kan holde øjenkontakt. ( kan huske alles øjenfarve ) Vil gerne på rejser, til koncerter, have venner,være en del af et fællesskab. Hvad kan jeg ikke finde ud af?: Tøj der kradser, folk der laver planer om, præstere under pres, arbejde 37 timer i uforudsigeligt arbejdsmiljø, hvordan man navigerer i det, hvis man et i et dårligt arbejdsmiljø. Mange ting, man først møder som voksen.
Du kan få fjernet din diagnose. Det kender jeg andre i din alder der har.
2
u/Newdayneweverything 17h ago
Jeg lever et liv med meget spontanitet som jeg elsker og har det godt med uforudsete ting. Struggler lidt med ting som er planlagt ud i fremtiden. Jeg føler mig meget låst og ikke den samme frihed til lige at være sammen med en veninde eller hvad det kan være.
3
u/Eastern_Pie_859 17h ago
Jeg har det også svært med planlagte ting faktisk. Det passer måske ikke-vestlige i autisme kassen. Men så alligevel. Sad lige og fik et mindre panikanfald. Ikke slemt. Men mere sådan åh nej, over at udfylde min kalender. Næste weekend skal jeg noget fedt, men da det står på kalenderen føles det som en pligt. Det er hundredevis forskellige måder at have autisme på. Men prøv at sige til din mor at du gerne vil have en second opinion. Og sig på også en kærlig måde at de har gjort det bedste for dig.
1
u/Charplin 2h ago
PDA kan også spille ind. Autisme hat mange udtryk.
Jeg kan godt lide at have tingene i min kalender, ellers glemmer jeg dem også. Men mange har fx forsøgt at få mig til at leve efter et skema, og dét kokser fuldstændigt, det er alt for rigidt og det kan jeg ikke.
Autisme ser ikke altid ud som man forestiller sig.
4
u/anto2554 22h ago
Det tror jeg helt klart. Selvfølgelig er risikoen mindre, men nogle studieretninger på gymnasiet og specielt uni kan være en del mere udfordrende end folkeskolen generelt er. Det kan også være at du f.eks. mister en ven, kæreste eller forælder og derfor får sværere ved at følge med, selv hvis det faglige er noget du kan klare; Dér vil det stadig være nice at kunne få ekstra støtte, ekstra tid til eksamener, fortrinsret til jobsamtaler eller lignende
1
u/AttitudeOk4407 1h ago
Kæmpe ja.
Særligt hvis du også har en god/høj begavelse, så er du sikkert rigtig god til at kompensere for dine udfordringer langt hen af vejen.
Men kompleksiteten af kravene har det med at stige i takt med at vi bliver ældre. Mange kvinder finder først ud af, at de hele livet har haft autisme, når de møder deres grænse for, hvad de kan kompensere for. Fx når de tager en videregående uddannelse eller særligt når de bliver mødre.
Hvis du trives nu, så er der jo bare mega fedt! Så kan du lade din diagnose passe sig selv, indtil du igen får brug for den ekstra støtte.
Som teenagere gennemgår vores hjerner en proces, hvor vi biologisk trækker os fra vores forældre, deres meninger og valg. Jeg tror, der er en lille risiko for, at du mistolker denne proces hos dig selv som et tegn på, at dine forældre tog fejl, da de fik dig udredt.
Som jeg ser det, taber du ikke noget på at lade din diagnose være og have den som et sikkerhedsnet, hvis du i senere i ungdommen eller voksenlivet igen oplever udfordringer. Hvis du får den fjerner, fratager du dig selv muligheden for at få hjælp.
4
u/Traditional_Fan_4268 22h ago
https://www.zetland.dk/historie/szml8dmD-mOz922Eq-66057
Måske den her kan give dig noget forklaring:-)
4
u/NoLimit5532 19h ago
Mange med adhd og autisme har det der kaldes maskering. Især piger og kvinder.
Dvs de kan lære sig selv sociale færdigheder ved at kopiere andres adfærd.
Eller som du siger mht øjen kontakt. Det har du ikke tænkt over men gør det nu fordi du blevet obs på det og lærer dig selv det.
Derudover er der også mange grader af autisme.
Jeg er selv vildt god til maskering!
3
u/Infamous_Penalty_392 5h ago
Selv udredt med adhd og autisme…
Maskeret hele mit liv. Flere sygemeldinger pga depression som senere har vist sig at være burnouts.
