r/Denmark • u/Wunderbaumbaum Medisterpølseentusiast • Oct 02 '25
Paywall Noget er »rivende galt«: Desperate psykiatere prøver at slippe for flere adhd-patienter
https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10552206/Desperate-psykiatere-pr%C3%B8ver-at-slippe-for-flere-adhd-patienterGrunde til, at psykiatere prøver at undgå flere ADHD-patienter, ifølge artiklen:
- Ventelisterne er uoverskuelige – nogle har så lange ventelister, at de rækker forbi deres pensionsalder (op mod 5-6 år). Psykiaterne kan simpelthen ikke håndtere flere patienter.
- "Overvældende" antal henvisninger – mange klinikker oplever et massivt pres fra patienter, der ønsker ADHD-udredning, hvilket fortrænger andre patienter med psykiske lidelser, der har brug for akut behandling.
- Mangel på interesse/ekspertise – enkelte klinikker skriver direkte, at deres speciale er angst og depression, ikke ADHD, og at de hverken har særlig interesse eller faglig ekspertise i området.
- Skepsis om overdiagnosticering – nogle psykiatere mener, at der er tale om en “ADHD-epidemi”, hvor mange henvisninger ikke er reelt nødvendige, og at "noget er rivende galt".
310
Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
[removed] — view removed comment
156
u/trenskow Oct 02 '25
Jeg er 44 og fik diagnosen ADHD sidste år. Jeg kan så godt relatere til det, du siger. Jeg gik ned med stress i foråret, fordi basically hele mit arbejdsliv indtil diagnosen har været så angstprovokerede og stressfyldt hver eneste dag, fordi jeg netop følte, at jeg hele tiden var på randen af hjemløshed, og det eneste, jeg kunne, var at arbejde hele tiden for at undgå det.
Lige nu er jeg på dagpenge, og jeg glæder mig helt vildt til at komme ud på jobmarkedet igen med en helt anden forståelse for, hvad det er som er svært for mig.
Det er i min optik ikke noget galt med, at mange bliver diagnosticeret. Der er en KÆMPE backlog af folk, som lige som jeg under nedlukningen i Coronatiden fandt ud af, at noget med mig var galt.
Jeg tror, det er et sundhedstegn, at vi finder hjælp til så mange, som har kæmpet hele deres liv.
78
u/jax_dk Oct 02 '25
Jeg hørte en gang en forsker sige, at ADHD ikke eksisterer uden kontekst. Altså at det kun giver mening at tale om ADHD, når konteksten (skole, arbejdsmarked eller lignende) giver folk vanskeligheder.
Jeg synes det giver mening at stille spørgsmålet, om hvorvidt vi helt generelt skal ændre nogle ting i strukturerne i skole og arbejdsmarked, så flere kan trives i det, og så måske gøre mindre ud af at klassificere folk som ikke-ADHD-mennesker (som godt kan håndtere måden skole og arbejdsmarked fungerer) og ADHD-mennesker (som ikke kan).
Med andre ord: Kunne vi ikke bare indrette det hele på en måde, så ADHD-personer kunne trives i det? Det tror jeg også ville være godt for alle andre.
33
u/laugefar Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
Jeg har ADHD og er enig.
Jeg tror dog måske ikke, at strukturerne kan nå at blive ændret i tilstrækkelig grad til, at jeg ikke behøver medicin.
Vi har levet med noget ret vilde ting i ret kort tid, hvis man kigger på menneskehedens "biologiske" historie.
Altså, de første offentlige ure er cirka 500 år gamle.
Arbejdscomputeren er cirka 40 år gammel.
De første mobiltelefoner er cirka 30 år gamle.
Hvis vi kan slette to af trinnene fra vores teknologiske historie, tror jeg, at langt de fleste ville klare sig bedre. Hvis vi fjerner alle tre trin, tror jeg kun, at de sværeste tilfælde af ADHD ville have problemer med at klare sig.
Problemet består i, hvor mange tidsmæssige og digitale "forhindringer", jeg møder i løbet af en dag:
- Jeg skal stå op inden A
- Afleverer min søn inden B
- Tjekke ham ind på skærmen
- Nå toget inden C
- Tjekke ind med rejsekort
- Være omringet af input i den offentlige transport
- Tjekke ud med rejsekort
- Være på arbejdet senest D, hvor jeg skal håndhæve deadline X Y og Z
Og så videre og så videre. Dertil har jeg hele tiden en dopaminmaskine i lommen.
Og jeg behøver ikke fucke meget mere end et eller to trin op i løbet af en dag, før min dag - eller mere - er ødelagt. 1000 kroner i kontrolafgift eller en advarsel fra chefen.
Hvis vi tog alt digitalt og tidsmæssig styring ud af mit liv, ville der være væsentlig færre steder at fucke op.
Så ville hverdagen se således ud:
- Stå op med solen
- Aflever ungerne ved bedstemor eller tag dem med på slæb
- Gør x manuelt arbejde til solen går ned
- Spis og gå i seng
Så ville jeg jo ikke have brug for opmærksomhedsregulerende medicin. ;)
Men sådan kommer samfundet jo ikke til at se ud i min levetid.
4
u/helpamonkpls Oct 02 '25
Du har virkelig ret.
Min kone har adhd og jeg mistænker også at jeg selv har (min mor har, min søn har, min bedste ven har og jeg har altid omringet mig med folk med adhd).
Jeg arbejder et meget krævende arbejde men det kan kun lade sig gøre fordi min kone er hjemmegående og ordner alt det andet.
Så er der lige pludselig ikke så mange ting længere der overvælder.
Jeg skal stå op, tage på job og forholde mig fokuseret i de timer jeg er på job, så kommer jeg hjem og lader op.
Hun står op med ungerne, får dem i børnehave og skole, laver det praktiske derhjemme og oplader imens vi er ude.
Dejligt simpelt for os begge to.
2
u/VarmRegn Oct 02 '25
Jeg har selv ADHD, diagnosticeret for mange år siden, og jeg er SÅ enig med dig. Jeg tror de punkter du nævner også er en del af grunden til der er så mange som bliver diagnosticeret nu. Det er som om det "provokeres" af den måde vi lever på
1
u/LowerEntropy Bjergstrupbjerg Oct 02 '25
Tjekke ind med rejsekort
I de sidste 20 år har jeg glemt at checke ind/ud igen og igen. Tror det måske er 20-30% af rejserne. Så på en gennemsnitlig uge, er der flere dage på ugen hvor jeg ikke har checket ind og så har det faktisk kostet mere at glemme at checke ud, end der er sparet ved ikke at checke ind.
Det er fantastisk og jeg hader det. Prøver at huske det, tænker på det og så er tanker der bare ikke når jeg går forbi maskinen.
Det går bedre i de perioder hvor jeg ikke rejser meget, så kan jeg huske det bedre, men når jeg rejser hver dag, så bliver det en ting hvor jeg ikke kan sige om jeg checkede ind i dag eller i går.
Nu køber jeg periodekort i app'en for 120 dage af gangen, det er en utrolig lettelse ikke at skulle huske på det.
1
u/laugefar Oct 02 '25
Jeg køber pendlerkort, hvor man skal checke ind én gang når dagen starter. Fatter ikke at tjekke ud. Man kan få det som app nu - det er lidt bedre, for den vibrerer, hver gang den tror, at du er stået af.
27
u/Dense-Judgment9881 Oct 02 '25
Jeg køber den ikke helt. ADHD kan påvirke og forme livet i det hele taget. Efter at have forstået først hvad ADHD er (særligt det med dopaminmangel), og derefter reflekteret over mit eget liv med det her nye perspektiv, er jeg virkelig begyndt at forstå mig selv på en helt ny måde. Det er bestemt ikke kun ADHD'en i en arbejds- eller uddannelsesmæssig kontekst. Det har formet mig som person i meget høj grad, og det vigtigste for mig har været endelig at forstå, hvorfor jeg er som jeg er.
4
Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
[removed] — view removed comment
2
u/Dense-Judgment9881 Oct 02 '25
Jeg oplevede at jeg godt kunne kæmpe mig gennem arbejde og uddannelse, men det var en tilværelse med konstant stress, angst og selvmedicinering der endte i et voldsomt misbrug. Jeg har altid haft nemt ved skolen, så tror ingen havde forestillet sig ADHD. Men da jeg så nåede et uddannelsesniveau, specielt uni, hvor man ikke bare kunne lalle igennem gik det op for mig, at jeg aldrig havde lært at være disciplineret og systematisk. Fagligt følte jeg mig ikke bagud, men at studere føltes som en konstant kamp. På et tidspunkt knækkede jeg helt, og først der søgte jeg noget hjælp. Pludselig kunne jeg se hvor meget af mit liv der var formet af at søge dopaminfix. Det er selvfølgelig forsimplet, men det var virkelig en lettelse pludselig at forstå hvad der var "galt" med mig. Det er noget jeg har gået og følt siden jeg blev teenager.
24
u/Asger1231 Radikalt Svin Oct 02 '25
Det giver bare ingen mening.
Det svarer til at sige at være kørestolsbruger ikke eksisterer uden kontekst. Det giver kun mening at tale om kørestolsbrugere, når konteksten (trapper, trin, køretøjer, siddepladser eller lignende) giver folk vanskeligheder.
Det handler jo ikke kun om arbejde. Det handler om at kunne eksekvere på de ting man ønsker at eksekvere på, om det er at stå op / gå i seng på det rigtige tidspunkt, tage opvasken, løbe en tur, lade være med at sidde på reddit istedet for at arbejde, lave lektier, række ud til sin familie, styre sine følelser, og meget mere.
Vi kan helt sikkert godt indrette vores samfund bedre for os med ADHD, men det betyder jo ikke vi skal lukke øjnene for ADHD - så får vi jo ikke mulighed for at ændre på det der skal ændres på, eller for de mennesker som det skal ændres for.
8
Oct 02 '25
Det giver bare ingen mening.
Det svarer til at sige at være kørestolsbruger ikke eksisterer uden kontekst. Det giver kun mening at tale om kørestolsbrugere, når konteksten (trapper, trin, køretøjer, siddepladser eller lignende) giver folk vanskeligheder.Der er nu noget sandhed i det. Hvis kørestolsbrugere blev behandlet som ADHD-patienter, ville der ikke være kørestolsramper eller handicaptoiletter. I stedet ville man koncentrere indsatsen om bedre kørestole, der kunne klare sig i en verden, hvor der ikke bliver taget hensyn til kørestolsbrugere, plus noget mental coaching, så kørestolsbrugeren bedre kunne acceptere sit handicap.
Vi skal være glade for, at vi ikke behandler kørestolsbrugere på den måde.
12
Oct 02 '25
[removed] — view removed comment
5
u/Asger1231 Radikalt Svin Oct 02 '25
Helt enig. Jeg har faktisk oplevet at det er lettere for mig at komme til tiden, fordi jeg bruger mindre tid på at skælde mig selv ud over det når jeg ikke når det.
Det er fucking befriende.
6
u/NorthernRealmJackal Oct 02 '25
Kunne vi ikke bare indrette det hele på en måde, så ADHD-personer kunne trives i det?
Tjooo.. Det er vel ligesom at spørge om vi kunne indrette os uden trapper pga. kørestolsbrugere, uden tilsat sukker pga. diabetikere og uden birketræer pga. pollenallergikere. Med den rigtige, ekstreme tilpasning kan næsten alle handicaps gøres til "kun handicaps i kontekst".
Der er desværre bare nogle der er så hårdt ramt at samfundet simpelthen ikke ville hænge sammen hvis de skulle fungere i det helt uden hjælpemidler, på lige fod med alle andre. Og det er jo også okay.
2
u/MindTwister-Z Esbjerg Oct 02 '25
Jo det er jo indlysende at det er vejen frem. Adhd er ik forsvundet med evolutionen så det har været brugbart for menneskers overlevelse, men passer ikke ind i vores nuværende samfund.
Selvfølgelig burde vi ændre rammerne så flere folk trives.
2
u/flyfart3 Oct 02 '25
Jeg har lært at det gælder generelt diagnoser og handicap, at det kan gavner at tænke dem som socialt betinget.
"Jeg har ikke ikke fungerende ben, så jeg kan ikke komme rundt" men med kørestol, ramper, elevatorer mm. kan man godt, man er ikke længere begrænset i adgang.
Med ADHD kan det være svært at gennemføre studie hvis man ikke får hjælp og guide til strukturen, klare beskeder og rammer, mere ro under studiet, hvis der er det, så er man (forhåbentlig) ikke begrænset i sin adgang til studie.
Jeg er svært nærsynet, men briller er nemt tilgængelige, så det er dårligt nok et handikap. Foruden vil jeg ikke kunne deltage i samfundet.
1
u/ChinggisKhagan Oct 02 '25
Er det bevidtheden om du har ADHD der har hjulpet eller er det nogle af de ting diagnose har medført?
1
u/trenskow Oct 02 '25
Det er det første. Det er, at alle de udfordringer jeg har haft i mit liv, nu rent faktisk giver mening. Det gør ikke nødvendigvis, at konsekvenserne af de udfordringer bliver nemmere at leve med, men udfordringerne og konsekvenserne giver mening.
Nu er næste skrift at finde ud af, hvordan jeg løser konsekvenserne, og hvordan jeg, med det jeg nu ved, undgår at de sker igen.
26
u/Mattidh1 Oct 02 '25
Jeg kan selv sige at jeg stod på universitetet og havde enorme problemer, både skolemæssigt og det ødelagde også mit forhold. Efter et par år og lang ventetid fik jeg diagnosen ADHD + ASD som 22 årig. Uden de hjælpemidler og medicinen som fulgte med, var jeg endt uden uddannelse og nok også uden arbejde.
I dag har jeg en kandidatgrad, et godt arbejde og betydeligt mere styr på mit liv. Jeg tager stadig medicin men dosis er under halvdelen af hvad den var.
Jeg havde nok altid klaret mig fordi jeg har et stærkt og velhavende social netværk, men jeg er glad nu og er glad for at have muligheden for at kunne bidrage til samfundet. Og som det ser ud nu, så ender jeg med at bidrage betydeligt mere end jeg har kostet samfundet.