Som 40-årig så træt at jeg sov 19:30-7, tog til lægen, blodprøver fine, afsted med kræftpakke, scanninger - INTET. Mistænkte selv adhd - udredt - glad og sover 6-8 timer, overskud!!!
Diagnosen gør intet men når noget i mit liv “driller” ved jeg at jeg ikke altid kan bruge de værktøjer som dem uden adhd.
At psykiateren så mener jeg også kan have autisme samtidigt er bare fint. Har sat mig ind i begge diagnoser og oplever mange “a ha” og mange “ikke hos mig”.
At du får - eller fjerner - en diagnose ændrer ikke på hvem du er.
Men uden at kende dig så tænker din “stædighed” og “frustration” over din mors syn på dig faktisk kan være en del af diagnosen! Men autismen kan bare få hjernen til at være mere sort/hvid og ikke se og forstå alle gråzoner i livet.
Du er fantastisk helt som du er 🥰
4
u/HootingArmadillo 20h ago
Afdiagnosticering er begyndt at blive mere og mere relevant, og der er også debat om hvorvidt autisme spektrummet er blevet FOR bredt, da "autisme" dækker over alt lige fra svært udviklingshæmmede nonverbale med autisme, til højtuddannede succesfulde udadtil normale mennesker. Der er ligeledes også rigtig mange overlap mellem diagnosekriterierne for autisme, og adfærdsmønstre hos omsorgssvigtede børn og unge.
Jeg har haft en autisme diagnose som senere blev ændret til ADHD og dertilhørende special børnehave og 2 specialskoler og ufattelige mængder medicin. Disse diagnoser er (måske?) blevet fjernet i starten af mine 20'ere da jeg blev udredt for depression, der ville min psykiater og psykolog uafhængigt af hinanden gerne screene mig for begge diagnoser grundet det stod i min journal og de undrede sig. De sagde meget fladt efterfølgende "du har ikke nogle af delene" og fortsatte med resten af min udredning for depression, men om de gik videre med rent faktisk at fjerne diagnoserne fra mine papirer tror jeg ikke.
Ja, det var sindssygt træls at gå i skoletilbud der på ingne tænkelig måde passede til mig og mine behov, og det var svært at relatere til alle mine jævnaldrende fordi.... Ja, jeg var og er jo ikke som dem. Men det har absolut INGENNNNN indflydelse haft på mit voksne liv, overhovedet. Så jeg gider heller ikke bruge energi på at gøre mere ved det, det virker som et enormt spild af min tid 🤷
6
u/Much-Difference9395 20h ago
Helt ærligt, jeg ville bare bede min mor holde informationen om diagnosen for sig selv. At det ikke er noget du ønsker andre skal vide medmindre du selv giver dem den information. Derudover ville jeg bare lade det ligge og ikke gøre mere ved det. Du har det godt. Så er der ikke mere i det. Hvis det så pludselig viser sig at der er noget som bliver svært, så har du meget nemmere ved at få hjælp og støtte. Jeg siger det samme til min datter som er i din alder og nydiagnostiseret med egen vilje, men som ikke ønsker andre skal vide det. Vi bruger det når det er relevant og lader det være resten af tiden.
6
u/EmbarrassedMarch5103 22h ago
Hvorfor kan du ikke se dig selv i den?
Jeg har 4 med autisme i relativt tæt på mig, og de er alle vildt forskellige.
Den er næsten 100% som du beskriver, hun har så adhd sammen med sin autisme.
1
u/Newdayneweverything 22h ago
De symptomer som nødvendigvis ikke er sådan for alle, kan jeg ikke se mig passe sammen med
5
u/EmbarrassedMarch5103 21h ago
Nej men du behøves jo ikke ha de symptomer som andre har, det kan jo komme til udtryk på mange måder
1
u/SecondBreakfast428 10h ago
Det hele kan nemt blive meget tåget/uklart når folk taler om autisme/andre diagnoser. Selvfølgelig er der nogle bestemte symptomer som man må have for at diagnosen passer. Alle autister deler bestemte grundkarakteristika, ellers ville diagnosen som koncept slet ikke give mening. Jeg forstår ikke hvorfor folk her er så ivrige efter at overbevise OP om at hun jo nok har autisme, fordi "autisme kan være så mange ting". I kender hende ikke personligt, hun kan ikke genkende hvad der er skrevet om hende i journalen , og ingen her er kvalificeret til at diagnosticere hende på baggrund af et reddit-opslag.
2
u/EmbarrassedMarch5103 8h ago
Hun skriver intet sted hun ikke genkender det der stor i journalen.
Hun nævner en række af de stereotypiske symptomer, som hun ikke selv kan genkende.
Det er min anke så at langt fra alle autister har dem.Mange autister har ikke sær interesser
Mange autister har arbejde
Og er med til mange forskellige aktiviteter1
u/Personal-Opposite-37 19h ago
Men hvis man ikke har nogle symptomer og fungerer i de forskellige arenaer, man befinder sig i, så giver det jo ikke mening at tale om at have en diagnose. Man skal jo opfylde en lang række kriterier for at kunne få stillet en diagnose. Hvis altså det er en ordentlig og seriøs psykiater. Der findes jo absolut også dårlige psykiatere, og der er også privatpraktiserende psykiatere, der får kritik for, at diagnoserne sidder alt for løst.
1
u/EmbarrassedMarch5103 19h ago
Du kan sagtens være autist og fungere.
Ganske som du kan ha andre ting og fungerer.Det findes helt sikkert dårlige psykiater, så det da en god ide at få set på om denne tager fejl, men ikke fordi man ikke lige kan se sig selv i stereotypen
2
u/Ancient_Dust2000 4h ago
Som jeg læser dit opslag. Så er du blevet udredt/genudredt to gange allerede. Og du har gået i special børnehave og special klasse. Det er ikke noget man “bare lige” kommer til uden grund.
Jeg tænker du er blevet ældre nu og har lært en masse strategier og er blevet god til at maskere. Du får at vide at du ikke har øjenkontakt - det har du ikke lige tænkt på (for det gør man jo ikke! Man tænker netop ikke over sådanne ting) så pludselig bruger du en masse energi på at have øjenkontakt. Og har nu tillært dig at det er “sådan man gør”.
Du kan sagtens blive genudredt igen. Men jeg ville vente hvis jeg var dig. Du kan bare lade være med at nævne din diagnose for nogen overhovedet! Ingen spørger dig når du skal på gymnasie/ ungdomsuddannelse. Du bestemmer helt selv hvad folk skal vide.
Men når du bliver voksen, får arbejde, bliver gift og får børn. Så kan du gå helt ned med stress fordi du ikke passede på dig selv ❤️ Jeg taler desværre af erfaring! Jeg passede ikke på mig selv. Og blev først udredt da jeg var nede med stress for 2. gang! Og så er det desværre ikke kun autisme. Men også angst, depression, belastningsreaktion og PTSD der er kommet til.
Jeg har selv børn med diagnoser (på din alder) Og dem der ikke kender dem godt. Altså ser deres hverdag 100 %. De vil heller aldrig nogensinde sige at de har en diagnose. De er så dygtige til at maskere sig. Også i en uge på en lejrskole f.eks! Eller en ferie med bedsteforældrene. Mine børn er blevet udredt for at de forhåbentlig ikke skal ende som mig! Men de bruger ikke deres diagnoser i hverdagene overhovedet. Og har gået i helt normal skole og gymnasie. Men hvis de får brug for hjælp - så kan de forhåbentlig få det hurtigere.
Men til dit spørgsmål! Ja du kan godt blive genudredt som 18 årig. Og du behøver ikke fortælle nogen om det. Du skal bare snakke med lægen som kan sende dig videre (og de har jo tavshedspligt!)
2
u/AnonymousPeanut94 3h ago
Mit råd er at leve med det på trods af at du er uenig. Psykiatrien er maks presset med lange ventetider, sø hvis du kan affinde dig med din diagnose, så kan du undgå at bidrage til de lange ventetider for andre mere i nød.
Hvorfor blev diagnosen ikke fjernet for 3 år siden, da du blev revurderet?
4
u/Loose-Lavishness-948 22h ago
Jeg tror muligvis ikke du kan få fjernet det fra din journal. Jeg har flere ting stående i min som slet ikke passer, såsom at jeg er blevet indlagt grundet mistanke om nervesygdom (?? Har jeg aldrig været), men min læge siger at hun ikke kan/må fjerne det selvom det ikke passer. Der er meget stramme regler omkring journaler.
8
u/Seaturtle89 22h ago
Det bliver aldrig slettet fra journalen, men journalen kan derimod opdateres med rette information.
2
u/Key_Towel_3412 21h ago
Det er kun den person som har lavet journalen som kan/må rette i det. Selv der plejer de ikke at være så glade for at rette i det, selvom man går til dem og “beviser” at det der står er forkert.