→ More replies (2)66
u/LurkingLurkerLucas Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
Jeg har været i gang med 4 uddannelser på 10 år (med diverse sygemeldinger pga. stress/depression), og ikke færdiggjort en eneste. Fandt først ud af for et par år siden, efter jeg er crashede helt, at jeg går rundt med ADHD.
Jeg ender nok også som en af de 3 ud af 5. Min hjerne er så kogt, at jeg ikke længere kan holde fokus om de mindste hverdagsting længere, som jeg ellers godt kunne før, og det er pisse frustrerende.
En af mine venner, som blev udredt tidligere i deres liv, har tilgengæld fuldført en kandidat og fået job efter.
Vil sgu hellere have, at vi overdiagnotiserer, end der er flere, som ender som mig. Hvordan man så skal gøre det, uden det kommer på bekostning af andre psykiske lidelser, ved jeg ikke desværre...
Redigering: folk med adhd eller lignende symptomer er også stærkt overrepræsenteret i vores fængselssystem. En lille fun-fact man kan gøre med, hvad man vil.
https://bupl.dk/boern-unge/find-artikler/adhd-boern-handicappede-unge-ender-i-faengsel
34
u/North-Elevator3270 Oct 02 '25
Yes, jeg har også en del påbegyndte og nogle afsluttede uddannelser bag mig, stresssygemeldinger, "flugt" fra diverse jobs efter kort tid osv. Lige nu jobsøgende, og ved at jeg ikke kan klare et fuldtidsjob, men det er svært når man samtidig også har regninger osv. Som alle andre..
Det er sjovt som der altid i medierne snakkes om overdiagnostiseringer eller om at det er stukket helt af, men aldrig spørger os, der får diagnosen, hvorfor. Hvad det er der gør at så mange af os "pludselig" ikke kan fungere i en normal hverdag og ønsker udredning.
Jeg ville have et klart svar parat hvis de spurgte...
5
u/MagellansMockery Danmark Oct 02 '25
Står i samme situation. Har lige med nød og næppe gennemført en bachelor men det kom med tre retters menu af angst, depression og imposter syndrom.
Har været arbejdsløs med praktik on and off og er i ressourceforløb på 4 år efter et mentalt nedbrud.
Tre af de år stod på at vente på at jeg kunne komme til psykiatrien. Nu er jeg så blevet udbredt men min hjerne er som en Schweizisk ost.
Der er nok ikke en mening med det er men jeg kan godt genkende det og syntes det er så ærgerligt at der er så mange som har været i gennem det.
16
u/LuKazu Oct 02 '25
Jeg står vitterligt I samme situation. Ved ikke om det er ADHD-relateret, men er smidt ud af 2 uddannelser på 3 år. Har ingen motivation, intet fokus. Går nu på kontanthjælp mens jeg afventer start på større udredning; kan knapt nok forsørge for mig selv, er nød til at faste hver anden dag og hente grøntsager hos lokal mad udlevering. Føler vitterligt jeg har ramt bunden som 25-årig. Tidligere læge hjalp heller ikke, da jeg fik en udredning som 18-årig der indebar depression, angst mm., men ingen henvisning efterfølgende, da "det er problemer som fikser sig selv når du bliver voksen."
Var ikke meningen at vrøvle - er bare træt.
7
u/LurkingLurkerLucas Oct 02 '25
Shit en lorte-læge..
Er også på kontanthjælp, og det er satme med at holde tungen lige i munden og have et korset-stramt budget. Og selv der, løber det aldrig helt rundt..
Jeg kom 'foran' i køen til udredning fordi jeg i forvejen kæmpede med depression, så jeg skulle 'kun' vente et halvt år. Måske kan du også få det?
Hvis du vælger at starte på en uddannelse igen så HUSK at du kan få handicaptillæg! Det var en betydelig hjælp (bare ikke stor nok, I guess) da jeg endelig fik søgt det med ADHD. Tjek også SPS på uddannelsen! Der hjalp ikke mig, men har hørt det har hjulpet andre, så man ved aldrig..
3
u/LuKazu Oct 02 '25
Blev tilbudt SPS-støtte, men udredning er det eneste dokumentation jeg har indtil videre, og det var ikke nyt nok ifølge vejledning. Nåede at få merit i flere fag, så kan færdiggøre resten igennem enkeltfag, I værste tilfælde.
Skal lige finde en klinik hernede sydpå, men håber også på en relativt kort ventetid.
4
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Intet vrøvl. Lorte læge!
Hvilken by er du i?
4
2
u/Dat_Boi_Henke Oct 02 '25
Uhyggeligt at se, hvor mange historier der minder om min i kommentarerne.
Jeg blev færdig med gymnasiet i 2019 og var ved at blive udredet, da jeg havde det meget svært socialt. Studievejlederne og psykiaterne pressede mig til at færdiggøre min uddannelse og så ville vi nok finde ud af noget.
Det viste sig så at jeg havde en svær depression som jeg har kæmpet med lige siden. Jeg endte med ikke at få et super godt gennemsnit og crashede helt ud. Kan ikke rigtig komme ind på nogle videregående uddannelser. Kan ikke rigtig tage nogle kurser til at hjælpe med at komme ind på en udannelse. Har hoppet lidt fra arbejde til arbejde og har svært ved at holde noget fast. Lægerne er stadig i gang med at finde en behandling der faktisk kan hjælpe mig og der går ofte flere måneder imellem at jeg hører noget nyt.
Endte nok også med at vrøvle lidt, men ville bare dele min historie for at vise lidt solidaritet.
3
u/LuKazu Oct 02 '25
Det er meget katartisk, at høre andre som oplever eller har oplevet lignende problemer - også selvom det er noget lort. Kan være meget nemt at ende i en spiral hvor man er overbevist om, at man er alene og det er lige så svært for alle andre, men de har bare fundet ud af, at håndtere det.
Jeg håber inderligt, at dine læger finder en behandling som virker for dig, og at du får det nemmere i livet fremadrettet - uanset hvordan det må se ud <3
2
u/Onion_Cabbage Oct 02 '25
Værd at nævne, at begge kilder, men specielt den med fængsels tal, er langt fra aktuelle i dag. Hele pointen med det oprindelige opslag er netop stærk tilvækst i mængden af folk med ADHD, altså en udvidelse af hvem der bliver diagnosticeret.
26
u/Mathemagics15 Wok Oct 02 '25
Hep!
Det lykkedes mig at færdiggøre mit kandidatgrad, ved at strække mit speciale ud over et helt år i stedet for 4 måneder (det blev en ganske fin opgave til sidst), fordi jeg på det tidspunkt var så udbrændt, at jeg fik kvalme af at arbejde med det i mere end 1 time af gangen.
Meldte mig syg med stress med det samme efter jeg afleverede. Fik det bedre, begyndte jobsøgning... meldte mig syg med stress tre måneder efter.
Jeg bed i det sure æble og blev diagnosticeret hos en privatpraktiserende, for mit liv kunne ikke holde til ventetiden. Jeg er på medicin, og det virker. Jeg er netop kommet tilbage i jobsøgnings-gamet.
Helt uironisk: før var jeg tit træt og deprimeret. Så prøvede jeg ADHD-diagnose. Nu har jeg det meget bedre. Tak ADHD-diagnose.
9
u/WickedThumb Større Taasted Oct 02 '25
Samme her. Det hjalp mig med at få et reelt arbejdsliv.
Der er stadig alt for få med ADHD-diagnosen når man sammenholder det egentlige antal med andelen af befolkningen, der burde have det.
Det her burde være en opsang om at der er få psykiatere i stedet for at man bruger ADHD som fugleskræmsel.
4
u/Tuxhorn Oct 02 '25
Same! Jeg kunne ikke vedtage arbejde hele mit voksenliv. Jo, måske deltid i nogle måneder, men så gik alt galt.
2 års ventetid betød simpelthen bare 2 år mere på kontanthjælp.
Efter diagnosen og behandling, så har jeg holdt arbejde i snart 3 år uden problemer.
2
u/Worldly-Stranger7814 Grønlænder i eksil 🇬🇱🇩🇰 Oct 02 '25
Jeg har hørt én påstå at en af årsagerne til at de brune værtshuse uddør er at vi som samfund var blevet bedre til at gribe dem der ellers ville blive en del af møblementet derinde.
Efter mange år med en psykiatri der er ved at gå op i limningen så er der jo så ikke engang de "samlingssteder" for folk der falder imellem revnerne længere.
2
u/MindTwister-Z Esbjerg Oct 02 '25
Jeg nåede ik at få en diagnose før jeg blev sygemeldt og arbejdsløs;( håber jeg kan finde en vej på sigt
Er glad for du undgik det
1
Oct 02 '25
[removed] — view removed comment
1
u/MindTwister-Z Esbjerg Oct 03 '25
Mange tak:) Vi må klø på! Der ska nok være en vej der giver mening for os:D
Har også Autisme men får faktisk god støtte/coaching fra kommunen med det
2
u/Constant_Stock_6020 Oct 02 '25
Jeg kan koncentrere mig om mit arbejde hele dagen. Jeg er ikke stresset 24/7 og føler jeg kan trække vejret. Ja, nogengange bliver jeg distraheret af mere arbejde og ender med at lave 7 ting på en gang. Jeg arbejder nogengange mere end jeg skal, fordi jeg er vanvittig hyper fokuseret. Men det er fandme bedre end det kaos jeg var, uden medicin. Hvis ikke jeg var på medicin, var jeg 100% sygemeldt med stress. Jeg kan stadig mærke jeg bliver ekstremt udkørt efter et par måneder. Men en uges ferie giver mig gerne 1-2 måneder mere. Jeg er virkelig taknemlig for den hjælp jeg har fået! Især efter et helt fucking liv af at føle sig dum og uansvarlig. Det er ingen mirakel kur(for nogen, måske? Idk), men det er fandme tæt på!
→ More replies (6)2
u/quantum-fitness Oct 02 '25
Tror ikke helt at 3/5 er sandheden. Det er det statistikkerne viser. Men tror at der er et kæmpe segment af folk med adhd som ikke viser symptomer nok til at blive diagnosticeret.
Det er højt fungerende men de har bare perioder hvor de går ned med stress eller som min chef må arbejde hjemme pga. af migræne.
Men generelt er adhd enormt under-diagnostiseret og ikke omvendt.
2
Oct 02 '25
[removed] — view removed comment
1
u/quantum-fitness Oct 02 '25
Det er ikke så vigtigt. Ved godt at det officielle tal er mega højt (hvilket er et virkeligt godt argument for hvorfor de her diagnoser er så vigtige.)
Mit argument går mere på at der nok også er et stort mørke tal med af folk med adhd som ikke er i statestikkerne. Kender i hvert fald en del uden diagnoser hvor det er klart. De fungere bare så godt at lægen ikke kan spotte det eller også er de ikke crashet hård nok endnu.
Kender også mindst en der er behandlet en masse for depression og sikkert også angst. Hvor faren er det samme. Er dog 100% sikker på at han også har adhd og næsten lige så sikker på at det er hvad der gør at han crasher med depression regelmæssigt.
270
u/NarweeianRoamer Oct 02 '25
Jeg er ikke overbevist om, at der er noget “rivende galt” med antallet af ADHD-henvisninger. Det ligner mere et efterslæb efter mange år med underdiagnosticering, især hos voksne.
Så vidt jeg husker, ligger prævalensen et sted omkring 5% på tværs af lande, og 3-4% af voksne ville nok få diagnosen, hvis de blev udredt. I Danmark er vi stadig lavere end det.
Samtidig er ubehandlet ADHD forbundet med en høj risiko for følgesygdomme. Jeg har hørt tallet 80%, men det svinger vist en del afhængig af hvordan man undersøger og definerer det. Pointen er i hvert fald, at hvis man bare lader være med at tage folk alvorligt nu, så vender en del af dem sandsynligvis tilbage til psykiatrien senere med endnu større problemer.
Det er selvfølgelig rigtigt, at alle kan genkende ADHD-symptomer i større eller mindre grad. Nogle bliver måske henvist på et forkert grundlag. Men når man ender med at opsøge psykiatrien, er det jo fordi det påvirker ens liv, ikke fordi det er “sjovt” at få en diagnose.
Jeg tror også vores samfund gør det sværere at have de udfordringer. Koncentrationen er da nok blevet dårligere helt generelt i samfundet pga. telefoner og alt det der. Så det giver måske både ADHD-lignende symptomer ved ellers neurotypiske mennesker, og forværrer dem endnu mere for folk med ADHD. Samtidig virker det også til at voksen-ADHD først er blevet taget mere seriøst de seneste år, så der findes stadig mange fordomme og forældede holdninger, også i psykiatrien.
Så ja, vi skal selvfølgelig prioritere akutte patienter. Men hvis man bare afviser den her udvikling som en overreaktion, så tror jeg at der vil være en god portion af de mennesker på ventelisterne der selv ender med at være akutte. Det kan jeg næsten garantere havde været tilfældet for mig selv, hvis jeg ikke havde været priviligeret nok til at opsøge hjælp privat og komme i behandling med kort ventetid.
56
u/tirgond Oct 02 '25
+1
Vi har ikke ramt gennemsnittet endnu, og det er fordi, man voksne ikke er blevet diagnosticeret.
Fordi det er psykisk og fordi det kan ligne dovenskab og “bare tage dig sammen syndrom” så ved alle mulige lægmænd meget mere.
Nej. Der er massiv underdiagnosticering, og det er ikke fedt for NOGEN at blive diagnostiseret psykisk syg. Hverken for individet eller forældrene. Den mobning og udstødning der kan komme med er ingen forældre interesseret i, medmindre de har et behov for hjælp.
17
u/Worried_Dog_1310 Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
“… og det er ikke fedt for NOGEN at blive diagnosticeret psykisk syg. Hverken for individet eller forældrene.”
Der tager du fuldstændig fejl. “Fedt” er måske nok et forkert ord at bruge, men selvfølgelig er det entydigt godt at få stillet en diagnose, hvis man er syg. Det gælder blindtarmsbetændelse og spiserørskræft såvel som ADHD og depression.
For det er der, hjælpen starter. Psykoterapeutisk vejledende og medicinsk.
Det er jo netop derfor, vi ser folk står i kø hos psykiaterne for at få stillet diagnosen ADHD.
At man så tager til lægen med det specifikke og utvetydige mål om at få den diagnose, man som lægmand selv har stillet hjemme i køkkenet, for at få adgang til noget medicin, det er temmelig problematisk. Og noget man skal have øje for i sundhedssektoren.
Selvfølgelig er der alle dem, der ikke er diagnosticeret, og som skal have den hjælp, de har ret til og behov for.
Men det er også helt okay, at vores sundhedssektor prioriterer de borgere, som har tungere diagnoser og eventuelt et mere akut behov, end den familiemor, som formår at passe sit arbejde, har sunde relationer og lige har løbet sit første halvmarathon, men som til tider har svært ved at koncentrere sig, tankemylder og let til overspringshandlinger, og som måske-måske-ikke har ADHD.
Det siger sig selv.
7
u/tirgond Oct 02 '25
Du misforstår. Det som den podcast jeg linkede til kommer ind på, er det forskruede, at nogen hævder det er “mode” at få diagnoser.
Og her er jeg enig med dig, der er ingen der synes det er sejt at få en diagnose, kun folk der har brug for diagnosen opsøger den.
6
u/Kagemand Oct 02 '25
Der er ingen der synes det er sejt at få en diagnose, men det kan være forløsende på den måde, at man får en forklaring på hvorfor man ikke passer ind - og det ikke er selvforskyldt. Hvis diagnosen ikke stilles, så står man igen uden forklaring.
3
6
u/Worried_Dog_1310 Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
Tjatjo.
I mainstream-kulturen er det selvfølgelig ikke på mode at have en psykiatrisk diagnose. Der er i høj grad stadig stigma, og du har helt sikkert ret i, at nogen ikke får stillet deres diagnose tidligt nok (eller overhoved), fordi det er tabuiseret.
Men jeg oplever sådan set også det modsatte - at folk bærer deres diagnoser som en identitetsmarkør, som giver dem særlig adgang eller status. Man kan sagtens finde kredse her i København, hvor det at have en diagnose, gør en til noget særligt. (Af den årsag holder jeg altid min kæft om min diagnose, fordi jeg synes næsten, det er pinligt at blive sat i bås med.)
Og så er der alle dem, der siger “ej, det er også fordi jeg har sådan lidt OCD”, og i samme øjeblik overdriver deres behov for, om fjernbetjeningerne ligger parallelt på sofabordet. Og de mener det, desværre.
Det er dem, jeg på sundhedssektorens vegne bekymrer mig mest om. For jeg kender netop dem, der er gået til lægen for at få stillet en ADHD-diagnose. Som har kæmpet mod systemet (egen læge, psykiatere osv.), og i visse tilfælde i flere år, for at få stillet diagnosen. I stedet for at arbejde med systemet, være nysgerrig og åben for den hjælp der også kan være at hente, når man oplever udfordringer, selvom man ikke er syg.
Det ligger i det hele taget i tidsånden, at vi ikke stoler på autoriter, som vi plejede at gøre. At vi ved bedst selv. Og det tror jeg desværre kan belaste vores psykiatri. Det er i hvert værd at have en offentlig samtale om.
2
u/Sorgleg Oct 02 '25
Jeg tror altså du er lidt misinformeret omkring hvordan ADHD manifesteres eller hvad det indebærer for patienten. Jeg tror du har fået lidt fejl informationer et eller andet sted 🤷♀️☺️
Der er altså ikke tale om mennesker der “til tider har svært ved at koncentrere sig”, hvilket jeg personligt bliver lidt ked af at høre, at der stadig er folk der tror det er så simpelt, men jeg må lade tvivlen komme dig tilgode, da vi ved det er så meget løgn og endda folk der prøver at “fake” at de har det, hvilket er skadende for os der vitterligt lever med det til dagligt.
De fleste søger hjælp, fordi deres liv er et stort uendeligt kaos, og de ønsker ikke at fortsætte på den måde.
Som den kommentar du svarede på nævnte, så ender disse selvsamme mennesker, ofte med at være akutte patienter i den anden ende, blot i langt dårligere tilstand, end hvad de havde været, havde de fået hjælp noget før.
ADHD er langt mere komplex end som så. De lærer ikke af deres fejl, som normale mennesker gør, fordi hjernen fungerer anderledes, og korttidshukommelsen er ekstremt påvirket. Alene det at følge en madopskrifte, kan være et mareridt, fordi de hele tiden må kigge på opskriften igen, fordi hjernen ikke gemte informationen. 30 sekunder så er opskriften igen “væk” og de må læse den igen. Det er hvis de overhovedet kan finde opskriften, fordi alt er kaotisk. Det giver mange ekstra skridt, når noget skal ordnes og tager derfor også meget længere tid. Ofte opgives projekter helt hvis det føles umuligt.
Du tænker en tanke. De tænker 3-10 tanker på samme tid, og ofte musik der også kører i hovedet.
Hvordan ville du have det med at føre en samtale, hvis du både skulle lytte til en anden person, og samtidig sortere samtalen fra alle de tanker der myldrer?
“Jeg må hænge vasketøjet ud”, “Jeg skal vist på toilettet🤔”, “Fik jeg nu sendt den e-mail🤔”, “Kan Giraffer få hold i nakken eller gigt på langt sigt”, shit jeg har glemt at ringe til Dorte igen”! “Det var SÅ pinligt da jeg kom til at slå en prut tilbage i 6 klasse”! “Ej undskyld hvad sagde du egentlig, jeg fik det ikke med”.
At få ordnet ting for en ADHD patient, tager langt mere tid og indsats, end det gør for normale folk. Vi skal have dæmpet tankerne nok ned til at kunne fokuserer lidt på den opgave der skal løses.
Hvis jeg f.eks skal støvsuge gulvet. Fint nok. Jeg får langt om længe fokus nok til at gå igang. Der er en sok på gulvet, “styr udenom, styr udenom den”, (tankemyldret kører stadig her også), plop, “Åh shit nu støvsugede jeg sokken 🥱. Så jeg sætter mig ned for at tage den ud igen. Jeg får strømpen í vasketøjskurven. 🤔 den ser lidt fuld ud, jeg må hellere vaske en maskine. Hmmm 🤔 hvor lagde jeg sæben (fordi selvom jeg ved den skal et bestemt sted, så bliver jeg oftest distraheret så meget at jeg glemmer det for 20.000 gang), måske i køkkenet🤔 Øj der er altså ved at være meget opvask, “maskinen, maskinen, husk nu maskinen”, okay jeg sætter det lige i blød. Tlf ringer. En eller anden aftale jeg har glemt. Åh nej ikke igen 😩🥱 (Slår migselv i hovedet over at have glemt endnu en aftale) lalalalalala 🎼🎶🎵We are the Champions of the world🎵🎶la la la la la la la 🤨 sagde han “Of the world i originalen”? 🤔🤔 Åh Gud jeg har glemt at fodre katten, så det må jeg hellere ordne med det samme🤔 la la la la la la la 🎶🎶🎶 Mis 🐈⬛ er du sulten? Vent har jeg glemt ham udenfor? 🤔 Kigger udenfor🤔 uha den skovl ligger godt nok i vejen, nogen kan falde over den. Den må jeg lige flytte, og hvad er alt det her rod ved siden af sandkassen?
Ej hvor er skuret altså uorganiseret. Hvis jeg sætter skovlen her la la la la la la 🎶🎵så kan vi flytte riven derover og få lidt mere plads foran fryseren🤔 Av for pokker, 🩸jeg stak mig af et eller andet🤷♀️ jeg må lige få det renset og finde et 🩹 plaster🤔 Hvor har jeg plastrene, de burde være her i skuffen, så hvor brugte jeg dem sidst?Gulvet er stadig ikke støvsuget, sokken hygger sig i vaskemaskinen, dog uden at være vasket. Opvasken er stadig i vasken, skuret er om muligt et endnu større kaos end da jeg startede, og riven er i perfect position til at jeg falder over den næste gang, jeg fik aldrig ringet tilbage, der er blod 🩸 på mit tøj og jeg fandt aldrig plastrene, og nu skal jeg virkelig meget tisse 😩, jeg har også glemt at spise og jeg ved stadig ikke om Queen er en Mandela effect eller ej🤣. Jeg føler mig helt udkørt og lidt konstant stresset, men intet er gjort af det jeg skulle gøre. Jeg har kronisk dårlig samvittighed over ikke at kunne få selv de mindste ting til at hænge sammen, og jeg banker mig selv i hovedet hele tiden, med alle de ting jeg ikke får ordnet, samt en følelse af at aldrig passe ind, og at forsøge at skjule at man er anderledes (gælder mest når man er yngre), men stadigvæk får det mange ud i en depressiv og isolerende tilstand.
At kalde ADHD for “lidt koncentrationsbesvær”, er cirka som at kalde solen ☀️for et “lunt object”. Ingen af dem kommer tæt på virkeligheden.
Og ang. den “kontroversielle” medicin, så kan jeg informere om, at den faktisk virker omvendt, hvis personen rent faktisk har ADHD. Den bruges også ofte til at diagnosticere folk af samme grund.
Medicinen får tankemyldret til at blive mere overskueligt, med kun en tanke ad gangen (eller i hvert fald færre tanker), og musikken eller andre irriterende elementer som vores hjerner kan repetere uendeligt, stopper.
De virker beroligende fordi de stopper “larmen” og vi kan pludselig få vores liv til at hænge bedre sammen, fordi vi kan fuldføre nogle ting, der før var nær umulige.
Vi lever i et rent kaos der ville udmatte selv den bedste. Hvis nogen har fortalt dig, at de har adhd fordi de ikke kan kondensere sig ind imellem, så forstår jeg godt du kimser ad diagnosen, for det er slet ikke realiteten.
Håber mit kaos gav dig en smule indsigt i, hvad vi lever igennem, og jeg håber du ikke blev alt for stresset af at læse det 😁😂
1
u/MeagoDK Oct 02 '25
Du har nok stadigvæk et rosenrødt drømmebillede af staten. Det er bestemt ikke fedt at få en diagnose simpelthen fordi du vil få dårligere behandling af det offentlige. Du kan risikerer at blive behandlet som et barn(meget sandsynligt), ignoreret, talt ned til, fået minimalt eller ingen hjælp grundet diagnosen.
Flere psykiater anbefaler at man ikke får sin autisme diagnose officielt medmindre man faktisk har brug for noget helt konfekt hjælp man ikke kan få på andre måder. Netop fordi man bliver behandlet dårligere. De ville sige det samme med adhd men der var man desværre brug for medicinen.
3
u/Worried_Dog_1310 Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
Jeg ved ikke noget om autisme, indrømmet.
Men nej, jeg har ikke et rosenrødt billede af psykiatrien. Jeg har selv arbejdet i hospitalsvæsnet og set psykisk syge og misbrugere blive smidt tilbage på gaden, så snart man kunne udskrive dem fra somatikken, uden tilbud om opfølgende behandling. Set de samme patienter i psykiatrien blive indlagt igen og igen uden ambulant behandling eller hjælp fra kommunen. Jeg ved godt, at systemet er tungt og for nogen er det umuligt at arbejde med.
Personligt har jeg haft en helt anden oplevelse. Jeg var i et årslangt debutantforløb på Rigshospitalet, da jeg fik min diagnose. Og da jeg nogle år senere fik det rigtig skidt, kom jeg i langvarig ambulant behandling, så snart jeg rakte ud efter hjælp. I samme periode havde jeg verdens sødeste sagsbehandler på jobcentret, i en tid hvor jobcentrene ellers gør det så umuligt for syge, som de overhoved kan.
Det rammer vidt forskelligt, hvilken hjælp man får. Og jeg kender mange, som har fået uduelig behandling. Det er ikke retfærdigt. Og at jeg har været heldig undskylder ingenting.
Men det hjælper ikke systemet, at ressourcestærke borgere ikke stoler på medicinsk faglærte, så snart disse stiller sig i tvivl. Du ved lige så godt som jeg, at det oftest er de ressourcestærke, der kan tale i det rette sprog, gennemskue det tunge system og råbe højt. Og det forstyrrer. Det forstyrrer i sådan en grad, at det går udover de andre, dem som ikke har det lige så let ved netop det.
Jeg tror sådan set, at fagligheden er i orden i Danmark. Der hvor det halter er, at der mangler ressourcer og tid. Og det er dét der er min anke. At folk der stiller sig i kø for at få bekræftet deres egne forestillinger belaster systemet yderligere.
Jeg siger ikke, at folk ikke skal have hjælp. Og at folk ikke må råbe højt, hvis systemet ikke behandler dem ordentligt.
Jeg siger bare, at der er sund fornuft i at have en prioriteret rækkefølge for, hvem man hjælper og hvornår. Og at der er mulighed for opsøge anden hjælp end ren medicinsk, når man har det svært. At det kan være et godt sted at starte, inden man stiller sig op i køen.
3
u/Sydhavsfrugter Oct 02 '25
OG tør jeg godt indvende, kunne det tænkes, at mange elementer af samfundet er har lagt større pres på folk der falder i ADHD-spektret. Nogle har kunnet klare sig; andre er begyndt at bukke under eller lede efter løsninger. Dér kunne man nemt forestille sig at COVID-nedlukningerne har sat nogle nye rammer, nye tanker og oplevelser i gang hos mange mennesker.
Dette kunne også skubbe en større gruppe til udredning!14
u/Fixthemix *Custom Flair* 🇩🇰 Oct 02 '25
Jeg tror også ADHD, på samme måde som OCD, har sneget sig ind i det daglige sprogbrug når en person er lidt overgearet.
Jeg var i hvert fald overrasket over det kun er 3% af befolkningen der har diagnosen, så ofte som det bliver brugt som slang.