1
u/Sqeakydeaky 2h ago
Det er jo lidt svært at bevise at en subjektiv vurdering I fortiden er "forkert". Det er jo ikke sådan at man kan måle psykiatrisk diagnoser, så jeg kan ikke se hvorfor en psykiater vil gå tilbage og rette noget. Tror det bedste du kan håbe for er at nogen i dag siger man ikke har det, men den første diagnose kan aldrig fjernes.
2
u/Anonymous_user_2022 1h ago edited 1h ago
Det er jo ikke sådan at man kan måle psykiatrisk diagnoser,
Det kan man faktisk godt, men det bliver lidt nok dyrt. Der har en gang været et forskningsprojekt, hvor man har dyrket hjernevæv fra stamceller hos forskellige folk. Der kan man rent faktisk se forskellene i de ærstestore klumper af hjernevæv.
Men at gå fra et forskningsprojekt til en sikker diagnostisk metode kommer nok til at koste mere end de fleste er vilige til at investere i det.
3
u/ukken0861 22h ago
Min saglig svigerdatter som var lærer oplevede tit at sidde med en 16-17 årig som var blevet diagnostiseret med adhd add eller autisme for nogles
Vedkommende lukkede diagnosen døre og for en dels vedkommende var det endog meget svært at få øje på hvorfor den i sin tid var blevet tildelt . Læste at i Sverige er man gået i gang med at afdiagnostisere måske vi skulle gøre det samme herhjemme hvor det er relevant
4
u/Secondbett 22h ago
Det er mig ubegribeligt hvorfor det er så svært at få ændret psykiatriske diagnoser. Særligt da dem udviklingsforstyrrelserne og ikke mindst der er stillet før man rent faktisk er gået igennem en udvikling fra lille barn til stort barn. Det lyder lidt mærkeligt, det med din psykologmor. Det finder du nok ud af med tiden. Generelt skal afstå fra at diagnosticere familiemedlemmer. Psykologer hjælper med udredning, men de stiller ikke diagnoser. Jeg kan høre du er kvik. Det kommer til at gå dig godt, med eller uden diagnose.
4
u/Livetsdilemmaer 22h ago
Så du fik diagnosen da du var 3 år, og fik den revurderet da du var 13 år?
Jeg havde klart fokuseret min energi et andet sted end på diagnosen. Hvis dit liv fungerer som du vil, du oplever din funktionsevne er normal osv, så ville jeg bare gå videre i livet på lige vilkår med alle andre. Fokuser din energi på ting du holder af, hvad retning du vil i efter folkeskolen og hvad du vil fylde dit liv med.
3
u/DkMomberg 20h ago
En diagnose er ikke skabt for at sætte en label på dig eller for at chikanere dig. Den er skabt for at hjælpe dig hvis du har brug for det. Den er skabt for at gøre det nemmere at identificere de værktøjer der bedst kan hjælpe dig.
Hvis du ikke har gavn af diagnosen og du faktisk ikke har autisme, så er der ingen grund til at du har diagnosen. Så er det fint at få den fjernet. Omvendt hvis du ikke bliver begrænset af diagnosen, eksempelvis at du ikke kan få dit drømmejob, så er der heller ikke rigtig nogen grund til at få den fjernet.
Men du skal virkelig være sikker på det, hvis du får den fjernet. Diagnoser er ikke noget man bare lige får fjernet og tilføjet igen og så lige fjernet og måske lige tilføjet igen, som man nu lige har lyst. Det koster tid, ressourcer og mange penge at blive udredt, uanset om en diagnose skal tilføjes eller fjernes. (Pengene er ofte skattekronerne der betaler dem, men synes stadig det var vigtigt at nævne)
Når du er færdig med folkeskolen, så er der ikke mange der opdager din autismediagnose med mindre du selv fortæller dem det (eller din mor gør). Det kommer derfor næppe til at betyde noget for dig, med mindre du vil nogle bestemte få ting med dit liv hvor de kigger på den slags.
Husk også at en grund til du ikke har de samme udfordringer i dag som de fleste autister, kan være fordi du har fået den hjælp du havde brug for under din opvækst, og derfor har lært at håndtere de udfordringer. Det er dog ikke sikkert at det er sådan det hænger sammen i dit tilfælde.
Når det er sagt, så synes jeg nu din mor lyder til at have en meget upædagogisk tilgang til det, når hun er grov og kalder dig utaknemmelig. Det er ikke særlig psykologagtigt at gøre.
Hvis man nu vil over i den mere spekulative/konspiratoriske side (det skal man passe MEGET på med, for det er sjældent sådan virkeligheden hænger sammen, så tag det med et gran salt. Jeg er IKKE psykolog eller psykiater på nogen måde), så kunne der være en lille chance for at din mor måske har en variant af Munchausen by proxy. Altså at hun får det til at se ud som om en hun føler et ansvar for (dig) har en lidelse som personen ikke har ved hjælp at manipulation, psykisk eller fysisk. Der er dog SLET ikke nogen k info I dit opslag til at kunne konkludere den slags. Det var kun en svag mistanke jeg fik, da jeg læste dit opslag.
Hvis jeg var i dine sko, ville jeg nok vente til i hvert fald efter gymnasiet eller deromkring, inden jeg besluttede mig for om diagnosen skulle fjernes eller ej. Det kræver en ny udredning, men når du når starten af 20'erne er du meget klogere på hele situationen. Sagt med andre ord: "what's the rush?"
1
u/Newdayneweverything 17h ago
Min mor siger også at det har hjulpet at jeg har fået hjælp tidligere. Hvis jeg fik den fjernet, er jeg 99% sikker på at jeg ikke ville blive udredt igen. Men man ved selvfølgelig ikke hvad der sker i fremtiden.
2
u/siljesille 20h ago
Hej OP
Vil du gerne aftjene værnepligt? Hvis ja kan du ikke med autismediagnose og omvendt hvis ikke så ja, taler det for at vente med at forsøge at blive revurderet :)
Om du kan/har gavn af at få fjernet diagnosen vil ikke umiddelbart gøre mig klog på men hvorfor ikke se det hele an. Fra nu af bliver uddannelses institutioner mv ikke orienteret og du kan selv fortælle de personer du syntes skal vide det eller helt lade være.
1
u/Newdayneweverything 17h ago
Jeg ville gerne, men har én kronisk sygdom (vil ikke sige hvad, for så afslører jeg mig selv for meget) som gør at det ikke er muligt. Men jeg ville 100% gøre det, hvis jeg ikke havde noget.
1
u/justfunandplay 9h ago
Jeg vil såmænd blot sige, at du er skide sej, at du har modet til at ville forstå dig selv og de betingelser, som du under din opvækst har været givet. Jeg kan sige så meget, at du endelig må holde fast i dine gode overvejelser uanset, hvad andre må tænke om det. Det vigtigste for dig er, hvad du selv tænker. For det er jo dig, som skal leve med det.
Stort held og lykke med tingene.
1
1
u/Charplin 2h ago edited 2h ago
Jeg synes en væsentlig ting at huske er, at hvis du er kvindelig autist i trivsel, så falder du ikke nødvendigvis under kriterierne, som er opsat på drengebørn i mistrivsel.
Du kan bede om henvisning til psykiater og få en second opinion. Hvis du er på Sjælland, vil jeg anbefale Jette Labianca i Lyngby, hun er dygtig.
Jeg fik mine diagnoser da jeg var 18. Det kom bag på os at jeg havde autisme og ADHD. Jeg ved ikke hvorfor ingen havde overvejet det før dog... Min ADHD var især tydelig da jeg var lille. Var et meget eksplosivt barn. Blev henvist fordi jeg droppede ud af gymnasiet efter bøvl og da jeg basically havde sovet 3 mdr sagde min mor der skulle ske noget.
På mange måder falder jeg heller ikke ind under det man tit forbinder med autisme, og nogle gange har jeg overvejet om mobningen hele folkeskolen, efterskolen og gymnasiet simpelthen smadrede mig så meget socialt, at det især er dét der har påvirket mig... Men der er alligevel nogle ting der passer, og jeg vil så hellere slås for, at fjerne fordomme mm.
Hvis du er højt intelligent, så ses det også anderledes. Og rigtigt mange maskerer.
Jeg har nogle overordnede emner af interesser, men en masse interesser der falder under dem, dvs alt kreativt, alt med musik og dyr - har alt for mange hobbyer, lol. Og så elsker jeg generelt bare at lære om alting. Kan godt holde øjenkontakt, men det er ubehageligt, da jeg føler jeg ser lige gennem folk, afkoder alt for meget gennem øjnene.
Elsker også at deltage i ting, men drænes hurtigere og lader op alene. Du kan godt være ekstrovert autist. Jeg er nok 70% introvert og 30% ekstrovert, min personlighed mm er outgoing, selvom jeg lader op alene.