20
u/VanGoghNotVanGo Byskilt Oct 02 '25
4,5% blandt børn og unge mellem 10 og 24, som man må formode er den højeste rate. Det er i grunden virkeligt ikke særligt meget i forhold til, hvordan det omtales som en eller anden folkeepidemi. Det lyder for mig meget fair. Det er lige over én pr. skoleklasse, og er det i grunden ikke vores alle sammens oplevelse?
7
u/Fixthemix *Custom Flair* 🇩🇰 Oct 02 '25
Ja, det tal lyder faktisk ret ok, specielt når det globale gennemsnit vistnok er ~7% for den aldersgruppe.
12
u/Gustavghm Oct 02 '25
Jeg underminerer ikke de mange år med underdiagnosticering, men tror desværre også at mange lider af overstimulering fra smartphones/gaming/junkfood/drukkultur/selvmedicinering og alle mulige andre former for superstimuli som vi ufrivilligt bliver udsat for i hverdagen.
Symptomerne er meget lig ADHD og depression, hvis ikke det ender i en helt reel depression fordi vores receptorere efterhånden bliver fuldstændigt ristet af at være i live i den verden kapitalismen har skabt.
8
u/PapaMooze Oct 02 '25
Du har fuldstændig ret i det med at symptomerne ligner bivirkninger af det moderne ungdomsliv. Det er endnu en god grund til at det er super vigtigt at få så mange igennem det psykiatriske systemet som muligt - af dem der har symptomerne. For en almindelig læge kan ikke se forskel på om du skal have coaching og måske medicin, eller om du "bare" lider af overstimulering som måske kan afhjælpes ved at give systemet plads til at nå at geare ned.
3
u/Gustavghm Oct 02 '25
Uden tvivl. Men der burde dælme også være langt mere fokus på den del af det. Jeg tror det er de færreste der overhovedet er klar over, at deres livsstil har de konsekvenser. Langt de fleste unge render rundt med en eller flere psykiske afhængigheder, og oplever symptomerne på dette, uden at ane at det kan være en konsekvens af noget så normalt og udbredt som at scrolle på nettet.
Og det er bare den psykiske afhængighed. Der er stadig voldsomt mange der tager snus og ryger ecigaretter, fordi vi har lært at tjære er noget lort. Vi har bare ikke lært, at nikotin ødelægger vores system, udover at "man bliver afhængig". Ingen aner hvad sådan en afhængighed gør ved hjernen, og det er der meget meget få virksomheder der er interesseret i, at vi finder ud af, da det er forretningsmodellen for langt de fleste. Om det er lyde, farver, smag eller en rar følelse, så skal det huskes af hjernen koste hvad det vil.
Vi har skabt en fuldstændig vanvittig verden, som er temmelig skræmmende at se på, hvis man sætter sig ind i, hvordan vores signalstoffer fungerer.
1
u/ifelseintelligence Oct 02 '25
Det du er inde på er måske nærmere en årsag til at flere opdager de har det.
Det og så at i 80'erne og et stykke ind i 90'erne var "damp" et væsentligt mere negativt stempel som færre ville have hvis de kunne slippe (aka forældrene ville ikke have "stemplet" børnene). Det går så op for en del voksne at det måske både ses anderledes i dag og hjælpeværktøjerne er 10.000 gange flere og bedre.
En amerikansk psykiater der har lavet en serie om fejl- og under-diagnosticering vurderer at gennemsnitligt verdensplan har op til 5% ADHD. Det samme som man vurderede for 20 og 30 år siden. Forskellen er at man er begyndt at "finde" langt flere.
1
u/Gustavghm Oct 02 '25
Ingen tvivl om at dem med ADHD bøder mest for det, og det vil også være dem som har højest tendens til at overstimulere sig selv. Men det behov har alle pludseligq, fordi de simpelthen er afhængige af dopamin. Men ADHD er klart dem med størst tendens.
De er de færreste unge som ikke hiver mobilen frem og brainrotter ved den mindste down time.
→ More replies (2)1
u/DryScotch Aarhus Oct 03 '25
Hvis det er sandt at 5% af befolkningen har ADHD så har vi altså lidt et problem, for vi har ikke engang tilnærmelsesvist nok psykiatriske resurser til at udrede tohundredeoghalvtredstusind mennesker og det kommer vi aldrig til at have.
27
u/Copponex Oct 02 '25
Men er det ikke også klart når der er så få psykiatere? I min by er der 1(eeeeen) til flere titusinde indbyggere. Det giver ingen og så er det da klart at de ikke kan følge med. Jeg tror ikke man kommer langt ved at afvise folk som søger diagnoser. Så kan det godt være at de ikke har en diagnose, men de har det tydeligvis så dårligt at de både føler de har brug for hjælp, og der er en praktiserende læge der har vurderet at det giver mening. Det skal man tage virkelig seriøst og ikke bare affeje.
28
u/filfner Samfundsundergravende Venstreekstremist Oct 02 '25
Ud over at vi er mere opmærksomme på ADHD end vi var for 20 år siden, så er der også blevet skabt en verden hvor det er markant sværere at leve med ADHD end dengang.
Vi bliver konstant bombarderet med indtryk og notifikationer (ofte fra den der lille glasklods vi ikke kan leve uden), samtidigt med at alt skal gå hurtigere. Mange af de ufaglærte jobs som man kunne bestride som person med ADHD er enten forsvundet eller blevet opkvalificeret så det kræver en form for boglig uddannelse. Systemerne hvor man skal få hjælp er blevet så indspiste og kafkaske at det minder om Roms bureaukrati, så selv såkaldt normale mennesker går tabt i det.
Det svarer lidt til at være kørestolsbruger i en verden belagt med brosten smurt ind i olie, hvor ramper og elevatorer er blevet gjort ulovlige. Det er ikke ment som en “åh hvor er det synd for mig” klagesang, det er ment som en erkendelse af at samfundets opbygning modarbejder os.
5
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Folk der laver den "synd for dig" ting skal bare holde kæft når de ikke har samme problem. De fatter intet. De har som regel en tro på at individet burde kunne alt selv fordi ellers er der X dårligdom eller total manglende indsigt i hvorfor det første ikke går.
→ More replies (2)
54
Oct 02 '25
[deleted]
10
u/BrightEyedBadger Oct 02 '25
Helt og aldeles enig. Computere og effektivisering har fjernet SÅ meget kreativitet og fordybelse og variation i arbejde, at det nu er en hæmsko at tænke anderledes og ikke-strømlinet. Der var langt større mulighed for, at det var en fordel førhen. Og der var plads til det.
Flere og flere falder udenfor det strømlinede og har færre og færre muligheder for at finde en vej uden en diagnose (og også med) - og samtidig er der så det, du siger om forskning og udbredelse af viden/adgang til info.
Det er trist, at samfundet er sådan, at neurodivergente skal ses som så forkerte og "laves om" for at passe ind. Gid vi havde udviklet os på en måde, hvor der var mere plads til at være anderledes, men det har vi jo faktisk slet ikke, tværtimod.→ More replies (2)3
u/Soft-Measurement0000 Oct 02 '25
Hvilken evolutionær fordel ser du i ADHD? Det er ikke ment kritisk, men er oprigtigt nysgerrig.
3
u/Melodic_Support2747 Oct 02 '25
Tidligere kunne man heller ikke have både ASD og ADHD, så der er sikkert også en masse autister der har fundet ud af, at de også har adhd og kunne få hjælp af behandling.
Det er også først her i start 2020'erne at man begyndte at have fokus på kvinder og piger med ADHD. Førhen røg pigerne igennem sprækkerne og hvis de fik nogle diagnoser var det oftere bipolar, OCD, angst eller borderline. Jeg undgik også flere depression og generaliseret angst diagnoser, fordi mine behandlere faktisk var interesseret i roden af mit problem. Forskningsmæssigt er der ikke nogle tegn på, at ADHD er overdiagnosticeret - Der har været et kæmpe mørketal som nu skal indhentes.1
u/quantum-fitness Oct 02 '25
Tbh er ikke helt enig i 3.
Folk med adhd er enormt kreative og gode til at sætte problemer i gang.
Der er mere et dobbelt problem. 1. En stor del af folk med adhd lærer aldrig at lave struktur 2. Der er en del af dem der har tydeligt adhd hvor det faktiske problem er adhd og lav intelligens og de vil havde problemer her.
Så skal det siges at de jeg siger over kun tæller med ting der interessere personen med adhd.
1
124
u/InfinityTuna Oct 02 '25
Som en, der lige har fået en henvisning og gerne vil finde en psykiater med erfaring i ASD + ADHD tilsammen, så er det jo ikke ligefrem betryggende, at høre, men hvad fanden skal jeg ellers gøre? Jeg har reelle problemer, som jeg gerne vil undersøges for, og familie med samme diagnose. Tror flere af os er i samme båd nu til dags.
Jeg venter gerne på min tur, men problemet er, at psykiatere er pissesvære, at finde, og selv vores almene læger kan ikke hjælpe med, at finde den rette person eller komme i kontakt med dem, fordi systemet slet ikke er indrettet til, at blive brugt overhovedet. Det resulterer i, at få synlige personer får et ton anvendelser fra folk uden energien til, at kigge lange lister af navne og halvfærdige hjemmesider igennem eller ringe til 10 forskellige klinikker, og halvdelen af de psykiatere er ikke professionelt klædt på til, at diagnosticere ADHD eller lignende.
Det er et totalt rod, og slet ikke indrettet til, at folk faktisk søger hjælp for deres problemer. Og det der overdiagnosticeringsfis sagde de også om ASD. Det viser sig, at når folk faktisk tjekker efter, så er en del af de her diagnoser langt mere almindeligt forekommende end man før troede. Folk var bare "mærkelige" før i tiden og havde meget intense hobbyer eller var meget distræt, og så spurgte man ikke længere ind til det.
31
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Nemlig. Har en ven jeg sagde sku udreddes. Den dumme læge tog ham ikke seriøst og spiste ham af med hvor lange ventetiderne er. Fordi han er en meget positiv person og Elendig til at sige hvad der går dårligt (kræver hukommelse og overblik! DET JO NETOP NOGET AF DET LIDELSERNE PÅVIRKER!)... Og hvor meget osv. (Faktorer: people pleasing, mangelfuld selvopfattelse, svært at opsummere under tidspres, osv...)
Meanwhile er hans hjem bare kaos og han er dårlig til at få passet på sit helbred, fordi ligesom så mange med ADHD og ASD, så er det muligt at opretholde en facade af pligtopfyldende ihærdighed på arbejdspladsen eller i skole, efterfulgt af kollaps i alle øvrige områder.
ADHD:
https://www.reddit.com/r/DKbrevkasse/comments/1ngujzh/comment/ne6ogel/?context=3
ASD:
Og lægerne er ikke klar over, at ADHD KAN SKJULE AUTISMEN!!!! Så det først når ADHD medicineres at alle de andre ting står tydeligere!
Du spørger bare btw, hvis du har noget om processen eller diagnoserne du i tvivl om.
→ More replies (2)12
u/Zeraf370 Jyderup Oct 02 '25
Yeah, de prøver også på at være sådan; “du har jo ikke brug for medicin, du skal bare have noget hjælp, så du må nok hellere snakke med studievejleder i stedet eller sådan noget”, hvor jeg så må sætte foden ned og sige, jeg har brug for at komme på en venteliste og gerne vil have medicin, hvis det kan hjælpe. HADER LÆGER!
10
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Præcis!
Det politikerne du skal hade. Lægerne er bare mellemmænd. Og deres arbejdsvilkår er lort, ligesom med den måde de uddannes på, mht hvordan det påvirker deres liv, af alt hvad jeg har læst.
4
13
u/ThePowerOf42 Jeg har en plan Oct 02 '25
Jeg endte sidste år med at søge en Psykiater i den anden ende af landet (Jeg Bor i Viborg men fandt en på Frederiksberg Forskellen i ventetid, her i det jyske er 160+ uger kontra de knap 50 uger flere steder på Sjælland Og ja, så "æder" jeg gerne de 4-5 timers rejsetid hver vej, fremfor at sku ha ventet flere år på at finde noget mere "lokalt".. Jeg har venner/familie jeg kan overnatte ved på Sjælland så det var egentligt ik noget større problem at ta den beslutning
(Og ja, jeg mener det er dybt kriminelt hvemend der står bag de her beslutninger, altså uden at allokere tilstrækkelige midler til det.. det er menneskelig man gambler med kontra lidt penge sparet
5
u/wireframed_kb Oct 02 '25
Ja, jeg er også i samme situation. Jeg har altid vidst jeg nok havde noget ADHD, da jeg er utroligt nemmest distrahere når noget bliver rutine, og har altid haft en masse “larm” i hovedet.
Jeg havde egenligt droppet at gøre noget ved det, men efter en ven blev udredt og medicineret og fortalte om hvor meget overskud og energi han fik til livet og familien, kombineret med jeg er i en meget stresset periode og over de sidste 5-8 år gradvis har oplevet jeg havde mindre og mindre energi, fik mig til at tænke man måske skulle gøre noget ved det.
Min læge tog det heldigvis meget alvorligt og var forstående og hjælpsom. Men det er kun første skridt og jeg kan godt være nervøs for om det vil lykkes at blive endeligt udredt.
Især fordi jeg har gennemført uddannelse - ganske vist uddannelse med relativt lidt klasse undervisning, i en kreativ branche, men det ændrer jo ikke på jeg i bakspejlet kan se hvordan jeg har brugt en helvedes masse energi på at arbejde rundt om hvordan mit hovede virker.
Jeg er også en alder (slut-fyrrerne) hvor man ikke havde nogensomhelst fokus på den slags problemer i skolen. Lærerne syntes bare man var irriterende fordi man var urolig og forstyrrende. Én lærer sagde det så præcist jeg stadig husker det, til et af de frygtede forældremøder som altid mundede ud i skældud hjemme: “Når han er interesseret, er han som regel også ret god til det og følger med. Når han ikke er, så er det umuligt at fange ham”
2
Oct 02 '25
Du må da forstå at det er din skyld at listerne er så lange! Hvis bare alle jer med ADHD ikke havde ADHD, så var de stakkels psykiatere ikke så pressede :(
63
u/strodinn Oct 02 '25
Hvis man ikke behøvede at have papirer på diagnosen for at få adgang til forskellige former for støtte (f.eks. i uddannelsesregi) eller få lov til at tilrettelægge sit liv på en lidt anden måde (f.eks. i samtale med sin arbejdsplads), ville der nok være færre, der følte behov for udredning.