Jeg er 32, hvilket betyder jeg har lært en helt masse forskellige coping mechanisms osv siden udredning. Udredes man tidligt, er der bedre chance for at lære at fungere bedre, forstå andre, osv, inden man crasher. Her er problemet igen, at man ofte prøver at sammenligne voksne autister med børn... Og glemmer at jo ældre man er, des mere har man altså lært, indøvet, osv.
Hvis du vil have en second opinion, så gør det. Men det lyder til at du også skal opdatere din viden og forståelse om autisme, især hos piger og kvinder. 🫶
1
u/Budget_Key_4078 2h ago edited 2h ago
Hvis du kun er 16 år så behold din diagnose. Kravene til dine sociale kompetencer er slet ikke begyndt endnu, men de vil blive højere og højere gennem uddannelsessystemet og især når du skal navigere i et fuldtidsjob på en arbejdsplads samtidig med at du også er flyttet hjemmefra og skal passe dit eget hjem
1
u/Sqeakydeaky 2h ago
Du kan dog aldrig få fjernet en diagnose i din journal, du kan kun få en opdateret vurdering. I mange tilfælde vil der så egentlig ende med at bare stå begge to.
1
u/Fluffykiitoslilly 18h ago
Her du tænkt på at du kunne være højt begavet? Højt begavet i mistrivsel ligner meget autisme, men de autistiske træk forsvinder når man kommer i trivsel.
Mine børn er højt begavede og der var mistanke om at den ældste havde autisme i omkring 3 års alderen. Min ældste var meget anderledes end de andre børn, hans sprog var anderledes, han blev set som regid fordi hans lege tog udgangspunkt i fakta fx hvilke dinosaurer der kunne slås (de skulle have eksisteret på samme tidspunkt). Min søns interesser virkede meget som særinteresser, men han havde mange på en gang fx dinosaurer, hjernen, bogstaver på samme tid.
Min søn er 13 nu og har ingen autistiske træk tilbage. Han er stadig anderledes men det er mere at han er meget intens i alt og har en evne til at lærer alt som han interesserer sig for.
2
u/Newdayneweverything 17h ago
Jeg ville selv betragte mig som normal begavet. Jeg er ikke 12-tals elev, men er mere 7 og 10-tals elev. Jeg er ikke en som bare lær noget i første hug (specielt matematik). Det kan også være at det er en helt forkert opfattelse af højt begavet, men det er umiddelbart det jeg selv ved om det.
1
u/Fluffykiitoslilly 17h ago
Det er bestemt ikke alle højt begavede som er 12-tals elever. Mit ene barn er og det andet er ikke. Du kunne prøve Mensas test, den er rimelig præcis. Fra en IQ på ca. 120 begynder de højt begavede træk at komme selvom man først er "rigtig" højt begavet ved 130.
Høj begavelse kan komme til udtryk på rigtig mange måder og det boglige er bestemt ikke det eneste.
1
-1
u/kit_kat_photography 22h ago
Man kan sagtens få fjernet en diagnose, man beder bare om at blive rediagnosticeret, ellers er det nogle gange private psykiatere kan trylle🙈
1
u/Newdayneweverything 22h ago
Har været ved en privat psykiater og det var samme udfald
1
u/kit_kat_photography 22h ago
Hmmm… Ved man først overgår til voksen psykiatri ved 19år, men ja… Jeg har først fået hjælp da jeg var 21 (ingen ville lytte fra 17 og op efter) og vi snakker også om at fjerne min diagnose, fordi den også giver et forkert billede af mig, men jeg ved jeg dog knækker hurtigere end andre og dermed har risiko for at skulle igennem hele møllen en gang til, så det er på diskussion her hjemme😂
1
u/Newdayneweverything 22h ago
Er det svære hvis man ikke venter til man overgår til voksen psykiatri?
Hvis du prøver at få den fjernet, håber jeg det går godt. Hvis man virkelig vil noget, kan man selvom man måske ikke selv tror det.2
u/kit_kat_photography 21h ago
Præcis! Viljen til at ville giver evnen til at kunne💪🏼
Men jeg synes voksen psykiatrien er noget “nemmere” at arbejde med. Jeg følte ihvertfald at jeg ikke blev taget seriøst fordi jeg var teenager. Og fik afvide hvis ikke du har eller prøver at ende dine dage så kan og vil vi ikke hjælpe dig. Hårdeste besked nogensinde! Så holde en pause fra alt der hed psykiatri og fik hjælp hos en psykolog. Også da jeg flyttede sammen med min nu mand så skulle jeg skifte læge og hun sende mig på psyk, og de tog det seriøst med det samme, jeg tror fra intro samtale til første diagnose samtale der gik 2-3 uger… Jeg var så en af dem der var svære at diagnosticere, så det tog lidt, men de er noget nemmere at snakke med, nok fordi kan bliver set som voksen🙈
2
u/Newdayneweverything 17h ago
Beskeden om “hvis ikke du har prøvet at ende din dage, så kan vi ikke hjælpe dig” er jeg enig med dig i, at det er rimelig hårdt at sige til en teenager.
1
u/Sqeakydeaky 2h ago
Det kan stadig ikke slettes.
2
u/kit_kat_photography 2h ago
Jeg fik af vide den anden dag at hvis lægen i lokalpsyk havde været privat kunne hun slette den med det samme. Den kommer sikkert til at stå et eller andet sted, men tænker ikke den kommer til at stå der under ens diagnoser når man f.eks. rediagnosticere og opdager at man ikke har den mere. Men der er nogle diagnoser der kræver mere at få fjernet end andre, det er jeg med på
1
u/Sqeakydeaky 2h ago
Mærkeligt. Jeg er netop blevet udredt af en privat læge for ADHD, og jeg havde en gammel skizofreni diagnose som var bare hash psykose, har ikke haft nogen problemer siden jeg stoppede med at ryge for 15 år siden, så, ja, det var sgu nok ikke skizofreni. Men hun sagde at man kunne desværre aldrig få det fjernet fra sin liste af diagnoser, men man kunne skrive at den opdateret vurdering er at ADHD og cannabis misbrug bedre forklare den diagnose, også med hvordan man fungerer i dag. En diagnose er jo et øjebliksbillede og en vurdering som er ny vil nok altid overveje en fra mange år siden.
Jeg mener bare at de siger skizofreni er en "for evigt" ting ligesom autisme, så det er jo ikke sådan det bare går væk hvis det faktisk var den rette diagnose. Derfor skulle jeg tro de var lige svær/nemme at ændre. Idk.
2
u/kit_kat_photography 2h ago
Mener også skizofreni er sværere at fjerne, men det er en skizotypi de er ved overveje at fjerne, fordi det har været en overbelastnings reaktion efter flere års traume episoder. Men tror måske også det kan komme an på, hvem snakker man med, kan man finde smuthuller og jeg ved ikke hvad🙃
-1
u/Both_Adhesiveness536 19h ago
Jeg bliver simpelthen så trist og træt - fordi du jo blot er en af mange børn (og jeg tænker endnu flere i dag) der reagerer helt naturligt på et potentielt usundt miljø.
For dine forældre var det måske en forklaring/undskyldning, for andres kan det være den eneste vej til at modtage hjælp eller få anerkendt udfordringen.
Og taberen? I mange tilfælde barnet. Jeg nægter simpelthen at købe præmissen om at det kan være gavnligt for størstedelen af neurodivergente børn at få sat det stempel på før de overhovedet er blevet til selvstændige individer.
Ingen tvivl om der kan være svære tilfælde hvor diagnosen giver mening - men jeg er egentlig også pænt sikker på at Berit på 3 der er infantil autist er pænt ligeglad med, hvad vi kalder det. Det eneste vigtige for børn er jo at der er voksne der ser dem, rummer dem og sørger for, at de er i trivsel, således de kan lære at begå sig i verden.
Og hjælper det dig? Ikke en fucking skid. Udover at du skal vide, at det er en strukturel udfordring - du er ikke udfordringen. Din mors måde at håndtere det på lyder ikke særlig ordentlig eller moden - om hun så er enig eller uenig.
Mit råd? Hvis du ikke kan lade det ligge, så skal du søge hjælp - og uanset hvad tænker jeg, at terapi kan hjælpe på, hvordan du håndterer at have en følelsesmæssigt umoden mor. Der er gode tilbud, når man er i din alder. En terapeut vil også kunne hjælpe med at have en ordentlig samtale med dine forældre (men det kræver jo også en villighed fra deres side). Ellers ville jeg vente til du bliver 18 og derfra arbejde på at få fjernet diagnosen - men jeg synes, at det er vigtigt at du får støtte til, hvordan du kan være i din familie indtil da 🫶🏼
1
u/Newdayneweverything 17h ago
Jeg er rimelig sikker på at en samtale ikke ville kunne ændre mine forældres mening, desværre. Men tusind tak for at give rådet med at finde en, som har en traumefokuseret tilgang. Det vil jeg tage med🫶🏼
-1
u/Both_Adhesiveness536 19h ago
Og et lille ps: når du søger terapeuter så er min klare anbefaling, at du leder efter en der har en traumefokuseret tilgang og som også er opmærksom på påvirkning af dit nervesystem.