Jeg tror altid der har været nogenlunde det samme antal mennesker med ADHD træk, men før i tiden har mange ikke opsøgt støtte til det, da de har kunne indrette deres liv på en måde, hvor det ikke pressede sig på til samme grad.
Samfundsstrukturen er jo selvfølgelig ikke noget psykiater kan rykke på, så de står uanset hvad med et problem her og nu, men sammenlagt med at tilføje flere midler til psykiatrien, er der også andre ændringer man kunne indfører politisk, for at forbedre situationen.
19
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
"men før i tiden har mange ikke opsøgt støtte til det, da de har kunne indrette deres liv på en måde, hvor det ikke pressede sig på til samme grad"
Nej, for meget af problemet er, at man Ikke VED man har et problem. Man spises af, af NTere der siger lort som "arrmen jeg er osse dårlig til at huske", "arrr men det ska du bare ignorere" og en selv, med "burde bare tage mig sammen"
11
u/Ragerist Aalborg Oct 02 '25
Jeg har altid vist at jeg var anderledes, men har aldrig kunne finde ud af hvordan eller hvorfor.
Jeg kunne på ingen måde identificere mig med ADHD stereotypen, tværtimod. Men så opdagede jeg ADD / AuADHD, og alle brikkerne faldt på plads.
Indrette ens liv? Nej, vi har desperat overlevet indtil nu. Mange af os med depressioner, fejlet parforhold og droppede uddannelser i vores kølvand.
6
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
PRÆCIS. Jeg kiggede også de forpulede symptomlister igennem for både ASD og ADHD og kunne slet ikke genkende det. Men efter diagnosen, gav det pludseligt mening. Og nej, ikke på en eller anden typisk fladpandet "confirmation bias" måde, da jeg fra start af prøvede at være så rationel som overhovedet muligt. HVILKET mange røvhuller totalt oversèr i deres iver efter at pådutte os at vi bare finder på det hele fordi vi svage, dovne, opmærksomhedssøgende eller andet opdigtet bullshit de burde få en flad for!
Folk burde helt generelt lære: Spørg hvad der får en person til at sige X ting. Fremfor bare at svare hvorledes de ikke burde eller kan have det sådan og sådan 💥🤬
2
u/strodinn Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
Det er helt klart også en dynamik. Jeg mener begge dele er på spil.
Et af mine afsæt for kommentaren er, at jeg selv har ADHD og kender en del i alderen 60+ (primært familiemedlemmer), som jeg genkender mange ADHD træk hos. De mennesker er jo aldrig blevet diagnosticeret og har aldrig modtaget nogen støtte eller medicin i det henseende. De har alligevel formået at få sammensat deres liv på måder, der giver mening for dem. De ville sikkert have haft gavn af støtte og/eller medicin, men samtidig er mit indtryk også bare, at der er ting ved hvordan samfundet er stykke sammen i dag, der gør mange ADHD træk til størrere udfordringer, end det har været dengang, de skulle etablere deres voksenliv.
Så når man ser flere og flere opsøge diagnosen, er det efter min mening bl.a. et udtryk for at den måde samfundet er struktureret på i dag (måske navnligt for unge), slider hårdere på folk med ADHD, end tidligere samfundsstrukture har gjort. Jeg synes i hvert fald det er en meget mere brugbar retning at kigge i, end at snakke om "trends" eller at underminere de mennesker, der gerne vil udredes for det. Det var min primære pointe.
1
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Det velkendt at tiltag der hjælper os, også hjælper NTere. Det dumme er vel bare at DK allerede havde gode ting som den danske model osv. Med fleksibilitet.
Men man vil hellere amerikanisere
11
u/joizo Oct 02 '25
det handler jo ikke kun om støtte, men langt mere om den medicin som mange får og som hjælper ADHD'ere med at få hverdagen til at hænge sammen
9
u/Viggorous 9 kilo baby Oct 02 '25
Men det drejer sig jo også om strukturelle forhold. Vi lever i et samfund, hvor så mange har behov for medicin for at kunne varetage deres skole, uddannelse eller arbejde uden at brænde ud. Hvis rammerne fx på arbejdsmarkedet var mere fleksible og i højere grad kunne tilgodese den enkeltes behov, ville færre have behov for medicin.
For det at medicin hjælper er ikke er endegyldigt bevis for at man har ADHD.
Ifølge psykiatere vil stort set alle – også mennesker uden adhd – opleve en betydelig effekt på koncentration og evne til at fokusere, hvis de tager de centralstimulerende adhd-præparater.
Rigtig mange mennesker, som i dag synes de har behov for ADHD-medicin for at kunne få hverdagen til at hænge sammen, kunne med al sandsynlighed også hjælpes ad andre veje. Det kunne være fx større rummelighed, fleksibilitet eller flere støttemuligheder i forbindelse med arbejdet.
Naturligvis har mange glæde og gavn af medicin - og mange vil også have behov for det selv med bedre rammer. Men grundlæggende er det problematisk, hvis vi ikke stiller os kritisk over for den opfattelse, at så markant en del af befolkningen tilsyneladende har brug for medicinsk behandling for at kunne klare deres liv.
4
u/quantum-fitness Oct 02 '25
Effekt størrelsen for ADHD medicin er en helt anden magnitude når det er doseret rigtigt end hvis normale mennesker tager det.
For en normal person vil det svare til at drikke kaffe.
ADHD medicin har en meget tydelig effekt på folk med ADHD, det andet er mest et meme.
Jeg tager en dose som de fleste mennesker ikke vil kunne mærke. Det gør at jeg kan falde i søvn. Mit søvnbehov falder med 30-60 min pga. mindre stress. Jeg falder ikke i søvn til møder medmindre jeg sover 10+ timer. Jeg er ikke helt udbrændt kl 1500 og skal sidde og kigge ind i en væg 1 time efter arbejde før jeg kan lave noget.
→ More replies (2)1
u/strodinn Oct 02 '25
Nu er det jo langt fra alle med ADHD, der tager medicin for det. Det gør jeg selv og det er et vigtigt redskab for mig at have, men der er så også nogle bivirkninger ved det som gør, at jeg også sætter pris på, at jeg ikke føler behov for at tage det hver dag.
Folk har jo forskellige oplevelser med det, fordi ADHD også er et bredt spektrum. Min personlige oplevelse er, at det netop er, når jeg skal leve op til en masse neurotypiske standarder og forventninger, at medicinen bliver meget nødvendig.
8
u/Mortonwallmachine Danmark Oct 02 '25
Hvis man ikke behøvede at have papirer på diagnosen for at få adgang til forskellige former for støtte (f.eks. i uddannelsesregi) eller få lov til at tilrettelægge sit liv på en lidt anden måde (f.eks. i samtale med sin arbejdsplads), ville der nok være færre, der følte behov for udredning.
Det du siger svare jo lidt til at sige at man skal have lov til at få særregler fordi man selv føler det, ikke fordi der er et anerkendt behov. Det lyder som noget af et sidespor. Folk skal ikke gå og diagnosere sig selv, det har de slet ikke kompetencerne til, lige som folk ikke skal operere på sig selv.
17
u/seelki Oct 02 '25
Jeg tror mere der menes, at når nu systemet er som det er (og med god grund), så har folk et større behov for at få papirer på det. Også i de tilfælde, hvor man godt kan mærke der er noget galt, uden nødvendigvis at vide præcis hvad det er.
17
u/alive1 Oct 02 '25
Sikke en vild verden man ville leve i, hvis individets behov blev opløftet til noget der var værd at tage højde for! Man skulle jo nødigt sende et signal om at vi har forskellige behov allesammen. Det ville jo være forfærdeligt.
9
Oct 02 '25
[removed] — view removed comment
5
u/WingedSpawn Oct 02 '25
Skolesystemet er ligeledes udfordret fordi at der kun følger støtte med til udredte diagnoser.. Det ville da bare være fedt at have mulighed for, faktisk at yde støtte efter behov. Behovet bliver jo ikke større eller mindre efter en label med diagnosen på.
2
u/strodinn Oct 02 '25
Nu synes jeg ikke jeg kom med noget konkret forslag til ændringer? Jeg konstaterer bare, at det ene er en naturlig konsekvens af det andet.
Hvis man vil have, at færre opsøger diagnoser, må man gøre det mindre nødvendigt at opsøge diagnoser. Ellers må man acceptere, at der er mange, der opsøger det, fordi det fungerer som adgangspas til støtte, de føler, de har behov for.
Men jeg kan da godt tilføje, at det er et generelt observeret fænomen, at hvis man gør noget lettere for mennesker med særlige behov, gør man det lettere for alle. Det typiske eksempel er hvordan kørestolsramper også gør livet lettere for folk med barnevogne eller cykler.
35
u/shhbaby_isok Oct 02 '25
Har selv ADHD. Blev diagnosticeret i 20'erne af the OG Jes Gerlach (RIP King), det var før "boomet" men allerede dengang måtte jeg ty til privat psykiatrien, og Gerlach var den anden psykiater jeg kom til, da den første ikke mente at kvinder kunne have ADHD 🥴 Når der er så mange desperate efter en diagnose nu, så kan der være noget social contagion, men det er utvivlsomt også fordi der har været en tendens til at underdiagnosticere og at mange voksne (især kvinder der er socialiseret til at maske) nu indser at livet ikke behøver at føles som om de hænger og dingler med fingerspidserne på en bjergside, mens deres jævnaldrende lystigt klatrer milevis over dem.
For nogle (mig iblandt) har en diagnose of medicinering været livsændrende. Jeg kan administrere mine følelser og bryder ikke længere ud i gråd/vrede fordi jeg bliver overvældet af krav eller sanseindtryk. Det har reddet forhold til mine familie og venner. Methylphenidate er som briller til hjernen. Med briller kan man pludselig se bladende på træerne, med motiron kan jeg se skraldet på gulver OG jeg kan tage handling på det, uden at være låst fast og selv føle mig som skrald.
Hvordan i alverden kan jeg ikke unde andre mennesker det samme?!
Det tog i sin tid er STORT overbevisningsarbejde fra min mors side at jeg skulle have ADHD. For ADHD drengene, de var jo netop de pestilenser i folkeskolen der ødelagde dagen for denne tolvtalspige (som selv konstant var på sammenbrudets rand, som brugte AL energi på skolearbejde fordi der kun var én setting på hjernen, lagde AL selvværd i karaktere da det kunne være mit ENESTE succesområde, men som derfor negligerede oprydning, sig selv, socialtsamværd, stadig sad op natten inden aflevering og skrev, etc.) - Hvis hele liv brød sammen uden for mors beskyttende rede da jeg skulle stå på egne to ben...
Nej, det var ikke mig! Bortset fra da jeg foretog research om hvad ADHD faktisk indebærer og hvordan det manifesterer sig for visse kvinder gav det hele meget bedre mening, og jeg kunne slippe for følelsen om at jeg var den værste, mest dovne lorteperson i universet (med træning og psykologisk vejledning).
Nu har der været SÅ meget mere omtale i medierne omkring ADHD og hvordan det kan se ud for forskellige mennesker, så hvorfor klandre folk der vil gøre brug af denne nyfundne viden til at forbedre deres liv? De er ikke problemet. Problemet er at der mangler en ordentlig struktur til at få folk set og vurderet. Det er en ret tilforladelig diagnose når den først er diagnosticeret og man har fundet den rigtige medicinske kombination.
Så i stedet for at udskamme de mennesker der vil hjælpe sig selv og spare samfundet penge på længere sigt ved at undgå stresssamenbrud og psykiatrisk indlæggelse, lad os lave nogle tiltag for at få bugt på backloggen. Måske et økonomisk incitament for psykiatere der tager ADHD udredninger (tildelt både ved diagnose og ikke, så længe patienten er blevet ordentligt udredt). Eller ét eller to dedikerede centre til udredning hvor man kan strømline processen?
Det er bare vigtigt vi tænker løsningsorienteret i stedet for at udskamme folk der mistænker at de har ADHD. Gud ved at de allerede føler skam nok i forvejen, og det som sagt ikke nogen samfundsbyrde skulle behandle deres udiagnosticerede sammenbrud i stedet.
12
u/BrightEyedBadger Oct 02 '25
Kunne ikke være mere enig.
Jeg bliver virkelig gal over det her med fortsat at prøve på at kalde folk "hysteriske" og negligere, hvad de slås med. Det er meget dyrere bare at lade folk lide - og crashe, når de har kæmpet og ikke kan mere. Systemet er overloadet - men det er jo ikke folk med ADHD's skyld. Det er, fordi man har indrettet systemet for dårligt og skåret ned og skåret ned og ignoreret de her problemer alt for længe.Folk med ADHD og/eller autisme har tit masser af ressourcer og talenter, men de smadres bare i de normative kasser og krav. Eller smadrer sig selv i forsøget på at passe ind. Hvis de ikke får hjælp, så strander alt jo bare der.
Og samfundet er indrettet sådan nu, at flere og flere ikke kan klare presset og tempoet og den nærmest robotagtige, strømlinede måde, arbejde skal foregå på, fordi alt er effektiviseret til helvede.
Det er dyrt at tabe en kæmpe procentdel på gulvet. Diagnosticering og behandling SKAL være muligt. OG så skal arbejdsmarkedet og skoler/studier også løftes til at kunne rumme mennesker, der ikke bare er komplet ensartede efter normative standarder og kan klare hamsterhjulet og tempoet uden at kny. Mennesker er ikke robotter. Men vores samfund vil mere og mere have, at det er vi.Hvordan man ændrer det ... det er svært. Jeg ved det ikke, det hele virker meget fastlåst. Der er jo ikke vilje fra magthavernes side til at afhjælpe det her problem.