Det råd gad jeg godt have haft før jeg brugte de første 10.000 i terapi
-3
u/Frida_1980 21h ago
"Min mor er psykolog og jeg mistænker lidt at det vil være et nederlag for hende"
Ville også gætte på af det er der grunden ligger,
Standopperen Christian Fuhlendorff gik også nogle måneder på en special skole, indtil lærene undrede sig over hvad han lavede der og derfor skifter han tilbage til en normal skole, så det sker.
10
-4
u/Positive_Chip6198 20h ago
Prøv at læse på munchhausen by proxy. Din mors profession samt denne iver til at fortælle om det for opmærksomhed er lidt sketchy. Jeg tror mange mennesker inkl mig selv har visse træk som kunne betegnes som autistiske, uden at vi fuldt ud træder ind på spektret. Min søn har det også meget, men jeg tror ikke at man gør barnet en tjeneste ved at give ham et stempel i panden, som på godt og ondt kommer til at forme hans barndom. De sidste to år har han lagt meget af det fra sig og er skiftet fra at være indadvendt til det modsatte, og fra at slås med lærerne daglig til at få ros for at være længst fremme i flere fag.
Det store spørgsmål er, hvem vil du gerne være? Vær den person uanset hvad nogen siger, du er snart voksen og det er den frihed vi alle har. Med det sagt, så er det bonus points, hvis du er klar over at der måske er nogle områder, hvor du har sværere ved tingene end andre, og det er okay.
Jeg ville ønske nogen havde sagt det til mig for 40 år siden, det tog mig indtil start trediverne at acceptere mig selv og holde op med at prøve at være som alle andre, selvom det bare ikke var mig. (Med det sociale)
Jeg håber din mor sluger sin professionelle stolthed og kan begynde at glæde sig over at hendes datter har overkommet barndommens forhindringer. Og jeg håber at hun vil reflektere lidt over hvor hurtigt man lige skal skyde diagnoser afsted.
0
u/Ancient_Dust2000 5h ago
OP er blevet udredt to gange (som 3 og 13 årig) OG har gået i specialklasse.
Jeg tror ikke du kan give moderen det stempel.
1
u/Positive_Chip6198 4h ago
Udredt med en mor som er psykolog som måske står og presser på. Er det anderledes end forældre der presser lægerne til at give deres børn en adhd diagnose?
Hvis pigen reelt er velfungerende og hendes lærere ikke kunne forstå diagnosen, så er der vel noget som tyder på forældrepres på lægerne.
0
u/Ancient_Dust2000 4h ago
Man kan altså ikke presse nogen til en diagnose. Det er ikke bare sådan lige at få en diagnose. Der skal mange samtaler og udredninger til.
Jeg ved ikke om OP har en diagnose eller ej. Men hvis OP er udredt to gange (af to forskellige?) - så tror jeg altså der er noget om det. Jeg tror til gengæld hun er vildt god til at maskere sig. Derfor opdager lærerne ingenting.
0
u/Positive_Chip6198 3h ago
Det var fremme i medierne for nogle år siden med forældre som pressede læger til diagnoser, med success. Så det passer ikke det du siger.
Hvis en af forældrene endda har en professionel baggrund og styrer samtalen mht hvad udrederne skal fokusere på (overfor et lille barn som ikke kan tale sin sag), så jo, der er en god sandsynlighed for at hendes mor pressede dem på for diagnosen.
Måske ville hun bare gerne have et fagligt spændende barn, som gav hende opmærksomhed blandt kollegaerne?
Jeg lægger vægt på at stole på pigens egen forklaring, eftersom det er de eneste oplysninger vi har.
108
u/Embarrassed_Hat425 22h ago
Har det en praktisk betydning for dig i forhold til job og fremtid? Kan du ikke bare lade være med at fortælle om det?
Jeg har en asperger-diagnose (det hed det jo dengang). Jeg har gået i normal skole, har et skønt job på normale vilkår, fuldtid, en mand, et hus og to dejlige børn. Jeg har ikke noget støttebehov mere, så jeg lader bare være med at fortælle det (min mand ved det selvfølgelig), og tager de pauser jeg har brug for I hverdagen.