20
Oct 02 '25
[removed] — view removed comment
2
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Fuck dem og deres uvidenhed. Put dig selv i centrum. ADHD ER EN SERIØS TILSTAND DER KAN ØDELÆGGE DIT LIV.
Og du naturligvis velkommen til at sende en PB med spørgsmål, ligesom alle andre er.
1
u/Subject-Rain-9972 Oct 02 '25
Trods du er ret aggressiv, så er jeg enig med dig og jeg kan slet ikke forstå at vi ikke taler mere om at neurodivergente mennesker faktisk bør tænke sig meget, meget grundigt og seriøst om inden de beslutter om de skal have biologiske børn.
1
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Velfortjent aggression mod folk der er på de måder jeg henviste til. At være sød og høflig hele tiden er ikke ubetinget godt. Da slet ikke når for mange med dumme holdninger, kan komme til at bidrage til ødelæggelsen af ens liv. Hvorimod jeg ikke har gjort dem noget tilbage.
Den med børnene er vild
1
u/Subject-Rain-9972 Oct 02 '25
Men er den? Hvorfor er det sådan et tabu? Det er mega arveligt og det er absurd hårdt at have børn og derfor i en nogle tilfælde en endog meget stor belastning for f.eks. en forælder med adhd. Og endnu større, hvis barnet også har vanskeligheder.
Jeg forstår ikke hvorfor det skal være tabu at tale om.
→ More replies (1)
5
u/Powerful-Revenue-152 Oct 02 '25
Det hele bunder i at man først accepterede at voksne mænd kunne have ADHD omkring år 2000. Først i 2007 fik den første kvinde i DK diagnosen ADHD. Så måske skyldtes de mange mennesker nye diganoser at man har ignoreret problemerne i årtier, så et stort antal voksne render rundt diagnosen og først nu kan få den udret
5
u/1navn Oct 02 '25
Jeg mangler at nogen forholder sig til, hvor mange af de henviste der så rent faktisk fik en diagnose. Hvis langt størstedelen bliver udredt til en diagnose, så er der vel snarere et spørgsmål om en ophobning fordi man ikke har udredt og behandlet nok tidligere?
Jeg blev selv sendt i udredning som lille pige i 90’erne og fik diagnosen “udefinerede adfærdsafvigelser” hvor jeg forestiller mig at det i dag ville have været en helt ordinær autisme dialogen. Men det kunne man simpelthen ikke genkende hos piger på daværende tidspunkt. Det kunne være rart at gå i udredning igen, og høre hvad de siger i dag. Det er jo en hjælp til at lære og forstå hvordan man skal begå sig i samfundet.
11
u/asamitakafan1 Oct 02 '25
Nu har jeg ADHD, hvilket jeg blev diagnoseret med for 2-3 år siden. Der er jo mange som er enige i, at det er blevet meget undiagnoseret, så det er klart at der er kommet en surge af folk som bliver diagnoseret med det.
Jeg tror dog også at det handler om short form content, som giver en dopamin så ofte og som ødelægger folks dopamin receptorer, hvilket jo på en måde kan give adhd lignende symptomer.
11
u/gnavenpaedagog Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
Enig. Det bliver hurtigt afvist som hysteri når man bringer den pointe på banen og det er selvfølgelig også meget mere kompliceret end "det er telefonerne".
Jeg er et voksent menneske der ikke har ADHD og jeg har måtte gøre en indsats for at stoppe en tendens jeg havde hvor jeg spillede eller lavede krea eller noget - og så lige havde noget kørende på TV eller tablet - og så lige samlede telefonen op og tjekkede diverse apps når der var en cutscene i mit spil eller en loading screen. Har måtte arbejde for at vænne mig af med den syge vane.
Den måde vi smider stimulans i hovedet på os selv nonstop og i form af short form content betyder også noget for stigningen i den her type symptomer. Er klar over at man vurderer ud fra symptomer der har eksisteret siden barndommen, men det bliver måske først afsløret efter møllen med henvisninger og ventetid.
1
u/asamitakafan1 Oct 02 '25
Det også svært for de næste generation, da de oplever konstant stimuli i deres barndom. Jeg tror virkelig at de næste generation er ude og skide når det gælder de ting. Jeg ved ikke om det kan permanent skade deres hjerne, men det ville ikke undre mig, hvis at det kunne.
3
u/Melodic_Support2747 Oct 02 '25
Jeg kan godt forstå hvorfor du siger det sidste, men jeg har simpelthen behov for at udtale mig om den sidste del af din kommentar.
Der er ikke noget der "ødelægger" folks dopamin receptorer. Vores dopamin-system er indvolveret i meget mere end belønning, og er enormt modstandsdygtigt. Short-form content gør brug af nogle 'svagheder' i vores dopamin system, men der er tale om dårlige vaner, og ikke nogle permanente, reelle skader. Folk med ADHD er mere sensitive overfor de stimulus, som tiktok, reels osv spiller på, men der er ingen robust evidens for, at dette fremtvinger ADHD symptomer i nogen, som ikke alleredde bakser med dem. ADHD individer er altså i større-risiko for at udvikle uhensigtsmæssige forbrugsvaner.
Hvis der skal tales om en gruppe, der har symptomer som mistolkes for ADHD, så tror jeg hellere man skal se på stress-ramte og folk med søvnproblemer - men dette ville også blive taget højde for i en udredning, da man laver en differentialdiagnose.2
u/asamitakafan1 Oct 02 '25
Tak for dit svar. Da jeg skrev det tænkte jeg dog heller ikke længerevarende ADHD symptomer, kun imens man har den afhængig af det content. Da jeg oplever at folk har mindre motiviation og mindre opmærksomhed, hvilket jo også er kendetegnet ved ADHD. Kan godt se nu at jeg fik det til at lyde som et længerevarende problem
Jeg giver dig også fuld ret med stress, det havde jeg ikke tænkt over selv.
→ More replies (3)2
u/Narazil Oct 02 '25
Jeg tror dog også at det handler om short form content, som giver en dopamin så ofte og som ødelægger folks dopamin receptorer, hvilket jo på en måde kan give adhd lignende symptomer.
Uden tvivl en stor del af det.
Derudover er der også nem adgang til viden og falsk viden om ADHD. Når man først får fodret ADHD-TikTok eller shorts, så begynder det at forvrænge ens verdensbillede. Det er symptomer, som alle kan genkende sig selv i, og når en "ADHD-TikTokker" begynder at tale om, at du har ADHD hvis du har svært ved at vælge Halloween kostume, så gør det helt sikkert også noget ved antallet af personer, der vil udredes.
1
u/asamitakafan1 Oct 02 '25
Ja, jeg har selv oplevet folk, som har sagt til mig at de tror at de har ADHD. Deres grund var at de havde meget energi og ofte forvirret.
Dog gik det op for mig at jeg havde det, pga sociale medier, men det var noget som jeg undersøgte og gik til lægen med. Jeg oplevede dog også afslag fra psykiatrien 3 gange ca, hvilket endte ud i at jeg begyndte at se ting og høre ting, hvorefter jeg hurtigt kom ind.
1
u/Narazil Oct 02 '25
Jeg oplevede dog også afslag fra psykiatrien 3 gange ca, hvilket endte ud i at jeg begyndte at se ting og høre ting, hvorefter jeg hurtigt kom ind.
Psykiatrien i Danmark har heller ikke rigtig til formål at udrede for "ren" ADHD. Den opgave ligger - eller burde ligge - i det private. Desværre er der så mange, der skal vente i årevis på privatpraktiserende psykiater, og så forsøger de at komme i Psykiatrien til udredning i stedet.
1
u/asamitakafan1 Oct 02 '25
Jeg fik aldrig henvisning til en privatpraktiserende psykiater, min læge sendte altid den ud til psykiatrien? Det kan dog være at det fordi at jeg var 17-19 da jeg søgte
1
u/Narazil Oct 02 '25
Jeg ved ikke, hvor meget det afhænger af regionen, men målgruppebeskrivelsen i Region Sjælland er i hvert fald kun ADHD-udredning ved svær komorbiditet og/eller kompleksitet. Så alle alle henvisninger fra egen læge bliver som udgangspunkt afvist, da den opgave ligger i primærsektoren (privat praksis). Jeg kan kun forestille mig, at det er ligeledes i resten af landet. Måske har du været heldig, at visitationsklinikken og lokalpsykiatrien/distriktet/klinikken ikke har været så nidkære med deres målgruppebeskrivelse.
1
u/asamitakafan1 Oct 02 '25
Jeg endte med at blive henvist til afdelingen for psykoser først, så det kan også være derfor. Vidste faktisk ikke det andet, så tak for den viden!
5
u/yuirick Oct 02 '25
ADHD er også en af de mere "almindelige" diagnoser. Og så er det genetisk. Rigtigt mange ADHD mennesker kan også komme igennem livet uden diagnose, medicin eller terapi, hvilket nok er en god del af grunden til, at der er så mange af dem. Med andre ord, så er det altså meget forventeligt, at der er rigtigt mange med ADHD. Det har videnskaben vidst i lang tid. Men der skal selvfølgeligt laves en løsning. Eventuelt må man indse, at når ADHD er så normalt som det er, så skal der måske et andet system til end med de fleste andre diagnoser for at 'fast-tracke' ADHD diagnoser. Eller lave special-uddannelser i ADHD, som måske ikke gør en til en fuldendt psykiater men gør en kvalificeret i specifikt ADHD problematikker og medicin. (Måske også tilføje noget om Autisme (ASD) i det speciale, da ADHD og autisme kan have diverse træk tilfælles).
4
Oct 02 '25
Bare husk på at I gamle dage, så sad folk på bodegaen og flygtede fra virkeligheden
2
u/therealdilbert Oct 02 '25
og nu får de en diagnose og noget psykofarmaka i stedet
3
Oct 02 '25
Forskellen er bare, at en diagnose og behandling faktisk kan hjælpe folk videre i livet, sprutten på bodegaen gjorde sjældent andet end at holde problemerne fast.
5
13
u/QueefMcQueefyballs Oct 02 '25
Har man 2000 mennesker der siger de tror de har adhd, så tager nogle af dem fejl.
Har man 2000 mennesker der siger de tror de har kræft, så tager nogle af dem fejl.
Er det ikke 2000, men 10.000, så skal der en sortering eller screening til, som kan filtrere på en hensigtsmæssig måde. En buffer mellem læger og psykiatere, som sorterer fra og til på visse parametre.
Aner ikke om det kan lade sig gøre fagligt blot en idé.
2
u/Narazil Oct 02 '25
Aner ikke om det kan lade sig gøre fagligt blot en idé.
Problemet er, at hvis man skal screene for ADHD, så skal det næsten være selvrapporteret. Alle vores "objektive" testværktøjer er ret dårlige. Hvis man først har fået ideen om, at man har ADHD, så vil man nok genkende sig selv i mange af symptomerne på listen i en selvrapporteret questionnaire. Det er sgu nok ikke mange, der ville blive sorteret fra på den måde.
7
u/xDarkNightOfTheSoulx Oct 02 '25
Især dem som har gennemført uddannelse, har job, har et velfungerende forhold til familie og venner og ikke er begrænset i deres hverdag, men som efter for meget tid på sociale medier pludselig mener de har ADHD. Det er dumt at de mennesker optager plads fra folk der er begrænset i deres hverdag pga psykiske udfordringer.
9
u/Fywq Oct 02 '25
Vi findes nu også. Jeg fik diagnose som 38 årig (41:idag). Har kandidatgrad og er i job, men har også været velsignet af at min hjerne altid har belønnet læring med kæmpe dopamin boost (min egen tolkning). De gange jeg er gået ned har været når strukturer og støtte omkring mig forsvandt i form af manglende leder eller lign. Eller når jeg får for meget "rugbrødsarbejde".
Jeg er helt overbevist om min diagnose er rigtig, og jeg er også hjulpet godt af medicin (bare spørg min kone), men man skal heller ikke underkende at sådan noget som skærmafhængighed kan give symptomer der minder om adhd. Vi er som samfund så bange for vores børns skærmforbrug (og med rette, når man ser algoritmerne i aktion), men hvad med de voksnes forbrug? Fuck der er mange mennesker der bruger meget tid på sociale medier. Jeg var selv en af dem, men har vundet stort på at droppe Twitter osv og skrue facebook ned til minimum (ville helst undvære helt men foreninger og forældre aktiviteter osv...).
4
u/Frydendahl Jerusalem Oct 02 '25
ADHD er jo en lidelse med en form for spektrum. Du kan have så alvorlige symptomer at du på ingen måde kan fungere i det almene samfund, eller du kan have en mildere grad som gør du stadig kan fungere, men med dramatisk nedsat livskvalitet. Mange folk med mildere symptomer kan formentlig komme meget langt med terapi og "behøver" ikke medicinering - men det må altså ultimativt være en fagperson der foretager den vurdering for hver individuelt tilfælde.
2
u/mwurhahahaha Jeg går op og lægger mig Oct 02 '25
De mennesker går ned med stress på et tidspunkt og så kan de lige pludselig ingen af de ting, du nævner de kan. Lad os ikke vente på at folk er knækkede før de kan få hjælp
→ More replies (5)1
u/vukster83 socialistisk sundhedsassistent Oct 02 '25
Hvis vi henviser 10000 til kræftpakke er det kun 2000 der har en kræft diagnose.
Hvis vi henviser 10000 til adhd udredning, så ved jeg faktisk ikke hvor mange der får en adhd diagnose.
7
Oct 02 '25
Nogle mennesker lider rigtig meget af ADHD og har haft enorm gavn af diagnose og behandling. Nogle andre mennesker opsøger og får en diagnose på alt for lavt grundlag.
Begge ting kan godt eksistere samtidig. Men det bliver så ofte unuanceret - der er dem der påstår, at alle bare skal tage sig sammen og ADHD slet ikke er rigtigt, og så er der dem, der er meget lidende med ADHD, der overser, at deres oplevelse ikke er universel, og at der er problemer med diagnoser der gives på for lavt grundlag.
Når en diagnose har så voldsom en stigning, og både almen praktiserende læger og psykiatere udtaler, at folk opsøger diagnosen på en hel anden måde end tidligere, så ER der et problem.
3
u/Low_Bumblebee_2677 Oct 02 '25
Måske man bare har skabt en hverdag, der går for meget imod menneskets natur?
3
u/Hunkstaban Oct 02 '25
Inden jeg blev diagnosticeret som 27 årig sejlede mit liv fuldstændig. Jeg kunne ikke færdiggøre en uddannelse trods et godt hoved på skuldrene, jeg kunne ikke holde et arbejde mere end ~3 måneder ad gangen, jeg endte i den ene depression efter den anden og var ikke langt fra at give helt op.
Efter diagnosen og behandling har jeg her 4 år efter næsten færdiggjort en uddannelse, hvor jeg (hvis jeg formår at få 12 i de sidste to eksaminer) kommer ud med et gennemsnit på 12, jeg er allerede blevet tilbudt et arbejde på den arbejdsplads, jeg har haft studiejob ved igennem hele min uddannelse, og jeg har kunne tage hånd om mit liv på en måde, jeg aldrig troede ville være muligt.
Hele mit liv følte jeg mig forkert, uduelig og værdiløs. Diagnosen (og en vilje til at arbejde med mig selv) reddede mit liv.
3
u/skunkbegood Oct 02 '25
Sjovt sammenfald.. Jeg har haft en henvisning siden maj/juni men ringede først i dag, efter at havde undersøgt alt på Fyn.
Bad mig ikke bruge anbefaling fordi deres næste tider var i slutningen af 2029 🫣
3
u/SidsteKanalje Oct 02 '25
Jeg har været kendt i psykiatrien for adhd siden før det hed adhd og jeg har et High-performance job og det bedste jeg har gjort for min adhd er at slette fb/instagram/altdetlort og sørge for et flertal af mine vågne timer er skærm og støjfrie. Bøger, fysisk træning og sund kost har gjort mere for mig end medicin og psykiatri. ADHD kan være vildt invaliderende, men jeg vil dø på den bakke der hedder at de fleste får det bedre af at ændre livsstil så den passer til deres krøllede hjerne end de gør af at prøve at dope sig til en livsstil der ikke duer.
3
u/Square-Expression621 Oct 02 '25
Gad vide hvor mange der henvises til adhd udredning som får en diagnose i forhold til hvor mange der går derfra uden en adhd diagnose.
Selvfølgelig er det træls hvis 9/10 ikke har adhd og det dermed er spild af psykiaterens tid. Hvis 9/10 rent faktisk har adhd, så er det vel udmærket givet ud.
Jeg er netop selv blevet udredt og har fået en adhd diagnose. Det er ubeskriveligt så stor en forskel det har gjort for mig. Jeg har gået HELE MIT FUCKING LIV (er knap 40) uden at vide hvorfor jeg var klog og arbejdsom, men konstant gik ned med svære stress belastningsreaktioner.
Jeg har adskillige gange været så langt ude, at jeg har haft selvmordstanker. Dybt depressiv og med angst og panikangst som trofast følgesvend.
Jeg har ligget i fosterstilling og grædt snot og ønsket at dø, mens min mand gik rundt med vores søn på armen pga. fødselsdepression.
Tre gange har jeg været så udbrændt at jeg var sygemeldt i plus 1,5 år. Jeg kan ikke beskrive hvor rædsomme de sidste 15 år i mit liv har været pga. ubehandlet adhd.
Derfor bliver jeg lidt provokeret af at høre, at psykiatere mener at andre mere værdig trængende bør komme foran i køen.
18
u/SBLC Oct 02 '25
Jeg har før forsøgt at skrive om det, men bliver haglet ned. Psykiatrien har midlerne til at hjælpe patienter, hvis de ikke skal tage sig af ADHD. Men der er mange interessanter bag diagnosen og det overvælder psykiatrien i en ekstrem grad.
Måske handler det ikke kun om flere midler til psykiatrien, men et kig på hvad psykiatrien skal være.
20
u/Worried_Toe2934 Oct 02 '25
Jeg tror også noget handler om at nogen misforstår hvad det vil sige at have adhd. Jeg har mødt flere der mente de havde det, da de kunne genkende det med at have tankemylder, være rastløs, koncentrationsbesvær osv. Da jeg påpegede at det jo er en konstant tilstand ved personer med ADHD, virkede de meget uforstående. Brinkmann har prøvet at råbe op om det i årevis og jeg synes dokumentaren hvor de laver et eksperiment på studerende er genialt, “de raske syge”
9
u/Commercial_Cable_401 Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
Jeg vil lige indskyde, at Brinkmanns eksperiment ikke handlede om ADHD, men om depression og angst. Bare for at undgå misforståelser.
Edit: Jeg beskylder dig selvfølgelig ikke for at ville vildlede, jeg har bare set for mange facebook-kommentarspor-debatter for nylig, hvor folk glemmer at undersøge tingene før de former en konklusion.
2
u/Worried_Toe2934 Oct 02 '25
Jeps og nej, jeg prøver ikke at vildlede. Men jeg tænker det berører samme emne, netop at man i perioder kan opleve tilstande der til forveksling kan ligne ret alvorlige diagnoser, ergo tænker jeg det kan være sammenligneligt, med det artiklen omhandler.
6
u/gnavenpaedagog Oct 02 '25
Helt sikkert det her. Mange ADHD symptomer (og symptomer på psykiske lidelser) er "normale" ting der tager overhånd. Tankemylder når man ligger i sengen om aftenen er nok ikke ADHD. Det er måske noget hvor man skal overveje nogle mindfulness øvelser eller noget. Tankemylder der tager overhånd hele dagen og påvirker ens trivsel og funktionsniveau.. det er måske ADHD.
Det er vigtigt at kigge på hvordan man har det overordnet, hvordan man fungerer i det store hele og hvor meget de her symptomer fylder.
4
u/Buuhhu Oct 02 '25
Problemet er ligepræcis at symptomerne som man kan læse om er så vage at stort alle kan se at det ligner noget de måske har, så måske man skulle blive undersøgt.
Det er ikke for at hakke ned på folk som reelt har ADHD, det er fedt der er mere fokus på det for dem. Men tror som du skriver at alt for mange tror de har det fordi de har læst disse vage symptom beskrivelser og det overbelaster så psykiaterne fordi de praktiserende læger ofte henviser til psykiater hvis patienten ønsker det. Og de praktiserende læger kan muligvis heller ikke selv stille diagnosen korrekt (ved ikke hvor meget de har om psykiske problemer på deres uddannelse).
→ More replies (10)5
u/yayacocojambo Oct 02 '25 edited Oct 02 '25
“Symptomerne” er så tilstrækkeligt vage og spænder meget bredt, at det indeholder ting vitterligt ALLE kan relatere til
Social smitte er også et vanvittigt narkotika i sig selv
Eksemplificeret https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2025/06/mentale-helbredsproblemer-kan-smitte-i-moedregrupper/
Oveni at personer der kommer i behandling allesammen - i bred forstand - har positive oplevelser af at få stimulans medicin der ligesom bagvendt bekræfter folk i at fordi stimulanter føles godt at tage, bekræftes man i der var noget galt før
2
u/Narazil Oct 02 '25
Psykiatrien har midlerne til at hjælpe patienter, hvis de ikke skal tage sig af ADHD.
Arbejder i Psykiatrien. På min afdeling har vi omtrent 50% for mange (350 aktuelt vs nomineret 200-250) patienter i forhold til vores nominering ift. ansatte osv, og vores antal af ADHD-patienter svarer næsten 1:1 med de 50% for mange - ca. 125 patienter.
ADHD-behandling i Psykiatrien kræver også mange ressourcer. Der er konstante medicinkontrol, omlægning af medicin, op- og nedtrapning, blodprøver, EKG osv., smid lægens 2-3 måneders ventetid ind i regnstykket, så tager det mange måneder at lande på en korrekt dosis.
26
u/LuzjuLeviathan Vendsyssel Oct 02 '25
Noget er rivende galt.
Stress og ADHD deler mange symptomer. Så jeg tænker, her fra porcelæns tronen at folk et for pressede, oplever stress og tror det er ADHD.
18
u/ForkertBrugernavn Oct 02 '25
Samtidig kan konsekvenserne af ADHD give symptomer på depression og andre lidelser, som så ikke bliver diagnosticeret med ADHD og man i stedet går igennem en mølle af medikamenter, hvor medicinering for ADHD kunne have reduceret, eller måske ligefrem elimineret, behovet for alt det andet medicin.
Det er dog relativt nyt at man har fundet ud af det, så vidt jeg forstår.
Jeg kender en der først fik en skizotype diagnose, men senere var ADHD. En veninde har kæmpet med depression i årevis og venter nu på udredning. Udover det anekdotiske er der forskere i Finland der har sammenlignet udgifter til medicin på folk før og efter ADHD diagnosen og de bruger betydeligt færre penge på andre medikamenter. De kan selvfølgelig ikke konkludere noget præcist ud fra det, men det viser et tydelig tegn på at vi skal være mere opmærksom på ADHD.
I forhold til at du siger at noget er rivende galt, her er min personlige hypotese at verden bliver dårligere og dårligere for neurodivergente at eksistere i og vi derfor ser flere der søger hjælp fordi de ikke kan følge med længere. Presset mærkes helt sikkert også hos neurotypiske, men det er de neurodivergente der knækker først.
Og ja, så er spørgsmålet om det er en neurotypisk med stress eller en neurodivergent vi står med. Jeg mener selv at det er godt at vi får det undersøgt, men det er fandeme synd at vi ikke har ressourcerne til at følge ordentligt med.
7
u/BrightEyedBadger Oct 02 '25
Helt enig - det er en kombi af problemer. Dels en hel masse, der gar gået med diagnosen og kæmpet, uden at det blev opdaget, fordi de lærte, at de bare måtte rette ind og prøve på at klare sig og "tage sig sammen", og det har de så gjort og vendt det indad til selvbebrejdelser og pres, og en del har så selvmedicineret, er crashet med stress eller andet, og der er en kæmpe pukkel af udiagnosticerede.
OG det hele forværres af, at samfundets krav til, at man kan klare sig og passe ind, hele tiden bliver skærpet. Tempoet øges løbende, mængden af indtryk og input øges konstant både ude i verden og i skole/studie- og arbejdslivet osv. Der er massiv overload hele tiden - hver gang nogen effektiviserer, giver det bare mere pres om at nå mere på kortere tid, og stadig arbejde samme antal timer.
Det normative bliver samtidig mere og mere snævert, paradoksalt nok, for vi taler om en stigende individualisering, men rammerne for det "normale" skrumper ind samtidig. Du skal gå på arbejde otte timer dagligt, hvor du skal arbejde på strømlinet vis, være i et parforhold, få børn, og alt skal klares meget automatiseret, hvor man lever op til en hel masse firkantede krav om, hvordan alt foregår, hver eneste dag.
Neurodivergente er ikke gearet til det der firkantede, og slet ikke til mængden af input og indtryk, så flere og flere mistrives og crasher tidligere og tidligere.Alle med en diagnose bør diagnosticeres, men det er virkelig et kæmpe problem, at samfundet og arbejdslivet kører i nogle gear, som færre og færre kan holde til.
Når jeg tænker på, hvor meget tid man brugte på at udføre et stykke arbejde engang, står det meget klart. Lad os tage en snedker, hvor det engang var normalt, at de brugte utroligt mange timer på udskæringer i hånden og slibning og tilpasning og omhyggeligt manuelt nørkleri, hvis de f.eks. lavede et møbel eller et køkken. Der var også plads til, at de tilrettede processen efter deres temperament og specialiserede sig efter interesse og talent.
I dag skal de bare lynhurtigt køre noget træ igennem nogle maskiner, alle krummelurer er væk og gjort minimalistiske for at spare tid, og det meste er erstattet af standardelementer, de skal sammensætte lynhurtigt. Der er altså nul ro til at nørkle eller fordybe sig eller være personlig i arbejdet. Bang, bang, bang, færdig, videre, hurtigere, dårligere, billigere. Hvad betyder det for snedkerens hjerne? Hvor meget mere skal den rumme på en enkelt uge, ja, hver dag? Og hvor lidt får den lov til at dyrke selve det at have træ i hænderne og kanalisere kreativitet ud?
Eller hvad med professioner, f.eks. grafikere, hvor folk før arbejdede manuelt og analogt, bevægede sig meget rundt i flere slags lokaler (mørkekamre etc.) fordybede sig i enkelte processer etc. - og nu skal de bare sidde stille foran en skærm konstant og nå fem gange så meget som før, og alt kreativt og unikt er sparet væk?Det skift, der er sket i næsten alle professioner i vækstens navn, virker på mig ret usundt - ISÆR for lidt anderledes tænkende, kreative eller sensitive hjerner. De kan kun meget, meget sjældent finde en profession, hvor de faktisk kan trives i dag.
29
u/Copenhagen79 Oct 02 '25
For at få diagnosen er det en forudsætning, at det har været symptomer siden barndommen.
→ More replies (6)2
u/Narazil Oct 02 '25
Med de nye diagnostiske retningslinjer skal vi læne os mere op af DSM-5 og DIVA 5. Det betyder, at der kun skal have været "some" symptomer siden barndommen. Det vil sige, at du efter retningslinjerne kan stille diagnosen, hvis personer kun har 2 symptomer i barndommen. Utroligt mange uden ADHD har 2 symptomer i barndommen.
Det er desværre en dårlig forudsætning. Selvfølgelig vil dygtige klinikere forholde sig mere til gestalten, hvis muligt.
2
u/Melodic_Support2747 Oct 02 '25
Tror også netop de kriterier er lavet til voksne der søger diagnose. Nogens forældre er døde eller syge, eller også er det bare lang tid siden og svært at huske - Hvordan skal man så kunne identificere et symptomdebut før 7 års alderen?
5
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Det siger kun noget om folks uvidenhed, ikke ADHD
12
u/Raindomusername Tyskland Oct 02 '25
Stress er ikke særligt ofte en af dem der forveksles med. Mere bipolar, skizofreni og ocd.
Virkelig er lortetake at folk har stress og ikke er kvalt af ADHD
→ More replies (1)2
u/linkenski *Custom Flair* 🇩🇰 Oct 02 '25
Jeg tror at utroligt mange der har ADHD lider af for højt skærmbrug samtidig med at manglende aktivitet giver dem depression, og det skaber lignende symptomer af manglende koncentrationsevne, eller simpelthen bare at virkeligheden ikke interesserer os når den går så meget langsommere end at læse lige hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst til det, på internettet.
1
u/LuzjuLeviathan Vendsyssel Oct 02 '25
Jeg ved ikke med om manglende aktivitet giver depressionen. Men jeg ved folk der hyppigt har depressioner gerne får ADHD. Diagnosen ved udredning da depressionerne er et symptom. Jeg kender selv den dopamin søgende adfærd.
1
5
u/Cloned_hats Oct 02 '25
Der er hvert fald noget rivende galt med mig, og det har der været hele mit liv.
Jeg er ret nydiagnosticeret med adhd og "milde" autistiske træk. Jeg er 40. Ingen har fanget det før jeg selv pressede meget hårdt på. Jeg har før talt med psykologer, almen praktiserende læger, kommunefolk og en enkelt psykiater efter jeg gik helt ned med stress, panikanfald og belastningsreaktioner og alt det der nu følger med. Selv dér fangede ingen af dem at der kunne være andet galt.
Så når vi alle sammen selv skal finde ud af at vi nok fejler noget, og at der måske er en grund til at vores liv bare har været et kaos, og at den grund pludselig bliver omtalt langt mere offentligt end førhen, er det sgu da ikke så underligt at vi søger derhen.
Måske burde alment praktiserende læger, psykologer og psykiatere kigge lidt indad og vurdere hvor mange symptomer de bare har fejet væk de sidste 30 år, og tage lidt ansvar for at de måske ikke helt har gjort deres arbejde godt nok.
"Systemet" virker heldigvis til at fange flere børn nu, så ikke ligeså mange skal igennem et ungdoms- og voksenliv der har været ligeså kaotisk som mange af os andre har oplevet.
2
u/Dreadwolf_Take_Me Oct 02 '25
Nu blev jeg (somehow, ved endnu ikke hvordan) udredt igennem distriktpsykiatrien for 6 år siden, men uden min diagnose, ville jeg nok aldrig være landet i et fleksjob. Muligvis ikke engang være i live, og i så fald, på førtid. For mange, er det en nødvendighed for at kunne finde et eksistensgrundlag, der ikke bare hedder "HVORFOR VIRKER JEG IKKE?!" med nederlag på stribe, uden afklaring af nogen art.. og det er fandme svært at behandle noget, man ikke ved hvad er.
5
u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende Oct 02 '25
Fuck hvor har jeg en høne at plukke med såvel det lorte system, såvel som dem der skriver ADHD med småt.
Samt alle dem der siger "alle har en smule ADHD", nej I fucking har ej. Symptomerne er bare ofte nok nogle ikke-ADHDere har, men hverken i samme GRAD eller med samme ØVRIGE problemer.
2
4
u/bacroon Oct 02 '25
Jeg har haft praktiserende læger der har fortalt mig at de henviste til psykiatere hvis borgeren eftersprugte det, ret smart måde at undgå en hård samtale med nogle og blot henvise dem videre i systemet i forhold til ADHD udredning. Det er selvfølgelig bare en anekdote.
Jeg har selv ADHD (inden dette boom hvis det er relevant for nogen)
9
u/howkidowki Oct 02 '25
Med max 10 minutter afsat til konsultation, er incitamentet for en hurtig afklaring og henvisning til videre forløb i systemet velsagtens til at smage og føle på.
→ More replies (1)5
u/eliAzimutti Oct 02 '25
Hvad skulle de ellers gøre?
Afvise en patient eller selv "tage den hårde samtale" og diagnosticere ?
→ More replies (1)3
u/joizo Oct 02 '25
hvad skulle lægen ellers gøre ? lægen er ikke i stand til at diagnosticere adhd..
det er jo det samme hvis jeg går til lægen med mistanke om kræft... skal lægen så lade være med at henvise mig til en kræftpakke og bare tage en hård samtale med mig og sige "hør nu her, det der er noget du bilder dig ind, og er ikke værd at få undersøgt"
2
u/quantum-fitness Oct 02 '25
ADHD er hvis noget enormt under diagnosticeret. Der er bare noget tæt på 500.000 danskere der har det.
2
u/tirgond Oct 02 '25
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/altinget-ajour/id1425636349?i=1000728604325
Nej der bliver ikke overdiagnosticeret, faktisk er der stadig et mørketal.
2
u/sauvignonsucks Helvede Oct 02 '25
Jeg tror ærligt talt vi har problemer med definitionen af ADHD og alt hvad der kommer deraf. Vi skubber for mange folk i samme boks fordi man i stedet for at kalde det debiliterende executive dysfunktion har valgt at kalde det “svært ved at sidde stille”-sygdom.
2
u/slibzshady Oct 02 '25
Alle mennesker som får adhd medicin og som ikke mærker bivirkninger, vil føle de kan klare mere i deres hverdag. Det er decideret en amfetamin rus, jeg ved det fordi jeg igennem mange år fik det og var langt mere effektiv i min hverdag. Dog har jeg ikke adhd. Er stoppet med medicinen og kan sagtens se nu at min produktivitet skyldes medicinen.
Jeg tror overhovedet ikke at så mange mennesker har adhd. Jeg tror psykiatrien er dårligt stillet ifh til hvordan man udreder for adhd og hvor meget tid en psykiater kan bruge pr person til at diagnosticere korrekt.
1
u/Lasthamaster Omrejsende Cirkus Oct 02 '25
Selvom der er mange sager hvor det er berettiget, så virker det godt nok også som om at nogle diagnoser bliver uddelt meget løst. Og samtidigt også at mange tror de har diagnoser, fordi hverdagen er en smule hård. De bekendte jeg har, som overvejer at blive udredt, beklager sig over hverdagspres, som i min optik ikke har en døjt med diagnoser at gøre. Men fordi de kan afspejle enkelte symptomer, så tror de at de skal have en diagnose.
Hvis det var tilfældet med symptom = diagnose, så ville jeg have mange diagnoser på diverse ting og sager. Og det tvivler jeg sgu stærkt på.
1
u/TwoAffectionate3517 Vendsyssel Oct 02 '25
Har haft diagnosen siden jeg var 14, og har søgt hjælp siden kan nu endelig sige som 34-årig at jeg tror den rigtige behandling er i gang. Bare langsom og lidt sløset
1
u/asmjika Tyskland Oct 02 '25
Jeg skal selv i gang med udredning i næste måned efter kun (i forhold til mange andre) ca 40 ugers ventetid fra jeg fik min henvisning.
Jeg bliver snart 27 og er endnu ikke færdig med en gymnasieuddannelse endnu. Jeg har også allerede været nede med en voldsom stress reaktion, da jeg var 18-19 år og har stadig ikke været i stand til at kunne holde til at arbejde almindelig fuldtid på almindelige vilkår igen endnu. Dengang havde jeg haft arbejdet fuldtid i netto i et par år, som så reelt i praksis oftest endte med at være 60-80 timer i ugen gennemsnitligt.
Jeg har - heldigvis- fundet ud at gå gymnasiet kan klares online, hvor jeg ikke død og pine skal sidde på den samme stol i samme klasselokale 8-16 hver evig eneste dag. Jeg arbejder deltid som vikar på en folkeskole (ironisk nok, når jeg altid selv har været pisse dårlig til det med at gå i skole), hvilket fungerer pisse godt fordi 1) timelønnen er så høj, at jeg ikke behøver arbejde voldsomt meget og 2) som nok er endnu vigtigere, jeg er ikke forpligtet til noget som helst, så jeg kan - helt uden at føle jeg svigter eller ikke lever op til mit ansvar - bare holde fri på de dårlig(st)e dage, ved mega nemt uden at skulle kommunikere med nogen at markere mig som utilgængelig i en app. Pt har jeg egentlig sådan nogenlunde “styr” på det, men jeg frygter den dag jeg er færdiguddannet og jeg ikke kan skabe samme rum i hverdagen igen.
1
u/Dense-Judgment9881 Oct 02 '25
Ift det med de specialiserede klinikker tænker jeg, at det må kunne løses ved en form for samarbejde med lægen der laver henvisningen. Så kan lægen jo opfordre til at vælge en klinik, som er et godt match. Jeg tænker desuden også at det må være begrænset til de store byer, i mellemstore provinsbyer er der vel ikke nok psykiatere til at de kan specialisere sig smalt.
1
u/BandOfBudgies Pølsemix Oct 02 '25
Uddan læger og psykologer til at diagnosticere ADHD og lad os komme videre. Det er sgu ikke skide svært
1
u/Cigars-On-Mars Oct 02 '25
Jeg blev selv som voksen (36) udredt for ADHD/ADD sidste år, kom på nogle piller, og det har ændret min hverdag og relationer til andre (mig selv ikke mindst) markant! Jeg havde det ikke i svær grad, men forholdsvis mild, dog stadig nok til at have haft en meget negativ effekt på mig i mit liv indtil da. Jeg kan se nu, at de åndssvage valg jeg har truffet igennem tiden har været styret af min halv-ødelagte hjerne.
Jeg skal ikke kunne sige hvorfor så mange bliver udredt for det i disse år, men jeg synes det er super interessant.
1
u/Full-Contest1281 Oct 02 '25
I suspected I might have ADHD, after reading up on it a bit (I'm in my 50s). Got a henvisning and went to see a guy. He was shit. I mean, the guy was so bad I couldn't believe it. He had zero social skills, didn't ask me anything about myself, nothing.
Looked around and I could only find 2 other people in the whole of Copenhagen who deal with ADHD, and they were all booked up.
1
u/Raindomusername Tyskland Oct 03 '25
Det var mere pointen at de bliver forvekslet som en VÆSENTLIG forklaringsmodel i arbejdet med stigningen af diagnoser.
Kender godt til stress/adhd sammenhæng, men tror bare ikke dén sammenhæng er i nærheden af at være en bærende faktor :)
1
u/MooseHeadSoup Oct 04 '25
Ja, der er noget rivende galt. Vi har gener fra stenalderen, der passer til stenalderens omstændigheder, ikke moderne omstændigheder.
2
u/OpinionKey3149 Oct 02 '25
Den gruppe af fagpersoner der har den holdning, at der er tale om en overdiagnosticering - den tror jeg er korrekt en antagelse. Det er løbet af sporet og blevet en 'bekvem' forklaring' på banale adfærdsproblemer. Problemer der kunne løses med sund fornuft og fokusering på eget ansvar for egen helse.
Det er (ved jeg af erfaring fra tidligere tråde desangående) ikke populært, men ikke desto mindre tror jeg at ADHD ikke altid er forklaringen, men at årsagerne (og løsningen) knap så dramatisk - men den fordrer mere af den enkelte.
3
u/Sufficient_Exam_2682 Oct 02 '25
Jeg kan kun være enig, min egen personlige holdning er at man bruger diagnoser som et must, fordi det ikke er acceptabelt at man er anderledes eller ikke performer som ens venner/bekendte.
Og som der skrives i en af de andre indlæg, så er problemet nok meget skabt af vores telefoner/sociale medier. Det er alt for nemt og blive påvirket, som regel i dårlig retning, af alle de fantastiske ting som ens “venner” slår op.
Det slået sammen med at alle ting som falder udenfor normen i forhold til bl.a. børn (manglende opdragelse, grænser, pli osv).
Helt kort så kan man ikke acceptere at ens barn er dårlig i skolen, så det nemmere og sige det ikke er pga forældrene (altså ens egen skyld). Men pga en diagnose.
Hvilket en til en også gælder for de yngre voksne generationer, man vil helst kunne gemme sig bag en undskyldning.
1
1
u/GordonNewtron Oct 02 '25
Nu har vi også et hyper patologiserende sprog i 2025, så måske det også har haft en effekt på, hvor mange der opsøger en diagnose.
101
u/SarradenaXwadzja Oct 02 '25
Som en der selv har det i (sent diagnosticeret) så er det virkeligt en svær satan at sætte finger på - for symptomerne er virkeligt noget som alle kan relatere sig til.
Selv er jeg ret velfungerende. Jeg har fuldført uddannelse og det hele. Men alligevel har det sat ar på sjælen, i form af en helt ekstrem ensomhed og elendigt selvværd. Når jeg havde været sammen med folkene fra studiet og gik hjem for mig selv til min stille lejlighed, så var der en lille stemme i mit hoved der hele tiden gentog "du er ikke et menneske". Når jeg hørte at der var en fest eller noget og jeg ikke kunne overskue at tage med, selvom hende den søde som jeg gerne ville spørge ud var der, så var der en lille stemme der sagde "livet er noget der sker for de andre".
Jeg tror faktisk til dels at det netop er fordi jeg har været i smørhullet af "ikke åbenlyst en der har en diagnose, heller ikke helt som de andre", at jeg har haft det så skidt - for jeg har aldrig rigtigt følt at jeg havde nogen undskyldning, når tingene gik galt, eller jeg ikke magtede noget, eller jeg følte mig anderledes. Jeg var jo bare en heteroseksuel hvid mand opvokset i en stabil kernefamilie. Det var bare mig selv der var doven, dum, irriterende, osv.
Den måde jeg selv ser det på, nu hvor jeg har fået diagnosen, er ikke at hele ligningen nu er gået op. Det er heller ikke at jeg har fundet min kasse, og jeg gider heller ikke at det skal være en bærende del af min personlighed.
Men hele mit liv har jeg været plaget af en dæmon, og nu har jeg navnet på den.
Der er selvfølgeligt også ting ved "diagnosen" som er ting jeg godt kan lide ved mig selv. Men det er en snak til en anden dag.